REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om at redegøre for årsagen til, at skiftende justitsministre i Helle Thorning-Schmidt-regeringen ikke gjorde som daværende justitsminister Søren Pind og nedsatte en særlige indsatsgruppe bestående af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, Statsadvokaten i København og Politiets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. september 2019

Sikkerhedskontoret

Thomas Højgaard

2019-0035-0100

1201721

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A i Folketingets

Udenrigsudvalg den 6. september 2019 kl. 09.30-11.00

Samrådsspørgsmål A

”Ministrene bedes redegøre for regeringens holdning til såkaldte syri-

enskrigere med dansk statsborgerskab, herunder redegøre for den pro-

ces, der ledte frem til, at en 13-årig dreng blev hentet ud af en lejr i Sy-

rien. Ministrene bedes også svare på, hvem der traf den endelige beslut-

ning om at hente drengen ud, om den tidligere regerings ministre var in-

volveret, og/eller om den kongelige undersøger var involveret? Hertil be-

des ministrene redegøre for, om forældre får større mulighed for at

komme til Danmark, når deres børn først er hjulpet hertil?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Espersen (DF).

Det er aftalt, at udenrigsministeren indleder besvarelsen med en gennem-

gang af forløbet i den konkrete sag, hvorefter justitsministeren får ordet

med henblik på at fremlægge regeringens linje over for fremmedkrigere.

Herefter gives ordet tilbage til udenrigsministeren for en nærmere uddyb-

ning af regeringslinjen i forhold til børn.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om at redegøre for årsagen til, at skiftende justitsministre i Helle Thorning-Schmidt-regeringen ikke gjorde som daværende justitsminister Søren Pind og nedsatte en særlige indsatsgruppe bestående af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, Statsadvokaten i København og Politiets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

[Indledning]

Tak for ordet.

Som udenrigsministeren nævnte, vil jeg redegøre for re-

geringens linje over for fremmedkrigere, der er udrejst

fra Danmark. Udenrigsministeren vender tilbage til

spørgsmålet om børn.

[Problemets omfang]

Det fremgår blandt andet af Politiets Efterretningstje-

nestes – PET’s – seneste vurdering af terrortruslen mod

Danmark, at fremmedkrigere kan udgøre en trussel mod

sikkerheden i Danmark.

Det er således PET’s vurdering, at personer, der har op-

holdt sig i en konfliktzone hos en militant islamistisk

gruppe som Islamisk Stat, kan være radikaliserede, bruta-

liserede og voldsparate.

PET vurderer, at selv få fremmedkrigere, der er udrejst

fra Danmark, og som måtte rejse til Danmark igen, kan

udgøre en terrortrussel mod Danmark.

Samtidig vurderer PET, at fremmedkrigere, der er udrejst

fra andre europæiske lande, og som nu rejser tilbage til

de pågældende europæiske lande, tillige kan udgøre en

trussel mod Danmark og danske interesser.

Truslen er altså reel, og det er noget, som vi må og skal

forholde os til. PET har derfor også siden begyndelsen af

konflikten i Syrien haft stort fokus på den fare, som frem-

medkrigere kan udgøre.

PET vurderer, at der siden sommeren 2012 er udrejst

mindst 158 personer fra Danmark, som vurderes at have

opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien og

Irak.

Nogle har ifølge PET medbragt børn til konfliktzonen.

Nogle har fået børn dernede.

Antallet af personer, der udrejser til Syrien og Irak, har

ifølge PET været faldende siden 2014, og der har i de se-

neste år været meget få udrejste.

PET vurderer, at knap halvdelen af de 158 udrejste har

forladt konfliktzonen igen og enten er rejst til Danmark

eller andre lande. Omkring en tredjedel formodes at være

omkommet dernede.

Tilbage står, at PET vurderer, at 36 voksne personer, som

er udrejst fra Danmark, fortsat befinder sig i konfliktzo-

nen eller omkringliggende lande.

Ud af disse 36 personer har 10 haft opholdstilladelse i

Danmark. Alle 10 udlændinge har fået inddraget deres

opholdstilladelse.

De resterende 26 er ifølge PET danske statsborgere. PET

vurderer, at 12 af disse danske statsborgere er tilbage-

holdt eller fængslet, mens de resterende 14 formodes

fortsat at opholde sig på fri fod i konfliktområdet.

[Håndtering af fremmedkrigere]

Der er etableret en fast myndighedsgruppe for at un-

derstøtte den samlede myndighedshåndtering af sager

om fremmedkrigere. Formålet er at belyse alle relevante

aspekter af en konkret sag.

Myndighedsgruppen træffer ikke afgørelse i sagerne. Af-

gørelserne træffes af de enkelte myndigheder inden for

deres respektive ansvarsområder, der konkret vurderer

sagerne fra sag til sag.

Sagerne håndteres ud fra nogle overordnede hovedkrite-

rier, hvor Danmarks sikkerhed er kerneprioriteten.

Der er grundlæggende tale om de samme kriterier, som

lå til grund for myndighedernes håndtering af sagerne

under den tidligere regering.

For jeg synes faktisk – og den ros vil jeg gerne give her

for rullende kameraer – at den tidligere regering lagde en

fornuftig linje i forhold til håndtering af fremmedkrigere.

[Regeringens holdning til fremmedkrigere]

Det kommer nok heller ikke som en overraskelse, når

jeg på vegne af den nye regering gør det helt klart, hvad

vores holdning til fremmedkrigere er:

De personer, som er udrejst fra Danmark for at tage op-

hold hos Islamisk Stat eller andre terrororganisationer,

har vendt os ryggen.

De har forrådt det danske samfund og tilsluttet sig en

kamp imod vores demokratiske værdier om frihed og lig-

hed.

Derfor er fremmedkrigere uønskede i Danmark, og de

må tage konsekvensen af deres valg og blive væk.

[Overordnede retlige rammer]

Når dét er sagt, har vi nok desværre ikke set den sidste

fremmedkriger komme til Danmark.

I forhold til udlændinge med

opholdstilladelse

i Dan-

mark er der tale om en gruppe, som Danmark ikke har in-

teresse i eller ansvar for.

Som nævnt har de 10 fremmedkrigere, der fortsat befin-

der sig i konfliktzonen eller omkringliggende lande, og

som ikke er danske statsborgere, alle fået inddraget deres

opholdstilladelse. I alt har flere end 20 udlændinge fået

inddraget deres opholdstilladelse.

Som jeg også tidligere nævnte, står vi så tilbage med en

gruppe på 26

danske statsborgere,

der fortsat befinder sig

i konfliktzonen eller omkringliggende lande.

Danmark har ikke nogen

generel

retlig forpligtelse til ak-

tivt at arbejde for at bringe danske statsborgere, der har

opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien el-

ler Irak, til Danmark.

Det følger dog af Danmarks internationale forpligtelser,

at en dansk statsborger ikke kan frakendes sit statsbor-

gerskab, hvis den pågældende dermed gøres statsløs.

Det er samtidig en del af kernen i at have statsborgerskab

i et land, at man ikke kan udvises af det pågældende land,

og at man ikke kan berøves retten til indrejse i landet.

Det indebærer også, at de danske myndigheder – hvis der

f.eks. modtages en ansøgning om pas fra en dansk stats-

borger, der befinder sig i udlandet – ikke kan nægte at

udstede et pas til den pågældende, hvis vedkommende

dermed gøres de facto-statsløs.

De danske myndigheder kan således stå i en situation,

hvor de er retligt forpligtet til

enten

at udstede et pas til

den pågældende eller at arbejde på at få den pågældende

udleveret med henblik på strafforfølgning i Danmark.

Der tror jeg generelt, at det – af sikkerhedsmæssige og

retshåndhævelsesmæssige hensyn – vil være at fore-

trække, at den pågældende kommer til Danmark på en

kontrolleret måde, som bedst understøtter den videre

strafforfølgning af vedkommende her i landet.

[Strafforfølgning i Danmark]

For der

vil

være fuldt fokus på at få strafforfulgt frem-

medkrigere, der måtte komme til Danmark.

Der er allerede sket domfældelse i 14 straffesager mod

fremmedkrigere. Heraf har 5 fået frakendt statsborger-

skabet.

Ud over strafforfølgning skal myndighederne også redu-

cere truslen fremadrettet.

Det er også her en kerneprioritet for regeringen at hånd-

tere den sikkerhedsmæssige trussel, der er i forhold til

fremmedkrigere, så effektivt som muligt.

Jeg håber på udvalgets forståelse for, at jeg ikke går nær-

mere ind i PET’s indsats på området. Men det er klart, at

truslen fra fremmedkrigere tages meget alvorligt.

[International strafforfølgning og nye initiativer]

Men jeg vil gerne gentage, at de personer, som er ud-

rejst fra Danmark for at tage ophold hos Islamisk Stat el-

ler andre terrororganisationer, er uønskede i Danmark.

Jeg vil meget gerne have dem straffet for deres forbry-

delser – men det bør så vidt muligt ske der, hvor forbry-

delserne er begået.

Derfor har regeringen besluttet at intensivere bestræbel-

serne på sammen med andre lande at styrke muligheden

for retsforfølgelse af fremmedkrigere lokalt i regionen.

Jeg sagde det allerede, da jeg i foråret – som udenrigs-

ordfører for Socialdemokratiet – havde indkaldt den da-

værende udenrigsminister og justitsminister i samråd om

netop muligheden for international strafforfølgning.

Senest har jeg drøftet spørgsmålet med mine svenske,

norske og finske kollegaer tidligere på ugen på nordisk

justitsministermøde. Og jeg ved, at flere andre lande de-

ler vores ambitioner.

Det ikke er en løsning, som kommer op at stå inden for

den nærmeste fremtid, men det er noget, vi arbejder må-

lrettet hen mod.

Herudover er regeringen for tiden ved at undersøge,

hvad vi ellers kan gøre for at styrke indsatsen mod frem-

medkrigere.

Vi er naturligvis villige til at tage de initiativer, der er

nødvendige. Det håber og tror jeg selvfølgelig også, at

Folketingets partier vil bakke op.

[Afslutning – og ordet videre]

Tak for ordet. Jeg vil nu give ordet tilbage til udenrigs-

ministeren.