REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm., om der siden 1/4-19 har været eksempler på, at en person, der var anholdt, varetægtsfængslet eller frihedsberøvet efter udlændingeloven, måtte løslades, fordi der ikke kunne skaffes en relevant tolk til et retsmøde, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. august 2019

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2019-0030-2297

1170075

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 46 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juli 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 46: Spm., om der siden 1/4-19 har været eksempler på, at en person, der var anholdt, varetægtsfængslet eller frihedsberøvet efter udlændingeloven, måtte løslades, fordi der ikke kunne skaffes en relevant tolk til et retsmøde, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 46 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes oplyse, om der siden 1. april 2019 har været

eksempler på, at en person, der var anholdt, varetægtsfængslet

eller frihedsberøvet efter udlændingeloven, måtte løslades, fordi

der ikke kunne skaffes en relevant tolk til et retsmøde. Og vur-

derer ministeren, at risikoen for noget sådant er steget efter 1.

april 2019, hvor den nye tolkeordning trådte i kraft?

Spørgsmålet har tidligere været stillet som spørgsmål nr. 611,

UUI alm. del, 2018-19, 1. samling.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Rigspolitiet skal oplyse, at der ikke under den nuværende eller

den tidligere tolkeordning er registreret oplysninger i politiets

centrale systemer, som belyser, om personer, der har været an-

holdt, varetægtsfængslet efter retsplejeloven eller frihedsberø-

vet efter udlændingeloven, er løsladt fordi der ikke kunne skaf-

fes en relevant tolk til et retsmøde. Derfor har Rigspolitiet fore-

taget en høring af alle politikredse eksklusiv politiet i Grønland

og på Færøerne.

På baggrund af høringen kan det oplyses, at 9 politikredse, har

oplyst, at de ikke har kendskab til sager, hvor personer, der har

været anholdt, varetægtsfængslet efter retsplejeloven eller fri-

hedsberøvet efter udlændingeloven, måtte løslades, fordi der

ikke kunne skaffes en relevant tolk til et retsmøde. Høringen vi-

ser dog også, at der har været enkelte eksempler i Midt- og Ve-

stjyllands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi og Københavns

Politi, jf. nedenfor.

En række kredse har haft sager, hvor det ikke har været muligt

at fremskaffe en tolk til fysisk fremmøde til et grundlovsforhør.

Derfor er tolkningen gennemført via telefontolkning. Endvidere

har en række kredse oplyst, at der har været eksempler på, at

retsmøder er blevet flyttet af hensyn til muligheden for at rekvi-

rere en tolk.

Midt- og Vestjyllands Politi

Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at der i kredsen er kend-

skab til et enkelt tilfælde, hvor en person, der var anholdt og

bragt til retten med henblik på fremstilling i grundlovsforhør

med anmodning om varetægtsfængsling efter udlændingelovens

§ 35a, blev løsladt, da det ikke var muligt at rekvirere en tolk til

retsmødet. Kredsen har oplyst, at der efterfølgende er sket frem-

stilling på ny, og at sagen er endeligt afgjort.

Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi har oplyst, at kredsen den 11. april

2019, som følge af manglende mulighed for tolkebistand, valgte

at løslade en georgisk person, der var anholdt og sigtet efter rets-

plejeloven for butikstyveri. Efter normal praksis ville man i så-

danne sager have forsøgt at afgøre straffesagen med henblik på

administrativ udvisning og efterfølgende frihedsberøvelse efter

udlændingeloven indtil udvisning kunne iværksættes. Anholdte

blev løsladt uden afhøring pga. manglende tolk, og eftersøges

pt. til sagen. Den 24. maj 2019 har Sydsjælland og Lolland

Falsters Politi, der havde pågældende fængslet i en anden sag,

sigtet pågældende for butikstyveriet. Pågældende er ved retten i

Næsteved den 16. maj 2019 udvist med indrejseforbud gæl-

dende til 7. juni 2025. Han er den 7. juni 2019 udsendt til Tbi-

lisi i Georgien.

Københavns Politi

Københavns Politi har oplyst, at der har været to sager, hvor by-

retten traf afgørelse om løsladelse som følge af manglen på en

kvalificeret tolk. Løsladelsen blev kæret til landsretten med op-

sættende virkning. Afgørelsen blev herefter omgjort af Østre

Landsret. Der kan henvises til de samtidige besvarelser fra

spørgsmål nr. 42 og nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsud-

valg.

Herudover har Københavns Politi i to tilfælde truffet beslutning

om løsladelse på grund af manglende tolkebistand. Den 8. april

2019 løslod Københavns Politi således en georgisk person, som

var anholdt og sigtet for butikstyveri og frihedsberøvet efter ud-

lændingelovens § 36, som følge af manglende mulighed for tol-

kebistand. Sigtelsen er opretholdt, og den pågældende er efter-

lyst med henblik på afhøring til sagen og eventuel forelæggelse

for Udlændingestyrelsen. Endvidere løslod Københavns Politi

den 19. august 2019 en georgisk person, der var frihedsberøvet

efter udlændingelovens § 36, som følge af manglende mulighed

for tolkebistand. Personen var udvist på grund af manglende

midler til sit ophold og blev efter løsladelsen indkvarteret i Cen-

ter Sandholm. Udlændingecenter Nordsjælland har tilsagt den

pågældende til udrejsekontrol den 29. august 2019.

Det fremgår af svarene fra henholdsvis Midt- og Vestsjællands

Politi og Købehavns Politi, at sagerne i disse kredse vedrører

problemer med at rekvirere georgiske tolke. Det skal i den for-

bindelse bemærkes, at udbuddet af georgiske tolke i Danmark

er meget begrænset. Under den tidligere tolkeordning, som

Rigspolitiet administrerede, var der således alene tre georgiske

tolke til rådighed. Disse tre tolke har imidlertid ikke ønsket at

tolke under den nye tolkeaftale med EasyTranslate.

EasyTranslate har oplyst, at de målrettet har forsøgt at rekrut-

tere nye georgiske tolke, og at flere af disse har forsøgt at gen-

nemføre rekrutteringsprocessen. EasyTranslate har imidlertid

vurderet, at deres kompetencer ikke er tilstrækkelige til, at de

kan tolke i retssager.

Rigspolitiet har hverken før eller efter ikrafttrædelsen af den nye

tolkeordning registreret oplysninger i politiets centrale syste-

mer, der belyser, om personer, der har været anholdt, varetægts-

fængslet efter retsplejeloven eller frihedsberøvet efter udlændin-

geloven, er løsladt fordi der ikke kunne skaffes en relevant tolk

til et retsmøde. I lyset heraf kan det ikke vurderes, om risikoen

herfor er øget i forbindelse med den nye tolkeordnings ikraft-

træden.”

Rigsadvokaten har supplerende oplyst følgende:

”Det kan supplerende oplyses, at Rigsadvokaten har foretaget

en høring af de regionale statsadvokater – Statsadvokaten i Kø-

benhavn og Statsadvokaten i Viborg – samt Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) med

henblik på at få oplyst, om man hos den enkelte statsadvokatur

– i perioden fra og med den 1. april 2019 - har eksempler på, at

en person, der var anholdt, varetægtsfængslet eller frihedsberø-

vet, måtte løslades eller blev løsladt af retten, fordi der ikke

kunne skaffes en relevant tolk til et retsmøde.

SØIK og Statsadvokaten i Viborg har i den forbindelse oplyst,

at man ikke har eksempler på noget sådant. Statsadvokaten i Kø-

benhavn har oplyst, at man – ud over de to sager fra Københavns

Politi, som er omtalt i Rigspolitiets udtalelse, hvor byretten traf

bestemmelse om løsladelse, som blev kæret med opsættende

virkning og herefter omgjort af Østre Landsret – ikke har erin-

dring om sager, hvor der er sket løsladelse på grund af proble-

mer med at skaffe tolk til et retsmøde.

Det kan supplerende oplyses, at én af de domfældte i den sag,

der er beskrevet i Rigspolitiets bidrag til brug for Justitsministe-

ries besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets

Retsudvalg, den 7. august 2019 har fået Procesbevillingsnæv-

nets tilladelse til at få Højesterets prøvelse af Østre Landsrets

kendelse af 28. juni 2019 om fortsat fængsling indtil dom. Den

pågældende har i den forbindelse bl.a. gjort gældende, at tolk-

ningen i sagen har været utilstrækkelig”