REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om en redegørelse for udviklingen i strafmassen, således at det tydeliggøres, hvilke skærpelser m.m., der ligger bag stigningen på 500 indsatte i kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. oktober 2019

Strafferetskontoret

Louise Brammer

2019-0030-2753

1250312

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 463 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 463: Spm. om en redegørelse for udviklingen i strafmassen, således at det tydeliggøres, hvilke skærpelser m.m., der ligger bag stigningen på 500 indsatte i kriminalforsorgens institutioner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 463 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren redegøre for udviklingen i strafmassen, således

at det tydeliggøres, hvilke skærpelser m.m., der ligger bag stig-

ningen på 500 indsatte i kriminalforsorgens institutioner? Der

henvises til artiklen ”Fængslerne er propfulde hele tiden”, hvori

det fremgår, at skruen er strammet til det yderste, bl.a. fordi der

på kort tid er kommet over 500 ekstra indsatte. Selv om vi åb-

ner nye fængselspladser på livet løs, så kan vi ikke følge med,

udtaler direktøren, Ritzau den 28. september 2019.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Krimi-

nalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Direktoratet for Kriminalforsorgen kan oplyse, at det gennem-

snitlige belæg af indsatte i fængsler og arresthuse udgjorde

3.967 indsatte i de første 9 måneder af 2019. I forhold til 2017,

hvor det gennemsnitlige årsbelæg udgjorde 3.450 indsatte, er

gennemsnitsbelægget således steget med 517 indsatte svarende

til ca. 15 pct.

Stigningen i gennemsnitsbelægget afspejler en tilsvarende stig-

ning i den idømte strafmasse, der hidrører fra tilgangen af ube-

tingede domme. Udviklingen i strafmassen kan påvirkes af an-

tallet af ubetingede domme samt længden af den i dommen ud-

målte straf.

I 2019 har kriminalforsorgen i de første 9 måneder modtaget en

samlet idømt strafmasse på 51.137 strafmåneder. Til sammen-

ligning modtog kriminalforsorgen i de samme 9 måneder i 2017

en samlet strafmasse på 44.367 strafmåneder. Tilgangen af straf-

masse er således, tilsvarende gennemsnitsbelægget af indsatte,

steget med ca. 15 pct. siden 2017.

Stigningen i strafmassen skyldes dels en stigning i tilgangen af

ubetingede domme på 9 pct. og dels en stigning i den gennem-

snitlige udmålte straf på 6 pct. Stigningen i belægget af indsatte

kan således ses i sammenhæng med såvel et stigende antal ube-

tingede domfældelser samt en stigning i den gennemsnitlige ud-

målte straf. Herudover kan også andre faktorer, som f.eks. æn-

dringer i brugen af prøveløsladelse og fodlænke, påvirke udvik-

lingen i gennemsnitsbelægget.

Kriminalforsorgen har ikke mulighed for at oplyse, hvor stor en

del af den samlede stigning i den idømte strafmasse fra 2017-

2019, som alene skyldes effekten af strafskærpelser. Dette vil

kræve en større analyse med inddragelse af detaljerede oplys-

ninger om de enkelte domfældelser inden for de lovovertrædel-

ser, som strafskærpelserne vedrører. Kriminalforsorgens regi-

streringer af den kriminalitet, som har medført domfældelse er

for overordnet til brug i en sådan analyse, hvorfor kriminal-

forsorgen derfor ikke har det datamæssige grundlag, som er nød-

vendigt for at tilvejebringe en sådan analyse.

Data er trukket i kriminalforsorgens ledelsesinformationssystem

den 7. oktober 2019. Tal fra 2019 må derfor betragtes som fore-

løbige.

For så vidt angår håndteringen af det stigende belæg, henvises

der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 464 fra Folke-

tingets Retsudvalg.”

Som oplyst af Kriminalforsorgen er det desværre ikke muligt på baggrund

af de foreliggende data at oplyse, præcis hvilke strafskærpelser der vil kunne

ligge bag stigningen i den samlede strafmasse.

Justitsministeriet kan imidlertid oplyse, at der i folketingssamlingerne 2016-

17, 2017-18 og 2018-19 (1. og 2. samling) er vedtaget et større antal straf-

skærpelser, herunder nykriminaliseringer, som potentielt kan have haft be-

tydning for den samlede strafmasse. Der er navnlig tale om ændringer af

straffeloven med fokus på bl.a. strafskærpelser for personfarlig kriminalitet

og bandekriminalitet.

Eksempelvis kan det nævnes, at minimumsstraffen for ulovlig besiddelse af

skydevåben ved lov nr. 494 af 22. maj 2017 er hævet fra 1 år og 6 måneders

fængsel til 2 års fængsel, og at straffen for grov vold ved lov nr. 358 af 20.

april 2018 er skærpet med en tredjedel i forhold til det hidtidige strafniveau.

Det kan endvidere nævnes, at straffen for straffelovsovertrædelser med bag-

grund i rocker- og banderelaterede konflikter blev skærpet ved lov nr. 672

af 8. juni 2017 (Bandepakke III), herunder bl.a. ved at udvide anvendelses-

området for straffelovens § 81 a om dobbeltstraf i tilfælde, hvor overtrædel-

sen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grup-

per af personer.