REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Kriminalforsorgen lever op til Straffuldbyrdelseslovens § 3 om at der skal være en balance mellem resocialisering og straf, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Katrine Grith Vinten

2019-0030-2741

1248711

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 448 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 448: Spm. om, hvordan ministeren mener, at Kriminalforsorgen lever op til Straffuldbyrdelseslovens § 3 om at der skal være en balance mellem resocialisering og straf, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 448 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Set i lyset af de seneste års strafskærpelser og manglende prio-

ritering af resocialisering, hvordan mener ministeren, at Krimi-

nalforsorgen lever op til Straffuldbyrdelseslovens § 3 om at der

skal være en balance mellem resocialisering og straf?”

Svar:

For mig er rettesnoren i retspolitikken tryghed. Jeg går ind for, at kriminali-

tet straffes hårdt. De kriminelle skal vide, at det har en konsekvens, hvis

man begår kriminalitet i Danmark. Det er med til at skabe tryghed, at vi sæt-

ter effektivt og konsekvent ind over for kriminalitet.

Jeg ser imidlertid ikke hårde straffe som en modsætning til, at vi også bli-

ver nødt til at sørge for, at der er en vej tilbage til et liv uden kriminalitet,

når man har afsonet sin straf. Jeg mener, at vi skal have mere fokus på de

indsattes fremtid, så vi i højere grad kan forberede dem på en kriminalitetsfri

tilværelse efter løsladelse.

Resocialisering handler grundlæggende om at skabe tryghed og reducere

kriminaliteten i Danmark. Derfor kommer det resocialiserende arbejde til at

være en vigtig prioritet i min ministertid.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende, og

som jeg kan henholde mig til:

”Det fremgår af straffuldbyrdelseslovens § 3, at fuldbyrdelse af

en straf skal ske med fornøden hensyntagen såvel til straffens

gennemførelse som til behovet for at hjælpe eller påvirke den

dømte til at leve en kriminalitetsfri tilværelse.

Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af 30. august

2019 af spørgsmål nr. 107 fra Folketingets Retsudvalg består

kriminalforsorgens resocialiserende indsatser af en bred vifte af

tilbud, som varetages af forskellige personalegrupper og tager

afsæt i generelt anerkendt viden om, hvad der virker kriminali-

tetsforebyggende.

Dømte, der er anbragt i fængslerne, har ret og pligt til at være

beskæftiget i 37 timer ugentligt, mens dømte, der er anbragt i ar-

resthusene, har ret – men ikke pligt – til beskæftigelse. Det er et

mål for kriminalforsorgen at tilrettelægge beskæftigelsen, såle-

des at den medvirker til at resocialisere de dømte.

Typisk inddeles de beskæftigelsesindsatser, som kriminal-

forsorgen giver de indsatte, i følgende fire hovedområder:

1. Arbejdsdrift. Dette kan bl.a. være rettet mod rengøring og

vedligehold lokalt eller produktioner i f.eks. landbrug, mø-

belsnedkeri mv.

2. Uddannelse. Her vil fængsler typisk have mulighed for at til-

byde forberedende voksenundervisning (FVU), almen vok-

senuddannelse (AVU), arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)

og i en vis udstrækning erhvervsuddannelse (EUD). Også

andre uddannelser kan iværksættes ved f.eks. selvstudie,

fjernundervisning og evt. frigang.

3. Misbrugsbehandling. Behandling for evt. alkohol- eller stof-

misbrug kan finde sted som deltidsbeskæftigelse (”ambu-

lant”) eller fuldtidsbeskæftigelse, hvor den indsatte placeres

på en egentlig behandlingsafdeling.

4. Programvirksomhed. Programvirksomhed dækker over en

række kognitive adfærdsregulerende programmer som f.eks.

Voldsforebyggelsesprogrammet og Anger Management.

Programvirksomhed er i timemæssigt omfang en mindre del

af den samlede beskæftigelse, der vil skulle kombineres med

de andre typer af beskæftigelse, der er beskrevet ovenfor.

Den nuværende flerårsaftale for kriminalforsorgen viderefører

en række initiativer, der med foregående flerårsaftaler blev

igangsat med henblik på at styrke det resocialiserende arbejde i

kriminalforsorgen.

Som der også er redegjort for i besvarelsen af spørgsmål nr. 107

fra Folketingets Retsudvalg, er der imidlertid et aktuelt pres på

kriminalforsorgen, som kan betyde, at arbejdsdrift og pro-

gramvirksomhed bliver afviklet i mindre grad. Der er imidlertid

fortsat stort fokus på resocialisering og de tiltag, der skal være

med til at hjælpe de indsatte ud af kriminalitet.”