REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om at redegøre for årsagen til, at skiftende justitsministre i Helle Thorning-Schmidt-regeringen ikke gjorde som daværende justitsminister Søren Pind og nedsatte en særlige indsatsgruppe bestående af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, Statsadvokaten i København og Politiets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. oktober 2019

Sikkerhedskontoret

Katrine Holst

2019-0030-2672

1242627

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 393 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 404: Spm. om at redegøre for årsagen til, at skiftende justitsministre i Helle Thorning-Schmidt-regeringen ikke gjorde som daværende justitsminister Søren Pind og nedsatte en særlige indsatsgruppe bestående af Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Københavns Politi, Statsadvokaten i København og Politiets Efterretningstjeneste, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 393 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren bekræfte, at der kun blev gennemført ét lovgiv-

ningsinitiativ i Helle Thornings-Schmidts regeringsperiode for

at stoppe de fremmedkrigere, der rejste fra Danmark til Sy-

rien/Irak for at tilslutte sig militante islamistiske grupper? Og

mener ministeren, at det ene lovgivningsinitiativ var tilstrække-

ligt til at stoppe de fremmedkrigere, der bl.a. ønskede at tilslutte

sig Islamisk Stat?”

Svar:

Jeg kan oplyse, at den daværende SR-regering tog flere væsentlige initiati-

ver til lovgivning målrettet fremmedkrigere, der udrejste fra Danmark.

Den 8. oktober 2014 anmodede den daværende justitsminister Straffelovrå-

det om at behandle et kommissorium om deltagelse i og hvervning til væb-

nede konflikter i udlandet mv., herunder vurdere, om de gældende regler i

straffeloven udgjorde et tilstrækkeligt værn i forhold til at modvirke delta-

gelse i væbnede konflikter i udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige

tiltag, som kunne styrke indsatsen på området.

Den 12. januar 2015 anmodede den daværende justitsminister endvidere

Straffelovrådet om at afgive en deludtalelse om spørgsmålet om deltagelse

i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, som den danske stat er part

i (landsforrædderi).

Som det fremgår af kommissoriet af 8. oktober 2014 for Straffelovrådets ar-

bejde, var det vigtigt for den daværende regering løbende at være opmærk-

som på, om det danske samfund har et effektivt værn mod terrorisme, her-

under med tilstrækkelige muligheder for at sætte ind over for radikalisering

og ekstremisme, der kan lede til terrorhandlinger her i landet. Arbejdet blev

igangsat i lyset af en række sager om vold, brandattentater, terrorplanlæg-

ning og det bekymrende antal unge, som tilsluttede sig internationale ekstre-

mistiske organisationer for at deltage i væbnede konflikter i udlandet.

Straffelovrådets arbejde dannede bl.a. baggrund for det lovforslag, der efter

regeringsskiftet blev fremsat den 4. maj 2016 af den daværende justitsmini-

ster, hvor særligt den nye bestemmelse om indrejse- og opholdsforbud i

visse konfliktområder i straffelovens § 114 j blev indført. Som bekendt er

formålet med den bestemmelse at gøre det lettere at straffe personer, der in-

drejser og opholder sig i et konfliktområde for at deltage i en væbnet kon-

flikt for eksempelvis en terrororganisation. Der vil således ikke – som til-

fældet var tidligere – være behov for at føre bevis for, at de pågældende har

overtrådt eksempelvis straffelovens terrorbestemmelser. Det vil være til-

strækkeligt, at der kan føres bevis for, at den pågældende uden tilladelse er

indrejst eller har opholdt sig i det pågældende område.

Den daværende justitsminister fremsatte den 27. december 2014 et lovfor-

slag, der bl.a. har givet politiet beføjelse til at nægte at udstede pas eller ind-

drage et allerede udstedt pas og meddele udrejseforbud til danske statsbor-

gere, der har til hensigt at udrejse for at deltage i en væbnet konflikt i udlan-

det. Det vil samtidig kunne få opholdsretslige konsekvenser for herboende

udlændinge, hvis de deltager i en væbnet konflikt i udlandet. Lovforslaget

blev vedtaget den 19. februar 2015.

Herudover iværksatte SR-regeringen efter terrorangrebene i Paris i januar

2015 et gennemsyn af de redskaber, som danske myndigheder råder over.

Bl.a. politiet og PET vurderede, hvilke redskaber og ressourcer der var be-

hov for i forhold til udviklingen i terrortruslen mod Danmark. På den bag-

grund præsenterede regeringen den 19. februar 2015 udspillet

Et stærkt

værn mod terror – 12 nye tiltag mod terror.

Formålet med udspillet var at

sikre, at Danmark har et stærkt værn mod terror, og der blev afsat 200 mio.

kr. i perioden 2015-2018 til politiets og PET’s beredskab og overvågning af

kriminelle miljøer og enkeltpersoner, og til PET’s kapacitet til at analysere

og bearbejde indhentede efterretninger og følge udviklingen i det generelle

trusselsbillede. Der blev desuden afsat ca. 150 mio. kr. i perioden 2015-2018

til øget it og analysekapacitet hos politiet og PET.

Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 400 (Alm.

del) fra Folketingets Retsudvalg.