Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2070486_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. august 2019
Koncernstyringskontoret
Nikolaj Rævdal
2019-0030-2261
1171849
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Fol-
ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juli 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Morten Eidner
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministerens kommentar til de to øjenvidneberetninger vedr. tolkning i danske retssale, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes kommentere de to øjenvidneberetninger
vedr. tolkning i danske retssale, jf. REU alm. del bilag 21, 2018-
19 (2. samling), (internt), og oplyse, om de efter ministerens me-
ning afspejler et tilfredsstillende og hensigtsmæssigt niveau,
hvad angår kvalitet, effektivitet og retssikkerhed, samt hvad mi-
nisteren evt. vil gøre ved det?”
Svar:
Jeg ser med stor alvor på de forhold, som er beskrevet i de to øjenvidnebe-
retninger fra tolkning ved Retten på Frederiksberg.
Kvalificeret tolkning er en forudsætning for retssikkerheden i sager med
ikke-dansktalende borgere. Og det er en forudsætning for tilliden til, at myn-
dighederne på rets- og udlændingeområdet kan løse deres opgaver forsvar-
ligt.
Derfor ser jeg med meget stor alvor på problemerne med tolkning på rets-
og udlændingeområdet generelt. Vi står i en utilfredsstillende situation.
Rigspolitiet er, som kontraktstyrer på vegne af de af tolkeaftalen omfattede
myndigheder, i gang med et grundigt tilsyn med den nuværende leverandør
af tolkeydelser.
På baggrund af bl.a. tilsynet vil det skulle overvejes, hvordan der kan sikres
et tilfredsstillende niveau for tolkning på rets- og udlændingeområdet. Det
vil i den forbindelse være vigtigt at se på det fulde spektrum af handlemu-
ligheder og ikke på forhånd udelukke nogen mulige veje.
De overvejelser vil jeg inddrage Folketingets partier i.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Domstolsstyrelsen.
Domstolsstyrelsen har oplyst, at de har indhentet en udtalelse fra
Retten på Frederiksberg og kan oplyse følgende:
De pågældende sager er tre grundlovsforhør ved Retten på Fre-
deriksberg lørdag den 1. juni 2019, hvor der var tolkning i hen-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministerens kommentar til de to øjenvidneberetninger vedr. tolkning i danske retssale, til justitsministeren
holdsvis engelsk og georgisk. I alle tre sager blev de sigtede va-
retægtsfængslet. Retten på Frederiksberg har til Domstolsstyrel-
sen oplyst, at der ikke i retsbøgerne er anført noget vedrørende
tolkningen, og at retten ikke har indgivet en klage over tolknin-
gen ved retsmøderne.
I sagen med den georgiske tolk, var der tre sigtede. Den ene sig-
tede fra Georgien kærede Retten på Frederiksbergs kendelse til
Østre Landsret. Kæremålet blev forhandlet mundtligt ved Østre
Landsret den 27. juni 2019.
Østre Landsret afsagde den 28. juni 2019 sålydende kendelse:
”Tiltalte blev den 22. marts 2019 fremstillet i grund-
lovsforhør, hvorunder han blev gjort bekendt med
sigtelsen på daværende tidspunkt og afgav forkla-
ring. Landsretten lægger til grund, at tolkebistanden
i dette retsmøde var fuldt kvalificeret.
Det fremgår, at der i tiden efter grundlovsforhøret
har været endog meget betydelige udfordringer med
at tilvejebringe kvalificeret tolkning til og fra geor-
gisk, hvilket blandt andet har betydet, at den for til-
talte beskikkede forsvarer har været begrænset i sin
adgang til at kommunikere med tiltalte via tolk, li-
gesom retsmøder i sagskomplekset er blevet udsat.
Der har endvidere været rejst spørgsmål ved, om de
tolke, som har været benyttet, har været tilstrække-
ligt kvalificerede. Det fremgår endvidere, at dom-
stolene, anklagemyndigheden og forsvareren har
udfoldet endog meget betydelige bestræbelser på at
skaffe kvalificeret tolkebistand.
Landsretten har i kendelse af 29. maj 2019 fastslået,
at de problemer med hensyn til tolkning, som er be-
skrevet i byrettens retsbog og kendelse af 27. maj
2019, ikke kunne begrunde, at de tiltalte løslades.
Landsretten fandt i samme kendelse, at byretten
burde have forlænget fængslingsfristen for blandt
andet tiltalte og have udsat sagen med en efter om-
stændighederne kort frist til et nyt retsmøde, hvortil
der skulle indkaldes tilstrækkeligt kvalificeret geor-
gisk tolk.
Som sagen foreligger oplyst for landsretten, kan det
ikke med sikkerhed afvises, at den tolk, der blev be-
nyttet i forbindelse med retsmødet den 1. juni 2019,
og tiltalte indbyrdes har haft visse forståelsesmæs-
sige problemer. Landsretten lægger dog samtidig til
grund, at tiltalte under sagens forløb har fået oversat
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om ministerens kommentar til de to øjenvidneberetninger vedr. tolkning i danske retssale, til justitsministeren
og modtaget de relevante oplysninger om indholdet
af tiltalen og om sagens forløb.
På baggrund af det ovenfor anførte finder landsret-
ten efter en samlet vurdering, at der fortsat ikke er
grundlag for at løslade tiltalte med henvisning til
EMRK artikel 6, stk. 3, litra a og/eller e.
Landsretten stadfæster med disse bemærkninger by-
rettens kendelse.
Det bemærkes, at landsretten herved ikke har taget
stilling til kvaliteten af anklageskriftets oversæt-
telse.”
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at Rigspolitiets aftale med
EasyTranslate kun omfatter myndighederne under Justitsmini-
steriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Forsvarsad-
vokaternes brug af tolke er således ikke omfattet af Rigspolitiets
aftale.
Forsvarsadvokaterne kan derfor fortsat frit vælge, hvilken tolk
de ønsker at benytte i forbindelse med samtaler med deres kli-
enter og skal selv rekvirere tolkene.
Endeligt kan Rigspolitiet oplyse, at der som udgangspunkt skal
ske en direkte oversættelse mellem dansk og det pågældende
fremmedsprog. Det kan dog være nødvendigt for en tolk at til-
passe sin tolkning af hensyn til at skabe en bedre forståelse for
den, der tolkes for.”
4