Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2094947_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2019
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Helene Fussing Clausen
2019-0030-2715
1246488
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 429 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Lars Solskov Lind
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om ministeren kan indhente en udtalelse fra Kriminalforsorgen, der belyser det maksimale antal dage, en arrestant har været indkvarteret under de nævnte forhold i løbet af årene 2018 og 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 429 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren - idet det fremgår af svaret på spørgsmål 193
(REU alm. del), at arrestanter i arresthusene i Ringsted og
Roskilde er anbragt som dobbeltbelæg i celler på 7 kvadratme-
ter i 23 timer i døgnet - indhente en udtalelse fra Kriminalforsor-
gen, der belyser det maksimale antal dage, en arrestant har væ-
ret indkvarteret under de nævnte forhold i løbet af årene 2018
og 2019?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:
”Det er ved besvarelsen lagt til grund, at det ønskes oplyst, hvor
mange dage en arrestant i arresterne i Ringsted og Roskilde i lø-
bet af 2018 og 2019 maksimalt har været anbragt i dobbeltbe-
læg i celler på 7 kvadratmeter.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 193, har Direk-
toratet for Kriminalforsorgen ikke mulighed for centralt at lave
et systemudtræk af de ønskede oplysninger. Der er derfor fore-
taget en høring af Kriminalforsorgsområde Sjælland, som de to
arrester hører under. Der er således tale om en manuel opgø-
relse.
På baggrund heraf kan det oplyses, at den maksimale opholds-
tid for arrestanter i dobbeltbelæg på en celle på 7 kvadratmeter
i arresterne i Ringsted og Roskilde i 2018 og 2019 pr. 8. okto-
ber 2019 er opgjort til henholdsvis 179 dage og 82 dage.
Kriminalforsorgen Sjælland har oplyst, at den arrestant i Rings-
ted Arrest, der indtil videre har været placeret i dobbeltbelæg i
179 dage, selv ønsker at sidde i dobbeltbelæg. For så vidt angår
den arrestant i Roskilde Arrest, som sad i dobbeltbelæg i 82
dage, har det ikke været muligt konkret at afklare, om placerin-
gen i dobbeltbelæg skete på grund af den pågældendes eget øn-
ske, da den pågældende ikke længere er placeret i Roskilde Ar-
rest. Kriminalforsorgen Sjælland har imidlertid oplyst, at når det
af pladsmæssige grunde er nødvendigt at etablere dobbeltbelæg,
udvælger personalet indsatte, som vurderes egnede hertil. Der
lægges stor vægt på, om de indsatte selv har lyst til at sidde i
dobbeltbelæg, og i langt de fleste tilfælde sker placering i dob-
beltbelæg ad frivillighedens vej.
Det fremgår af bilaget til Justitsministeriets besvarelse af 25.
september 2019 af spørgsmål nr. 193 fra Folketingets Retsud-
valg, at de indsatte, der i Ringsted og Roskilde Arrest har været
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 429: Spm. om ministeren kan indhente en udtalelse fra Kriminalforsorgen, der belyser det maksimale antal dage, en arrestant har været indkvarteret under de nævnte forhold i løbet af årene 2018 og 2019, til justitsministeren
placeret i dobbeltbelæg, har været indelukket ca. 23 timer i døg-
net. Kriminalforsorgen Sjælland er i forbindelse med besvarel-
sen af nærværende spørgsmål imidlertid blevet opmærksom på,
at der rettelig har været tale om indelukning i ca. 21-22 timer i
døgnet. Kriminalforsorgen Sjælland har beklaget den pågæl-
dende unøjagtighed.”
Som det fremgår af Direktoratet for Kriminalforsorgens udtalelse, oplyste
Justitsministeriet i forbindelse med besvarelsen af 25. september 2019 af
spørgsmål nr. 193 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg i et bilag, at visse
indsatte i henholdsvis Ringsted Arrest og Roskilde Arrest havde været in-
delukket i ca. 23 timer i døgnet. Der var retteligt tale om indelukning i ca.
21-22 timer i døgnet. Justitsministeriet vil berigtige bilaget til besvarelsen.
En kopi af besvarelsen med det berigtigede bilag vedlægges denne besva-
relse.
3