REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/9-19 fra ESPD om bedre forhold for voldtægtsofre, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. oktober 2019

Politikontoret

Fie Clement Beisheim

2019-0030-2684

1271841

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 422 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Lene Steen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/9-19 fra ESPD om bedre forhold for voldtægtsofre, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 422 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 18. september

2019 fra ESPD om bedre forhold for voldtægtsofre, jf. REU

Alm. del – bilag 112, samt kommentere på og forholde sig til

hvert enkelt af de af ESPD foreslåede initiativer?”

Svar:

Sager om voldtægt og andre seksuelle overgreb er et fokusområde for mig

som justitsminister, og af samme årsag har jeg derfor også besluttet at gen-

nedsætte det ekspertpanel, som den tidligere justitsminister nedsatte, og som

bl.a. skal komme med bud på, hvordan vi kan blive bedre til at tage hånd

om voldtægtsofre i hele sagsforløbet og forebygge voldtægter.

Ekspertpanelet har allerede set på nogle af de emner, der nævnes i henven-

delsen fra Everyday Sexism Project Danmark (ESPD), og foreslået en række

initiativer, som er ved at blive gennemført. Det drejer sig bl.a. om at udbrede

viden om ofres traumereaktioner både i retten og i undervisningen af politi,

anklagemyndighed, bistandsadvokater og domstolene. Der pågår således

netop nu et arbejde i forhold til at sikre, at viden om traumereaktioner ud-

bredes på bedst mulig måde og til de rette myndigheder.

Derudover har der som en del af ekspertpanelets arbejde været rettet et

stærkt fokus på ofres vej gennem retssystemet. Det har bl.a. betydet, at der

nu er fastlagt en række obligatoriske minimumsagsbehandlingsskridt, som

skal foretages af politiet i forlængelse af en anmeldelse om voldtægt.

Ekspertpanelet vil inden udgangen af 2019 pege på en række yderligere for-

slag, som mit ministerium kan arbejde videre med. Bl.a. er ekspertpanelet

ved at se nærmere på bistandsadvokatordningen.

Jeg ser derfor frem til at modtage ekspertpanelets sidste forslag, så vi kan

sikre, at ofre for voldtægt får den bedst mulige behandling. Jeg vil desuden

sørge for, at henvendelsen fra ESPD bliver videresendt til ekspertpanelet, så

forslagene kan indgå i ekspertpanelets sidste drøftelser.

ESPD foreslår bl.a. også indførelsen af samtykkebaseret lovgivning. For

regeringen er det vigtigt, at vores lovgivning afspejler det moderne sam-

fund, vi lever i, og tydeliggør, at sex uden samtykke er voldtægt. Derfor føl-

ger det også af det politiske forståelsespapir af 25. juni 2019 mellem Soci-

aldemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten, at

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/9-19 fra ESPD om bedre forhold for voldtægtsofre, til justitsministeren

regeringen bl.a. på baggrund af Straffelovrådets anbefalinger, hvad angår

muligheden for at gennemføre en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse,

vil tage initiativ til ny lovgivning.

Jeg ser meget frem til at modtage resultatet af Straffelovrådets arbejde, så

regeringen kan tage stilling til, hvordan en ny bestemmelse i straffelovens §

216 om voldtægt konkret bør udformes, og om der er behov for konsekvens-

ændringer af de øvrige bestemmelse i straffelovens kapitel 24 om seksual-

forbrydelser. Det er min forventning, at Straffelovrådets arbejde vil være af-

sluttet i starten af det nye år.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen endvidere indhentet en ud-

talelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende om behandlingen og pri-

oriteringen af sager om voldtægt:

”Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for anklagemyn-

dighedens behandling af voldtægtssager i Rigsadvokatmed-

delelsen, herunder om anklagerens strafpåstand, vejledning

af forurettede mv. Herudover har Rigspolitiet i april 2016

udstedt nationale retningslinjer om politiets behandling af

sager om voldtægt og voldtægtslignende forhold. Retnings-

linjerne er udarbejdet i samarbejde med Rigsadvokaten og

er efterfølgende fulgt op af lokale retningslinjer i samtlige

politikredse.

I praksis er behandlingen af sager om voldtægt i anklage-

myndigheden forankret i Advokaturen for Specielle Sager.

Der er politisk fastsat målsætninger for sagsbehandlingsti-

den i voldtægtssager med henblik på at forbedre

voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen. Målsæt-

ningen for politiet og anklagemyndigheden er, at det sam-

lede tidsforbrug fra sigtelsen til sagen indbringes for retten

ikke overstiger 60 dage, og at det samlede tidsforbrug fra

sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 4

måneder i de tilfælde, hvor der gennemføres mentalunder-

søgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for

Retslægerådet.

Det bemærkes, at siden 2. kvartal 2018 er over 75 pct. af

voldtægtssagerne behandlet inden for fristen på henholds-

vis 60 dage (uden mentalundersøgelse) og 4 måneder (med

mentalundersøgelse).

Behandlingen af voldtægtssager har de senere år været gen-

stand for stor opmærksomhed i anklagemyndigheden, og

der er iværksat en række forskellige initiativer for at sikre,

at de gældende regler og retningslinjer efterleves, og at sa-

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 422: Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/9-19 fra ESPD om bedre forhold for voldtægtsofre, til justitsministeren

gerne behandles korrekt og hurtigt. Det er Rigsadvokatens

vurdering, at mange af de iværksatte initiativer overordnet

set har haft en positiv effekt, samtidig med at der hele tiden

er opmærksomhed på, hvor der kan være behov for yderli-

gere indsatser. Samlet set gælder, at området løbende bliver

fulgt af de regionale statsadvokater i forbindelse med det al-

mindelige tilsyn med politiets sagsbehandling.

Samtidig har sager om voldtægt siden 2015 ad flere om-

gange været genstand for et særligt tilsyn fra de regionale

statsadvokater. I den forbindelse har statsadvokaterne bl.a.

set nærmere på politiets vejledning af forurettede om ad-

gangen til erstatning og til at få beskikket en bistandsadvo-

kat, ligesom der har været fokus på anklageskriftets ud-

formning og anklagemyndighedens strafpåstand i

voldtægtssager. Senest har statsadvokaterne via tilsynet

blandt andet haft fokus på, om Rigspolitiets vejledning om

voldtægtssagers behandling følges samt på de sager, hvor

der sker henlæggelse eller frifindelse.

Herudover har der i politiet og anklagemyndigheden været

iværksat en målrettet indsats for at forbedre sagsbehand-

lingstiderne i sager om bl.a. voldtægt i forhold til de poli-

tisk fastsatte frister. Således er der iværksat en række kon-

krete initiativer både lokalt i politikredsene og centralt

blandt andet med henblik på at skærpe det ledelsesmæssige

fokus og opmærksomheden på en forbedret målopfyldelse i

disse sager.”