Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2077233_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Iren Mirmojtahedi
2019-0030-2316
1176990
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 64 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om, hvilke muligheder en forsvarsadvokat har for genoptagelse, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 64 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke principper der normalt lægges
til grund for genoptagelse i dansk ret?”
Svar:
1.
Reglerne om genoptagelse af straffesager findes i retsplejeloven kapitel
86. Afgørelse om genoptagelse træffes af Den Særlige Klageret, jf. retspleje-
lovens § 1 a, og § 979, stk. 1. Klageretten består af en højesteretsdommer
(Klagerettens formand), en landsdommer, en byretsdommer, en advokat og
en universitetslærer i retsvidenskab eller anden jurist med særlig videnska-
belig uddannelse, jf. retsplejelovens § 1 a, stk. 3.
Klagerettens sekretariatsopgaver udføres af Højesteret efter aftale mellem
Højesterets præsident og klagerettens formand, jf. retsplejelovens § 1 a, stk.
5.
Det er en generel betingelse for genoptagelse af en straffesag, at straffesa-
gen skal være endeligt afgjort. Det betyder, at sager, hvor der endnu er mu-
lighed for at anke til højere instans, ikke kan genoptages, jf. retsplejelovens
§ 978, stk. 1.
Det bemærkes, at genoptagelsesreglerne i retsplejeloven alene henviser til
sager afgjort ved Højesteret eller ved landsret. Den Særlige Klageret har
imidlertid udviklet en praksis, hvorefter klageretten efter analog anvendelse
af genoptagelsesreglerne er kompetent til også at genoptage byretsdomme,
hvor ankefristen er udløbet.
2.
Den retlige regulering af betingelserne for genoptagelse af en straffesag
findes i retsplejelovens § 976 (frifindende dom) og § 977 (fældende dom).
Efter retsplejelovens § 976, stk. 1, kan genoptagelse af en straffesag, hvor
tiltalte er
frifundet
(frifindende dom), finde sted efter rigsadvokatens begæ-
ring
1)
når det ifølge en tilståelse, tiltalte senere har afgivet, eller andre be-
viser, der senere er kommet for dagen, må antages, at han har begået forbry-
delsen, eller
2)
når der under sagen er afgivet falske forklaringer eller erklæ-
ringer af vidner eller skønsmænd, er benyttet falske eller forfalskede doku-
menter eller er udvist et strafbart forhold, som sigtede til at påvirke eller be-
stemme sagens udfald, og der efter omstændighederne er god grund til at
antage, at dette har bevirket eller medvirket til, at tiltalte har undgået dom-
fældelse.
2
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 63: Spm. om, hvilke muligheder en forsvarsadvokat har for genoptagelse, til justitsministeren
Efter retsplejelovens § 977, stk. 1, kan genoptagelse af en straffesag, hvor
tiltalte er
dømt
(fældende dom), finde sted på begæring af den domfældte
1)
når nye oplysninger tilvejebringes, og det skønnes antageligt, at disse, om
de havde foreligget under sagen, kunne have bevirket frifindelse eller an-
vendelse af en væsentlig mildere straffebestemmelse,
2)
når der foreligger
forhold som nævnt i § 976, stk. 1, nr. 2, og det skønnes antageligt, at dette
kan have bevirket eller medvirket til domfældelsen, eller
3)
når der i øvrigt
foreligger særlige omstændigheder, der gør det overvejende sandsynligt, at
de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt.
Det bemærkes, at anklagemyndigheden efter fast praksis også kan begære
en fældende dom genoptaget, selvom dette ikke fremgår direkte af ordlyden
af retsplejelovens § 977, stk. 1.
Endelig bemærkes det, at det følger af retsplejelovens § 979, stk. 1, at en be-
gæring om genoptagelse skal fremsættes inden 5 år efter dommens afsigelse,
når der er tale om en begæring om genoptagelse med henvisning til, at der i
øvrigt foreligger særlige omstændigheder, der gør det overvejende sandsyn-
ligt, at de foreliggende bevisligheder ikke har været rigtigt bedømt, jf. rets-
plejelovens § 977, stk. 1, nr. 3. Har den domfældte været frihedsberøvet i
medfør af dommen, kan en begæring om genoptagelse dog fremsættes ind-
til 2 år efter domfældtes løsladelse. Der gælder ikke tidsfrister for en begæ-
ring om genoptagelse i de øvrige tilfælde.
3.
Som det fremgår af kommissoriet for den uafhængige kontrol- og styre-
gruppe i teledata-sagen, kan kontrol- og styregruppen anbefale justitsmini-
steren at fremsætte lovforslag, hvis de retningslinjer, som kontrol- og styre-
gruppen fastsætter for gennemgangen af straffesager, hvori der er indhentet
teleoplysninger, indebærer, at der er behov for lovændringer, herunder i for-
hold til genoptagelsesreglerne.
3