REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om, hvordan ministeren ser på, at kommunerne er medfinansierende for pladserne i Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

25. oktober 2019

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Katrine Grith Vinten

2019-0030-2746

1249784

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 440 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lars Solskov Lind

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 440: Spm. om, hvordan ministeren ser på, at kommunerne er medfinansierende for pladserne i Kriminalforsorgen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 440 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Hvordan ser ministeren på, at kommunerne er medfinansie-

rende for pladserne i Kriminalforsorgen, således at de får et

større ansvar for at lave en forebyggende indsats og et godt ef-

terværn?”

Svar:

Efter min opfattelse har kommunerne allerede i dag et væsentligt incitament

til at forebygge kriminalitet, bl.a. for at sikre borgernes tryghed og imødegå

de betydelige negative konsekvenser, som kriminalitet har for den enkelte

og for samfundet.

Jeg forudser, at en ordning med kommunal medfinansiering af kriminal-

forsorgens pladser ville være unødigt bureaukratisk. Det ville formentlig

også give anledning til en række styringsmæssige udfordringer for kriminal-

forsorgen, hvis en sådan ordning bliver gennemført, herunder i forhold til

betaling for tomme pladser, anvendelse af konkrete indsatser i forhold til

indsatte og generel prioritering af kriminalforsorgens ressourcer. I øvrigt

ville man i nogle tilfælde kunne rejse spørgsmål om, hvilken kommune det

var mest nærliggende at pålægge udgiften.

I stedet mener jeg, at samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommu-

nerne skal prioriteres. Samarbejdet er afgørende for at skabe sammenhæng

i indsatserne for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, som bl.a. skal

sikre, at den enkelte indsatte ikke begår ny kriminalitet efter løsladelse. En

velfungerende koordinering ved løsladelse – som bl.a. skal understøtte en

forebyggende og langsigtet indsats – er både kriminalforsorgen og kommu-

nerne ansvarlige for.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Kommunerne er, jf. Bekendtgørelse om kommunernes pligt til

at koordinere handleplaner med kriminalforsorgen for visse per-

songrupper, allerede forpligtet til at samarbejde med kriminal-

forsorgen om borgere i kriminalforsorgens regi, som samtidig er

i målgruppen for en handleplan efter serviceloven. Formålet er

at sikre, at borgeren oplever sammenhæng i de indsatser, de har

behov for i forbindelse med løsladelse.

Kommunerne skal koordinere handleplaner med kriminalforsor-

gen. Initiativet til koordinering af handleplaner påhviler krimi-

nalforsorgen. Kommunen har ansvar for at følge op på henven-

delsen fra kriminalforsorgen og ud over koordinering af handle-

planer også sikre, at kommunens støtteforanstaltninger og ind-

satser i øvrigt løbende koordineres med kriminalforsorgens til-

tag, og at eventuelt andre relevante samarbejdsparter inddrages

i arbejdet.

Det gældende regelsæt indeholder forpligtelser for kommunerne

til at bidrage til en god overgang i forbindelse med løsladelse.

For nuværende vurderes der derfor ikke at være behov for en

ændret finansieringsmodel.”