Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2077245_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Iren Mirmojtahedi
2019-0030-2311
1176958
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 59 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om, hvordan forsvarsadvokaten eller sigtede er garanteret adgang til de indhentede data, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 59 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvis teledata er indhentet før forsvarsadvokat er beskikket, og
politi eller anklagemyndighed ikke ønsker at benytte dem, hvor-
dan er forsvarsadvokaten eller sigtede da garanteret adgang til
de indhentede data, jf. REU alm. del bilag 2, 2018-19 (2. sam-
ling)?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
”Forsvarerens adgang til straffesagens materiale følger af rets-
plejelovens § 729 a, stk. 3, hvorefter en forsvarer har adgang til
at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilveje-
bragt til brug for den konkrete straffesag. Det gælder også for
teleoplysninger, der måtte være indhentet under efterforsknin-
gen af sagen, men som politi og anklagemyndigheden ikke har
fundet relevante for sagen, f.eks. fordi de vedrører en person,
der har været mistænkt, men hvor mistanken efterfølgende har
vist sig grundløs.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af objektivitets-
princippet, der er et grundlæggende princip i strafferetsplejen og
en af de vigtigste retssikkerhedsgarantier, at anklagemyndighe-
den er forpligtet til at sikre, at også beviser, herunder teleoplys-
ninger, der kan tyde på den tiltaltes uskyld, kommer frem under
sagen.
Hvis der er tale om en sigtet uden en forsvarer, vil den sigtede
selv have adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, her-
under eventuelle teleoplysninger, som politiet har tilvejebragt til
brug for den sag, som sigtelsen angår, jf. retsplejelovens § 729
b.
Det bemærkes, at forsvarerens og den sigtedes adgang til aktind-
sigt efter retsplejelovens § 729 c kan begrænses i særlige til-
fælde, f.eks. af hensyn til statens sikkerhed. Det er retten, som
træffer afgørelser herom, og der kan ikke ske begrænsning af
aktindsigten, hvis det giver anledning til væsentlige betænkelig-
heder for varetagelsen af sigtedes forsvar. Inden retten træffer
afgørelse, skal der beskikkes en særlig advokat for den sigtede,
og advokaten skal have lejlighed til at udtale sig.”
Der henvises endvidere til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 57
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
2