Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2065555_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. august 2019
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Jun Zhang
2019-0030-2303
1173683
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 51 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. juli 2019. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).
Nick Hækkerup
/
Jørgen Jørgensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om at kommentere påstandene i artiklen Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen. Et økonomisk tag selv bord for autoriserede dødsboadvokater fra Dittestament.dk, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 51 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere påstandene i artiklen ”Værsgo’ og
spis – 3.125 kr. i timen. Et økonomisk tag selv bord for autori-
serede dødsboadvokater” fra Dittestament.dk samt udtale mini-
sterens syn på et rimeligt salær og tilkendegive om ministeren
finder den nuværende retstilstand tilfredsstillende?”
Svar:
1.
Jeg kan af principielle grunde ikke udtale mig om den konkrete sag, der
omtales i artiklen, herunder hvad et rimeligt salær i sagen må antages at
være. Men jeg vil gerne understrege, at det er vigtigt for mig, at borgerne
får en god og ordentlig behandling i vores retssystem. Det gælder også i for-
hold til de advokater, som skifteretten udpeger som bobestyrere.
En god og ordentlig behandling indebærer i den sammenhæng, at der er et
rimeligt forhold mellem på den ene side størrelsen af en bobestyrers salær
og på den anden side den arbejdsindsats, som bobestyreren har leveret i for-
bindelse med skiftet af boet.
2.
Som reglerne er i dag, kan et bo som udgangspunkt skiftes privat, hvis ar-
vingerne er enige herom. Hvis arvingerne derimod er uenige om, hvem der
er arvinger, hvordan de skal dele arven, hvem der skal arve afdødes ting, om
nogen af arvingerne skyldte afdøde penge eller hvordan boet skal behand-
les, skal boet dog skiftes af en bobestyrer, som skifteretten udpeger.
3.
I de tilfælde, hvor et bo skal behandles af en bobestyrer, udpeger skifte-
retten som udgangspunkt den person, som afdøde har peget på som bobe-
styrer i sit testamente. I de tilfælde, hvor afdøde ikke har udtrykt ønske om
en bestemt bobestyrer i sit testamente, har den længstlevende ægtefælle og
arvingerne mulighed for at ønske, hvem skifteretten skal udpege som bobe-
styrer.
4.
Det er som udgangspunkt bobestyreren, der fastsætter sit salær over for
arvingerne. Bobestyreren skal på første møde skriftligt over for arvingerne
give et overslag på, hvad et skifte af boet forventes at koste. Hvis dette ikke
er muligt, skal bobestyreren angive, hvordan salæret beregnes. Såfremt der
sker væsentlige ændringer i forhold til det anslåede salær eller i øvrigt, har
bobestyreren en pligt til at orientere arvingerne herom.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 51: MFU spm. om at kommentere påstandene i artiklen Værsgo’ og spis – 3.125 kr. i timen. Et økonomisk tag selv bord for autoriserede dødsboadvokater fra Dittestament.dk, til justitsministeren
Skifteretten kan efter anmodning eller af egen drift nedsætte salæret, hvis
bobestyrerens arbejde ikke står mål med salærets størrelse. Skifterettens
vurdering heraf bygger på et samlet skøn over sagens omstændigheder, her-
under boets beskaffenhed, aktivernes karakter og størrelse, antallet af arvin-
ger, ansvaret forbundet med skiftet af boet, resultatet opnået for arvingerne
samt det tidsforbrug, som bobestyreren og dennes personale med rimelig-
hed har kunnet bruge på sagen.
Hvis skifteretten af egen drift eller på baggrund af en klage bliver opmærk-
som på, at bobestyrerens salær skiller sig ud fra det forventelige, og bobe-
styreren ikke kan redegøre for sit salær – f.eks. via fremlæggelse af et ti-
mesagsregnskab – kan skifteretten nedsætte salæret til en passende størrelse.
Afgørelser om salærfastsættelser truffet af skifteretten kan indbringes for
landsretten.
5.
Justitsministeriet er aktuelt i dialog med bl.a. Domstolsstyrelsen med hen-
blik på at afklare, om der er behov for at iværksætte tiltag på området, og
hvilke tiltag der i givet fald vil kunne iværksættes. Jeg vil afvente resultatet
af dette arbejde, inden jeg tager stilling til, om jeg finder den nuværende ret-
stilstand tilfredsstillende. Det er ministeriets forventning, at arbejdet afslut-
tes i løbet af efteråret 2019, og jeg vil herefter vende tilbage over for Folke-
tingets Retsudvalg.
3