REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om logning og adgang til historiske teleoplysninger er et centralt værktøj og af afgørende betydning for politiet efterforskning, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Iren Mirmojtahedi

2019-0030-2322

1177054

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 69 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2019. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Caroline Østergaard Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om logning og adgang til historiske teleoplysninger er et centralt værktøj og af afgørende betydning for politiet efterforskning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 69 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”I svar på REU alm. del spørgsmål 627 (2017-18) oplyste mini-

steren, at logning af teledata var et "centralt efterforsknings-

værktøj" "af afgørende betydning for politiet". Mener ministe-

ren fortsat, at logning og adgang til historiske teleoplysninger er

et centralt værktøj og af afgørende betydning for politiets efter-

forskning, når der gennem 7 år har været betydelige mangler og

mulige datatab i Rigspolitiets håndtering af de teleoplysninger,

som er modtaget fra teleudbyderne?”

Svar:

Jeg er af den opfattelse, at politiet skal have effektive efterforskningsværk-

tøjer i kampen mod kriminalitet. Samtidig siger det sig selv, at vi skal kunne

stole på kvaliteten af politiets værktøjer, når de indgår som bevis i straffesa-

ger.

Som det fremgår af mine breve af 2. juli 2019, 14. august 2019 og 18. au-

gust 2019 til Folketingets Retsudvalg (REU Alm. del, bilag 2, 43 og 47,

2018-19 (2. samling)), skal rigspolitichefen og rigsadvokaten redegøre for

alle relevante forhold i teledata-sagen, herunder for fremgangsmåden i for-

bindelse med indhentning af teleoplysninger i straffesager og kontrollen

med og kvalitetssikringen af indhentede teleoplysninger. Redegørelsen skal

være Justitsministeriets departement i hænde inden udgangen af september

2019 og vil i forlængelse heraf blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Justitsministeriet har desuden indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har

oplyst følgende:

”1. Spørgsmål nr. 627 (Alm. del) af 19. juni 2018 fra Folketin-

gets Retsudvalg blev stillet i forlængelse af justitsministerens

samråd i Retsudvalget den 5. april 2018. Samrådet vedrørte de

krav om logning, der stilles til teleselskaberne.

Det fremgår af retsplejelovens 786, stk. 4, at udbydere af telenet

eller teletjenester skal foretage registrering og opbevaring (log-

ning) i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforsk-

ning og retsforfølgning af strafbare forhold (teleoplysninger).

Bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 (logningsbe-

kendtgørelsen) fastsætter regler om, hvilke nærmere oplysnin-

ger teleselskaberne skal registrere og opbevare. Efter denne be-

kendtgørelse skal teleselskaber bl.a. registrere og opbevare op-

lysninger om, hvilke andre telefoner en telefon har været i kon-

takt med, og oplysninger om, hvornår samt hvilken mast telefo-

nen var forbundet til ved kommunikationens start og afslutning.

Rigspolitiet skal med henvisning til ovenstående, herunder sam-

rådet den 5. april 2018 bemærke, at logningsreglerne vedrører

de krav, der stilles til teleudbyderne i relation til opbevaring af

oplysninger om deres kunders tele- og internettrafik. Reglerne

omfatter således ikke opbevaring mv. af indholdet i kommuni-

kationen, f.eks. hvad der bliver sagt i en telefonsamtale, og hvad

der bliver skrevet i en SMS-besked.

Rigspolitiet skal endvidere bemærke, at politiet ikke har direkte

adgang til de loggede oplysninger. Retsplejelovens regler om

indgreb i meddelelseshemmeligheden og om edition fastsætter

de nærmere betingelser for, hvornår politiet på grundlag af en

retskendelse eller på øjemedet efterfulgt af en retskendelse kan

få adgang til teleselskabernes oplysninger. Herudover vil der

kunne indhentes visse loggede oplysninger i henhold til et

samtykke fra abonnenten, ligesom politiet i helt særlige tilfælde

efter nødretlige principper kan indhente teleoplysninger uden

rettens kendelse, f.eks. for at yde humanitær hjælp til en selv-

mordstruet eller dement person.

Hvis politiet skal have adgang til konkrete oplysninger, skal po-

litiet således som udgangspunkt anmode om det efter retspleje-

lovens regler. Det vil bl.a. fremgå af rettens kendelse, hvad ret-

ten har lagt vægt på i afgørelsen, f.eks. vil kendelser om indgreb

i meddelelseshemmeligheden redegøre for rettens vurdering i

forhold til, om politiet har redegjort tilstrækkeligt for, at der gi-

ves meddelelser til eller fra en mistænkt via den telefon eller det

telefonnummer, som politiet ønsker at indhente oplysninger fra

(mistankekravet), om indgrebet er af afgørende betydning for

efterforskningen (indikationskravet), om sagen vedrører en lo-

vovertrædelse, som kan straffes med 6 års fængsel eller derover,

eller om indgrebet er rettet mod en person, der er mistænkt for

en eller flere forbrydelser, hvormed retsplejeloven giver hjem-

mel til indgrebet (kriminalitetskravet), og om indgrebet står mål

med sagens betydning og den ulempe og krænkelse, som ind-

grebet forventes at volde (proportionalitetskravet).

2. I besvarelsen af spørgsmål nr. 627 (Alm. del) oplyste Rigspo-

litiet bl.a., at ”telefonilogning har udviklet sig til et centralt ef-

terforskningsmæssigt værktøj, der i praksis anvendes i de fleste

større straffesager. Det er således helt afgørende for politiets ef-

terforskning, at der kan skabes adgang til oplysninger, der kan

medvirke til at fastslå, hvem der har kommunikeret med hvem,

og hvor og hvornår kommunikationen har fundet sted.”

Ovenstående er fortsat Rigspolitiets vurdering. Som det fremgår

af Rigsadvokatens og Rigspolitiets brev af 30. august 2019 til

Justitsministeriet, har Rigspolitiet igangsat en ekstern undersø-

gelse af politiets brug og behandling af teledata med henblik på

hurtigst muligt at afklare den usikkerhed, der er opstået om an-

vendelse af teledata i straffesager. Indtil der er tilvejebragt den

fornødne klarhed over de fejl, fejlkilder og usikkerheder, som er

forbundet med politiets brug af teledata, har Rigspolitiet og

Rigsadvokaten – som det fremgår af brevet – instrueret politiet

og anklagemyndigheden i at udvise øget forsigtighed ved an-

vendelse af teledata i efterforskningen. Dette ændrer dog ikke

ved, at telefonilogning også fremover vurderes at være et cen-

tralt efterforskningsværktøj.

Politiets brug af teleoplysninger mv. udgør blot ét ud af en ofte

lang række efterforskningsskridt, som iværksættes i sager om al-

vorlig kriminalitet, herunder oplysninger indhentet fra tv-over-

vågning, ransagninger, aflytninger, vidneforklaringer, kriminal-

tekniske undersøgelser og efterretninger fra relevante kriminelle

miljøer. Rigspolitiets skal således understrege, at teleoplysnin-

ger ikke står alene i politiets efterforskning.”