REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren ser nogen mulige retssikkerhedsmæssige eller økonomiske problemer i, at tolkning i danske retssale foregår fra ét sprog til et andet og derfra videre til et tredje, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. august 2019

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2019-0030-2296

1170064

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. juli 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 45: Spm. om ministeren ser nogen mulige retssikkerhedsmæssige eller økonomiske problemer i, at tolkning i danske retssale foregår fra ét sprog til et andet og derfra videre til et tredje, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 45 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ser ministeren nogen mulige retssikkerhedsmæssige eller øko-

nomiske problemer i, at tolkning i danske retssale foregår fra ét

sprog til et andet og derfra videre til et tredje, jf. artiklen "Rigs-

politiet beklager volapyk i oversat anklageskrift" Ritzau, den 4.

juli 2019?”

Svar:

Det er svært at være uenig i, at det som udgangspunkt er mest hensigtsmæs-

sigt, at tolkningen ved f.eks. et retsmøde sker direkte mellem dansk og tol-

kesproget.

Jeg har noteret mig, at Rigspolitiet i sin udtalelse har oplyst, at dette ikke al-

tid er praktisk muligt, og at der kan være særlige situationer, hvor det kan

være nødvendigt at rekvirere en udenlandsk tolk.

Kvalificeret tolkning er en forudsætning for retssikkerheden i sager med

ikke-dansktalende borgere. Og det er en forudsætning for tilliden til, at myn-

dighederne på rets- og udlændingeområdet kan løse deres opgaver forsvar-

ligt.

Derfor ser jeg med meget stor alvor på problemerne med tolkning på rets-

og udlændingeområdet. Vi står i en utilfredsstillende situation.

Rigspolitiet er, som kontraktstyrer på vegne af de af tolkeaftalen omfattede

myndigheder, i gang med et grundigt tilsyn med den nuværende leverandør

af tolkeydelser.

På baggrund af bl.a. tilsynet vil det skulle overvejes, hvordan der kan sikres

et tilfredsstillende niveau for tolkning på rets- og udlændingeområdet. Det

vil i den forbindelse være vigtigt at se på det fulde spektrum af handlemu-

ligheder og ikke på forhånd udelukke nogen mulige veje.

De overvejelser vil jeg inddrage Folketingets partier i.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet udta-

lelser fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Rigspolitiet har i sin udtalelse oplyst følgende:

”Som udgangspunkt skal der anvendes nationale tolke. Derfor

har Rigspolitiet anmodet EasyTranslate om at målrette deres re-

krutteringsindsats mod de mindre sprogområder, hvor der kun

er få tolke til rådighed. Dette er sket med henblik på at gøre den

nye tolkeordning mere robust.

I de tilfælde, hvor tolkene ikke kan opfylde kvalitetskravene el-

ler ikke ønsker at tolke for EasyTranslate, kan det dog være nød-

vendigt at rekvirere udenlandske tolke.

Det er Rigspolitiets vurdering, at der fremover vil være et øget

behov for at rekvirere tolke fra andre lande for at sikre den nød-

vendige kvalitet i den tolkning, der leveres. Det vil betyde, at

der fremover vil være flere sager, hvor det vil være nødvendigt

med tolkning fra ét sprog til et andet og derfra videre til et

tredje.”

Rigsadvokaten har i sin udtalelse oplyst følgende om det retlige grundlag

for tolkning i retssager:

”Det følger af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget i sa-

ger, der behandles ved danske domstole, er dansk. Hvis der un-

der en sag skal ske afhøring af en person, hvis danskkundskaber

ikke er tilstrækkelige til, at afhøringen kan foregå på dansk, skal

afhøringen så vidt muligt ske ved hjælp af en uddannet transla-

tør eller lignende. Tilkaldelse af en tolk kan dog undlades i straf-

fesager, der behandles efter retsplejelovens § 831 om tilståelses-

sager eller efter retsplejelovens kapitel 80 om straffesager, hvor

der ikke medvirker lægdommere, såfremt retten og sagens an-

dre aktører har fornødent kendskab til det fremmede sprog, og

det i øvrigt findes ubetænkeligt.

Den tiltalte har således som udgangspunkt ret til en uddannet

translatør eller lignende, såfremt dette er nødvendigt, og retten

påser i den enkelte straffesag, om forhandlingerne kræver en

tolk. Hvis tolk er påkrævet, påser retten også, om forhandlin-

gerne kan gennemføres med den tilstedeværende tolk.

De offentlige anklagere, der medvirker ved straffesagers be-

handling i retten, er desuden i medfør af retsplejelovens § 96,

stk. 2 underlagt et objektivitetsprincip, og dermed skal de ikke

blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølg-

ning af uskyldige ikke finder sted. Anklageren har således også

et ansvar for under en straffesags behandling i retten at sikre, at

den tiltalte er tilstrækkeligt informeret om det, der passerer un-

der retsmødet.”

Justitsministeriet skal endvidere henvise til den samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvor udfordrin-

gerne med at skaffe kvalificeret tolkebistand i det i artiklen omtalte sagsfor-

løb beskrives.