Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2077278_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Iren Mirmojtahedi
2019-0030-2305
1176877
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 53 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 17. juli 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om at oplyse om kontrolgruppen vedrørende teledata-sagen skal behandle alle sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 53 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Kan ministeren oplyse om, kontrolgruppen vedrørende tele-
data-sagen skal behandle alle sager?”
Svar:
Det følger af kommissoriet, at den uafhængige kontrol- og styregruppe som
led i opgaven med at kontrollere og styre myndighedernes gennemgang af
de pågældende straffesager bl.a. kan fastsætte de nærmere retningslinjer for
processen og kriterierne for den indledende screening af straffesager, hvori
teleoplysninger er indgået, herunder om politiet selv skal forestå den indle-
dende screening af sager, eller om screeningen skal forestås af en uvildig
tredjepart.
Den uafhængige kontrol- og styregruppe skal bl.a. føre kontrol med og sikre
myndighedernes gennemgang af alle berørte sager og vil i den forbindelse
kunne få adgang til samtlige sager og mulighed for at drøfte dem. Gruppen
vil i den forbindelse også kunne fastsætte de nærmere retningslinjer for,
hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af sagerne. Det vil dog fort-
sat efter retsplejeloven være myndighederne, der træffer afgørelser i de en-
kelte sager.
Som det fremgår af mine breve af 2. juli 2019, 14. august 2019 og 18. au-
gust 2019 til Folketingets Retsudvalg (REU Alm. del, bilag 2, 43 og 47,
2018-19 (2. samling)), skal rigspolitichefen og rigsadvokaten redegøre for
alle relevante forhold i teledata-sagen. Når vi har fået et samlet og fyldest-
gørende billede, vil jeg tage stilling til, om det giver anledning til præcise-
ringer i kommissoriet.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg.
2