Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2093926_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. oktober 2019
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2019-0030-2698
1244197
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 405 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 25. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Nicholas Rahui Webster Rømer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 420: Spm., om PET ifølge Radio 24syv har anvendt muligheden for en opholdstilladelse som motivationsfaktor i forhold til at få en libanesisk statsborger til at samarbejde med tjenesten, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 405 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, om PET kan rekruttere en statsborger fra
et 3. land og som er underlagt indrejseforbud i Danmark, og i
bekræftende fald henvise til hjemmelsgrundlaget herfor? Der
henvises bl.a. til artiklen "Vidste Justitsministeriet, at PET
brugte en illegal asylansøger som agent? "Berlingske den 24.
september 2019.”
Svar:
Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg ikke inden for rammerne af en
folketingsbesvarelse kommer ind på Politiets Efterretningstjenestes (PET)
arbejde, herunder mere generelle spørgsmål om tjenestens arbejdsmetoder
og kapacitet samt spørgsmål om tilrettelæggelsen af konkrete efterretnings-
og efterforskningsindsatser.
Det bemærkes i den forbindelse, at Folketingets Udvalg vedrørende Efter-
retningstjenesterne (UET) som bekendt er oprettet med det formål at have
indseende med efterretningstjenesterne, jf. lov om etablering af et udvalg
om forsvarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven), § 1, stk. 1.
Efter § 2 underretter regeringen UET om indholdet af de retningslinjer, der
er gældende for efterretningstjenesternes virksomhed. Endvidere holder re-
geringen udvalget orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerheds-
mæssig karakter eller vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af be-
tydning for efterretningstjenesternes virksomhed. Orienteringen sker under
hensyntagen til de særlige forhold, som gør sig gældende for efterretnings-
virksomhed. Udvalget kan enten mundtligt eller skriftligt over for regerin-
gen tilkendegive sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under
behandling i udvalget, jf. lovens § 3.
2