REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om nedsættelsen af en bred taskforce, til sundheds- og ældreministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Retsudvalg

Dato: 30-10-2019

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: SUMMSB

Sagsnr.: 1906097

Dok. nr.: 1002766

Folketingets Retsudvalg har den 26. juli 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 88 (alm.

del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Spørgsmål nr. 88:

”Hvordan

ser ministeren på nedsættelsen af en bred taskforce bestående af bl.a. po-

liti, kommuner, læger, misbrugere og foreninger, der skal komme med forslag, der

kan indgå i en handlingsplan til bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtig

medicin?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet haft en

bred høring ude til relevante aktører i og uden for ministeriets ressort, herunder

Justitsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, KL og brugerforeninger på stofmis-

brugsområdet, for oplysninger om evt. kendskab til omfang og karakter af misbrug af

receptpligtige lægemidler samt forebyggelse heraf.

På baggrund af høringen er det ikke min opfattelse, at der bør nedsættes en særskilt

task force, der skal se på bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtige læge-

midler.

Et led i indsatsen mod bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtig medicin er

at undgå, at medicinen finder vej til misbrugsmiljøet. I den forbindelse spiller ordina-

tionen af medicin med et misbrugspotentiale en væsentlig rolle.

Det er på den ene side afgørende, at patienter får den korrekte og nødvendige medi-

cin, og på den anden side lige så vigtigt, at medicinen ikke ordineres i en større

mængde eller i længere tid end nødvendigt for at dække patientens behandlings-

mæssige behov.

For at understøtte lægernes lægemiddelordinationer, har Sundhedsstyrelsen udstedt

en vejledning om lægers ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Vejlednin-

gen, som blev opdateret i juni 2019, præciserer således kravene til omhu og samvit-

tighedsfuldhed ved ordination af lægemidler med misbrugs- eller afhængighedspo-

tentiale.

Desuden fører Styrelsen for Patientsikkerhed tilsyn med lægers ordinationer af ud-

valgte lægemidler via udtræk fra et IT-system (SPOOP). Styrelsen kan i nogle tilfælde

via ordinationsovervågningen få indtryk af, om en læge muligvis kan være udsat for

betydeligt pres fra patienter, som de har haft vanskeligt ved at modstå, hvilket har

medført udskrivning af lægemidler uden klart fagligt belæg. I sådanne tilfælde er der

risiko for, at lægemidlerne i større eller mindre omfang finder vej til misbrugsmiljøet.

I sådanne tilfælde retter styrelsen henvendelse til den pågældende læge med henblik

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om nedsættelsen af en bred taskforce, til sundheds- og ældreministeren

på afklaring af årsagen til det afvigende ordinationsmønster. Hvis der er grundlag for

det, har styrelsen mulighed for at iværksætte forskellige tilsynssanktioner over for læ-

gen.

I forhold til bekæmpelse af handel med receptpligtige lægemidler har Justitsministe-

riet bl.a. oplyst, at Rigspolitiet oplyser, at bekæmpelsen af salg af receptpligtig medi-

cin ikke adskiller sig fra sager om salg af narkotika. Narkotikaområdet er generelt et

prioriteret område, og de fleste politikredse har specialpatruljer, der har et godt

kendskab til narkotika og misbrugsområdet. Rigspolitiet har desuden oplyst, at man

ikke har oplysninger om udviklingen i sigtelser eller domsfældelser i sager om ulovligt

salg af medicin eller i udviklingen af beslaglæggelser heraf, idet sådanne sager ikke

registreres under særskilte gerningskoder men under overtrædelser af narkotikalov-

givningen eller særlovgivningen. Herudover har Rigspolitiet oplyst, at problemstillin-

ger med handel og misbrug af narkotika og receptpligtig medicin efter omstændighe-

derne vil kunne drøftes og håndteres i SSP-samarbejdet på samme vis som andre ty-

per af risikoadfærd hos børn og unge.

Den rusmiddelforebyggende indsats, som kommunerne er ansvarlige for, er vigtig.

For at understøtte kommunernes indsats har Sundhedsstyrelsen bl.a. udgivet en fore-

byggelsespakke om stoffer. I forebyggelsespakken, som blev opdateret i april 2018,

omfatter begrebet stoffer ikke alene narkotika som fx hash, amfetamin, kokain og ec-

stasy, men også misbrug af receptpligtig medicin. Næste gang forebyggelsespakken

skal opdateres, vil Sundhedsstyrelsen vurdere behovet for anbefalinger, som særligt

vedrører forebyggelsen af misbrug af receptpligtig medicin.

I forhold til behandling af misbrug af receptpligtige lægemidler har Social- og Inden-

rigsministeriet oplyst, at kommunerne på forskellig vis er forpligtet til at hjælpe dem,

som har et misbrug af receptpligtig medicin. Fx skal kommunerne efter servicelovens

§ 101 tilbyde stofmisbrugsbehandling, som efter omstændighederne også kan være

anonym, jf. servicelovens § 101 a. Hvis der er tale om misbrug af medicin, der som fx

morfin indeholder opioider, kan der også blive tale om stofmisbrugsbehandling efter

sundhedslovens § 142. Det forudsætter, at der er indikation for substitutionsbehand-

ling. Substitutionsbehandlingen vil i disse tilfælde som udgangspunkt være integreret

med den sociale stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 og evt. anden so-

cial indsats efter serviceloven.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Mie Saabye

Side 2