REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilken vægt det er blevet tillagt i vurderingen af den dømte kroatiske statsborgers tilknytning til Kroatien, at flere af hans familiemedlemmer er blevet udvist af Danmark og sandsynligvis opholder sig i Kroatien, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

11. august 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Hellesø Nielsen

2019-0030-2257

1166327

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2019. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvilken vægt det er blevet tillagt i vurderingen af den dømte kroatiske statsborgers tilknytning til Kroatien, at flere af hans familiemedlemmer er blevet udvist af Danmark og sandsynligvis opholder sig i Kroatien, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren – i forlængelse af samrådet den 25. april 2019 om udvis-

ning af kriminelle udlændinge – redegøre for, hvilken vægt det er blevet

tillagt i vurderingen af den dømte kroatiske statsborgers tilknytning til

Kroatien, at flere af hans familiemedlemmer er blevet udvist af Danmark

og sandsynligvis opholder sig i Kroatien? Spørgsmålet har tidligere været

stillet i folketingsåret 2018-19, 1. samling, jf. REU alm. del – spm. 578.”

Svar:

I den konkrete sag, som der henvises til i spørgsmålet, fandt Højesteret,

at udvisning af den tiltalte, en kroatisk statsborger, med sikkerhed ville være

i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) arti-

kel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv mv. Højesteret tiltrådte

på den baggrund, at den tiltalte, der blev idømt 2 års fængsel, blev frifundet

for påstanden om udvisning. Der henvises til Højesterets dom af 19. marts

2019 i sagsnr. 221/2018.

Om Højesterets begrundelse for dette resultat kan bl.a. oplyses følgende:

Højesteret anfører indledningsvis i dommen, at det følger af udlændinge-

lovens § 22, nr. 6, jf. § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, medmindre dette

med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser,

og at spørgsmålet i første række er, om udvisning af tiltalte vil være i strid

med EMRK artikel 8.

Højesteret bemærkede herefter, at det følger af Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstols praksis, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en

proportionalitetsvurdering efter konventionens artikel 8 under inddragelse

af en række kriterier, herunder de samfundsmæssige behov for udvisning

under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kri-

minalitet, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, hensynet til

den pågældendes eventuelle børn og deres velbefindende samt styrken af de

familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og til statsbor-

gerlandet. Højesteret anførte endvidere, at der ifølge Menneskerettigheds-

domstolens praksis skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den

pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndom-

men i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, og

at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en ud-

visning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller

indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i

landet.

Hvad særligt angår båndene til statsborgerlandet, fremgår det bl.a. af

dommen, at tiltalte efter det oplyste har været i Kroatien én gang i forbin-

delse med en kort rejse med den institution, hvor han var anbragt, men at

han herudover aldrig har været i landet og ikke taler kroatisk. Det fremgår

endvidere, at hans bror, der også er kroatisk statsborger, er udvist af Dan-

mark og udsendt til Kroatien, men at det er uvist, hvor han opholder sig, og

at også flere andre – fjernere – slægtninge er udvist, men at der ikke er op-

lysninger om, at nogen af disse eller andre slægtninge skulle opholde sig i

Kroatien.

Højesteret lagde herefter til grund, at tiltalte ikke havde anden tilknytning

til Kroatien end sit statsborgerskab.

Dette element indgik i den samlede vurdering af sagen. Der blev således ved

proportionalitetsvurderingen lagt vægt på, at tiltalte ikke havde nogen reel

tilknytning til Kroatien.

Ved den samlede vurdering lagde Højesteret desuden vægt på, at tiltalte var

født og opvokset i Danmark, og at han boede i Danmark sammen med sin

samlever og tre mindreårige børn, som alle var svenske statsborgere, som

ikke talte kroatisk, og som ingen tilknytning havde til Kroatien. De ville der-

for have meget vanskeligt ved at følge med ham til Kroatien.

Højesteret fandt på den baggrund, at der trods alvoren af tiltaltes aktuelle

kriminalitet, og trods hans tidligere kriminalitet, der dog ikke tidligere havde

givet grundlag for at nedlægge påstand om udvisning, ikke forelå sådanne

meget tungtvejende grunde, at der efter Menneskerettighedsdomstolens

praksis kunne ske udvisning af en person, der som tiltalte var født og op-

vokset i Danmark.

Som det fremgår ovenfor, foretog Højesteret en samlet vurdering af, om

udvisning af tiltalte ville være i strid med EMRK artikel 8. Det er derfor

ikke muligt på baggrund af Højesterets dom at fastslå, med hvilken vægt de

enkelte momenter er indgået i denne samlede vurdering.