REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministerens kommentar til artiklerne Tolke-koks i retsvæsenet: Volapyk i oversat anklageskrift og Rigspolitiet beklager volapyk i oversat anklageskrift, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

29. august 2019

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2019-0030-2261

1171849

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 49 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 12. juli 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministerens kommentar til artiklerne Tolke-koks i retsvæsenet: Volapyk i oversat anklageskrift og Rigspolitiet beklager volapyk i oversat anklageskrift, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 49 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Ministeren bedes kommentere de to øjenvidneberetninger

vedr. tolkning i danske retssale, jf. REU alm. del bilag 21, 2018-

19 (2. samling), (internt), og oplyse, om de efter ministerens me-

ning afspejler et tilfredsstillende og hensigtsmæssigt niveau,

hvad angår kvalitet, effektivitet og retssikkerhed, samt hvad mi-

nisteren evt. vil gøre ved det?”

Svar:

Jeg ser med stor alvor på de forhold, som er beskrevet i de to øjenvidnebe-

retninger fra tolkning ved Retten på Frederiksberg.

Kvalificeret tolkning er en forudsætning for retssikkerheden i sager med

ikke-dansktalende borgere. Og det er en forudsætning for tilliden til, at myn-

dighederne på rets- og udlændingeområdet kan løse deres opgaver forsvar-

ligt.

Derfor ser jeg med meget stor alvor på problemerne med tolkning på rets-

og udlændingeområdet generelt. Vi står i en utilfredsstillende situation.

Rigspolitiet er, som kontraktstyrer på vegne af de af tolkeaftalen omfattede

myndigheder, i gang med et grundigt tilsyn med den nuværende leverandør

af tolkeydelser.

På baggrund af bl.a. tilsynet vil det skulle overvejes, hvordan der kan sikres

et tilfredsstillende niveau for tolkning på rets- og udlændingeområdet. Det

vil i den forbindelse være vigtigt at se på det fulde spektrum af handlemu-

ligheder og ikke på forhånd udelukke nogen mulige veje.

De overvejelser vil jeg inddrage Folketingets partier i.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Domstolsstyrelsen.

Domstolsstyrelsen har oplyst, at de har indhentet en udtalelse fra

Retten på Frederiksberg og kan oplyse følgende:

De pågældende sager er tre grundlovsforhør ved Retten på Fre-

deriksberg lørdag den 1. juni 2019, hvor der var tolkning i hen-

holdsvis engelsk og georgisk. I alle tre sager blev de sigtede va-

retægtsfængslet. Retten på Frederiksberg har til Domstolsstyrel-

sen oplyst, at der ikke i retsbøgerne er anført noget vedrørende

tolkningen, og at retten ikke har indgivet en klage over tolknin-

gen ved retsmøderne.

I sagen med den georgiske tolk, var der tre sigtede. Den ene sig-

tede fra Georgien kærede Retten på Frederiksbergs kendelse til

Østre Landsret. Kæremålet blev forhandlet mundtligt ved Østre

Landsret den 27. juni 2019.

Østre Landsret afsagde den 28. juni 2019 sålydende kendelse:

”Tiltalte blev den 22. marts 2019 fremstillet i grund-

lovsforhør, hvorunder han blev gjort bekendt med

sigtelsen på daværende tidspunkt og afgav forkla-

ring. Landsretten lægger til grund, at tolkebistanden

i dette retsmøde var fuldt kvalificeret.

Det fremgår, at der i tiden efter grundlovsforhøret

har været endog meget betydelige udfordringer med

at tilvejebringe kvalificeret tolkning til og fra geor-

gisk, hvilket blandt andet har betydet, at den for til-

talte beskikkede forsvarer har været begrænset i sin

adgang til at kommunikere med tiltalte via tolk, li-

gesom retsmøder i sagskomplekset er blevet udsat.

Der har endvidere været rejst spørgsmål ved, om de

tolke, som har været benyttet, har været tilstrække-

ligt kvalificerede. Det fremgår endvidere, at dom-

stolene, anklagemyndigheden og forsvareren har

udfoldet endog meget betydelige bestræbelser på at

skaffe kvalificeret tolkebistand.

Landsretten har i kendelse af 29. maj 2019 fastslået,

at de problemer med hensyn til tolkning, som er be-

skrevet i byrettens retsbog og kendelse af 27. maj

2019, ikke kunne begrunde, at de tiltalte løslades.

Landsretten fandt i samme kendelse, at byretten

burde have forlænget fængslingsfristen for blandt

andet tiltalte og have udsat sagen med en efter om-

stændighederne kort frist til et nyt retsmøde, hvortil

der skulle indkaldes tilstrækkeligt kvalificeret geor-

gisk tolk.

Som sagen foreligger oplyst for landsretten, kan det

ikke med sikkerhed afvises, at den tolk, der blev be-

nyttet i forbindelse med retsmødet den 1. juni 2019,

og tiltalte indbyrdes har haft visse forståelsesmæs-

sige problemer. Landsretten lægger dog samtidig til

grund, at tiltalte under sagens forløb har fået oversat

og modtaget de relevante oplysninger om indholdet

af tiltalen og om sagens forløb.

På baggrund af det ovenfor anførte finder landsret-

ten efter en samlet vurdering, at der fortsat ikke er

grundlag for at løslade tiltalte med henvisning til

EMRK artikel 6, stk. 3, litra a og/eller e.

Landsretten stadfæster med disse bemærkninger by-

rettens kendelse.

Det bemærkes, at landsretten herved ikke har taget

stilling til kvaliteten af anklageskriftets oversæt-

telse.”

Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at Rigspolitiets aftale med

EasyTranslate kun omfatter myndighederne under Justitsmini-

steriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. Forsvarsad-

vokaternes brug af tolke er således ikke omfattet af Rigspolitiets

aftale.

Forsvarsadvokaterne kan derfor fortsat frit vælge, hvilken tolk

de ønsker at benytte i forbindelse med samtaler med deres kli-

enter og skal selv rekvirere tolkene.

Endeligt kan Rigspolitiet oplyse, at der som udgangspunkt skal

ske en direkte oversættelse mellem dansk og det pågældende

fremmedsprog. Det kan dog være nødvendigt for en tolk at til-

passe sin tolkning af hensyn til at skabe en bedre forståelse for

den, der tolkes for.”