REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om ministeren kan redegøre for, om et polititilhold for stalking også kan gælde et forbud mod at opnå kontakt ved at skrive om den person, der opnår tilhold, på internettet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

28. oktober 2019

Politikontoret

Josephine Gremaud Ro-

senberg

2019-0030-2729

1248164

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 456: Spm. om ministeren kan redegøre for, om et polititilhold for stalking også kan gælde et forbud mod at opnå kontakt ved at skrive om den person, der opnår tilhold, på internettet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 456 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om et polititilhold for stalking

også kan gælde et forbud mod at opnå kontakt ved at skrive om

den person, der opnår tilhold, på internettet, og i bekræftende

fald redegøre for, hvordan det afvejes i forhold til retten til yt-

ringsfrihed?”

Svar:

Stalking er en meget alvorlig forbrydelse, som har særdeles store konse-

kvenser for ofrene, både fysisk og psykisk. Det er derfor helt afgørende, at

vi har et effektivt værn mod den form for chikane og forfølgelse, som stal-

king er udtryk for.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Ifølge lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning (tilholdslo-

ven) § 1 kan en person gives et tilhold (eller strakstilhold), hvorved

den pågældende forbydes at opsøge en anden person ved person-

lig, mundtlig eller skriftlig henvendelse, herunder ved elektronisk

kommunikation, eller på anden måde kontakte eller følge efter den

anden.

Efter § 12 i tilholdsloven, skal der foretages en særskilt proportio-

nalitetsvurdering i forhold til tilhold/strakstilhold med henblik på

at fastslå, om indgrebet er rimeligt. Efter den almindelige propor-

tionalitetsgrundsætning – der gælder ved straffeprocessuelle

tvangsindgreb – er det endvidere det mindst indgribende middel,

som kan opfylde formålet, der skal vælges.

Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for anklagemyndighedens

og politiets behandling af sager om tilhold mv. i Rigsadvokatmed-

delelsen.

Det fremgår af retningslinjerne – som bl.a. bygger på forarbejderne

til tilholdsloven (L10 af 9. november 2011) – at den kontakt, der

omfattes af tilholdslovens § 1, som udgangspunkt indebærer et for-

bud mod enhver kontakt. Følgende fremgår af forarbejderne til til-

holdsloven (L10 af 9. november 2011, de almindelige bemærknin-

ger pkt. 3.4.1.3): ”Efter

udvalgets opfattelse bør reglerne om til-

hold så vidt muligt også tage højde for nye former for chikane, her-

under ved anvendelse af internettet. Udvalget henviser til, at der i

henvendelsen fra Dansk Anti-Stalking Forening tales om »cyber-

stalking«, jf. betænkningen side 81-83.

Udvalget vurderer, at en række tilfælde vil falde direkte under et

tilhold, fordi der er tale om henvendelser. Det drejer sig om med-

delelser fra en person til en anden i form af e-mails eller beskeder

via sociale netværk (f.eks. Facebook eller Twitter).

I andre tilfælde er der tale om ikke direkte henvendelser. Det kan

dreje sig om oprettelse af falske Facebook-profiler eller fremsæt-

telse af ærekrænkende udtalelser eller videregivelse af oplysninger

om private forhold via sociale netværk eller i debatfora mv. på in-

ternettet. Sådan adfærd kan efter udvalgets vurdering være omfat-

tet af tilhold, fordi der reelt er tale om en henvendelse til den foru-

rettede samtidig med henvendelsen til en bredere kreds. Efter de

gældende regler har man således som tidligere omtalt anset en ra-

diohilsen for omfattet af tilhold. Det forhold, at en meddelelse gen-

nem f.eks. Facebook ikke direkte er adresseret til den, der chikane-

res, er derfor efter udvalgets opfattelse ikke i sig selv afgørende.

Men meddelelsen må kunne anses for reelt rettet til denne, og ikke

alene til andre, ligesom gerningsmanden må have forsæt til, at

meddelelsen virker som en henvendelse til den, der chikaneres. I

det omfang anvendelse af nettet på den anførte måde kan karakte-

riseres som en henvendelse eller kontakt, vil den være omfattet af

tilholdsreglen. Udvalget finder, at det bl.a. på den baggrund bør

fremgå af en revideret lovbestemmelse om tilhold, at elektronisk

kommunikation er omfattet.”

Forbuddet omfatter således ikke kun kontakt, der kan anses for en

fredskrænkelse. Det afgørende er, om den pågældende adfærd re-

elt har karakter af en henvendelse eller kontakt fra indklagede til

forurettede, og ikke om kontakten sker direkte. Det forhold, at en

meddelelse gennem f.eks. Facebook ikke direkte er adresseret til

den, der chikaneres, er således ikke afgørende. Det er dog en for-

udsætning, at meddelelsen ikke alene er rettet til andre, men også

reelt til den forurettede, ligesom gerningsmanden må have forsæt

til, at meddelelsen virker som en henvendelse til den, der chikane-

res.

Fra retspraksis kan nævnes Østre Landsrets dom af 19. juni 2017

(AM2017.06.19Ø), hvor tiltalte bl.a. blev fundet skyldig i 2 over-

trædelser af et tilhold, ved to gange at havde oprettet Facebook-op-

slag på sin egen (åbne) profil, hvor hun nævnte navn og stilling på

forurettede, selvom politiet havde meddelt hende et tilhold mod at

opsøge ham ved personlig, mundtlig eller skriftlig henvendelse,

herunder ved indirekte kontakt ved at skrive om ham på internet-

tet. Retten fandt ikke, at der under sagen var fremkommet oplys-

ninger, der kunne begrunde, at retten helt eller delvis kunne tilside-

sætte tilholdet som ugyldigt. Retten lagde vægt på, at opslagene var

offentligt tilgængelige, og at tiltalte i byretten havde forklaret, at

historien skulle ud, og at offentligheden burde vide, hvad der fore-

gik.”

Vedrørende balancen i forhold til ytringsfriheden, som er beskyttet ved bl.a.

grundlovens § 77 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 10, bemærkes at lovgivningen inden for rammerne af

grundlovens § 77 og EMRK artikel 10 indeholder en række bestemmelser

om efterfølgende ansvar for ytringer, hvor reglerne om tilhold er et eksem-

pel. Som andre eksempler kan nævnes straffelovens § 266 om trusler og

straffelovens § 266 b (den såkaldte racismeparagraf). Indgreb i ytringsfrihe-

den indebærer altid en afvejning af de bagvedliggende hensyn, og i forhold

til at meddele et tilhold, som også omfatter kontakt via internettet, lægges

vægt på hensynet til den person, som bliver udsat for f.eks. stalking omfat-

tet af tilholdsloven.