REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om Jørn Vestergaards karakteristik af daværende justitsminister Mette Frederiksens håndtering af truslen fra fremmedkrigere som værende fodslæbende, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. oktober 2014

Strafferetskontoret

Ketilbjørn Hertz

2014-730-0539

1333334

STRAFFELOVRÅDETS KOMMISSORIUM

om deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet mv.

Det er vigtigt løbende at være opmærksom på, om det danske samfund

fortsat har et effektivt værn mod terrorisme, herunder med tilstrækkelige

muligheder for at sætte ind over for radikalisering og ekstremisme, der kan

lede til terrorhandlinger her i landet.

En række sager om vold, brandattentater, terrorplanlægning og det bekym-

rende antal unge, som tilslutter sig internationale ekstremistiske organisa-

tioner for at deltage i væbnede konflikter i udlandet, viser, at radikalisering

og ekstremisme fortsat er en udfordring for vores fælles sikkerhed og vo-

res demokratiske samfundsform og værdier.

Regeringen har derfor i september 2014 fremlagt en handlingsplan om fo-

rebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Formålet med handlingspla-

nen er først og fremmest at styrke forebyggelsesindsatsen over for de per-

soner, som er i risiko for at blive en del af ekstremistiske miljøer. Regerin-

gen vil støtte dem, som allerede er en del af disse miljøer, til at forlade

dem igen, gøre det klart, at ekstremistiske og fanatiske handlinger har kon-

sekvenser, og minimere indflydelse fra de personer, som spreder ekstremi-

stisk, ideologisk propaganda, og som udbreder had mod vores demokrati-

ske fællesskab og intolerance over for andres synspunkter, frihed og ret-

tigheder.

Det er vigtigt, at vi løbende er opmærksomme på nye tendenser og udvik-

ler og tilpasser forebyggelsesindsatsen, så vi kan håndtere de aktuelle ud-

fordringer, som vi står over for både i et dansk og internationalt perspektiv.

Det gælder f.eks. i forhold til udfordringerne med ekstremistiske miljøers

anvendelse af internettet til at sprede deres propaganda og rekruttere nye

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 403: Spm. om Jørn Vestergaards karakteristik af daværende justitsminister Mette Frederiksens håndtering af truslen fra fremmedkrigere som værende fodslæbende, til justitsministeren

tilhængere og i forhold til de mange unge, der vender ryggen til demokra-

tiske værdier og tager til bl.a. Syrien og Irak for at kæmpe side om side

med voldelige ekstremister.

Har det forebyggende arbejde ikke den ønskede effekt, må der skrappere

midler til. Derfor vil regeringen tage initiativ til at stramme lovgivningen,

så personer, der agter at deltage i en udenlandsk væbnet konflikt, oplever,

at der er en meget klar og håndgribelig konsekvens. De skal ikke lovligt

kunne rejse ud af Danmark, og deres pas vil blive inddraget.

Der er i den forbindelse også anledning til mere generelt at overveje mu-

lighederne for at gribe strafferetligt ind over for deltagelse i eller hverv-

ning til væbnede konflikter i udlandet mv.

Deltagelse i eller hvervning til deltagelse i væbnede konflikter i udlan-

det er ikke generelt kriminaliseret i dansk ret.

Deltagelse i væbnede konflikter kan imidlertid efter omstændighederne

være en overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af bestemmelser i straf-

feloven.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en person har begået eller

forsøgt at begå terrorisme (straffelovens § 114), har ydet eller forsøgt at

yde støtte til en terrororganisation (§ 114 b), har ladet sig træne eller for-

søgt at lade sig træne til at begå terrorhandlinger (§ 114 d, stk. 3) eller på

anden måde har fremmet eller forsøgt at fremme virksomheden for en ter-

rororganisation (§ 114 e).

Tilsvarende kan hvervning til deltagelse i væbnede konflikter efter om-

stændighederne være en overtrædelse eller forsøg på overtrædelse af be-

stemmelser i straffeloven.

Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en person har hvervet eller

forsøgt at hverve en person til at begå eller fremme terrorhandlinger eller

til at slutte sig til en terrororganisation med henblik på at fremme, at orga-

nisationen begår terrorhandlinger (§ 114 c, stk. 1) eller har hvervet eller

forsøgt at hverve en person til at yde støtte til en terrororganisation eller til

at slutte sig til en gruppe med henblik på at fremme, at gruppen yder ter-

rorstøtte (§ 114 c, stk. 2).

Endvidere forbyder straffelovens § 128 hvervning i den danske stat til

fremmed krigstjeneste.

Endvidere kriminaliserer straffelovens § 101 den, som med krig, besættel-

se eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bi-

stand til fjenden forberedes, og straffelovens § 102 kriminaliserer den, som

under krig eller besættelse yder fjenden bistand ved råd eller dåd eller til

fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens forbunds-

fælles kampdygtighed.

Hertil kommer, at f.eks. vold eller drab, der begås som led i kamphandlin-

ger, efter omstændighederne vil kunne straffes efter de almindelige be-

stemmelser herom i straffeloven. Det forudsætter dog, at de pågældende

voldshandlinger eller drab ikke kan anses for lovlige kamphandlinger, og

at handlingerne er omfattet af dansk straffemyndighed.

I praksis vil det kunne være meget vanskeligt under en straffesag i Dan-

mark at bevise, at en person har begået strafbare forhold under deltagelse i

væbnede konflikter i udlandet. Hvis den væbnede konflikt stadig er i gang,

vil det kunne være vanskeligt eller umuligt at indsamle beviser på ger-

ningsstedet, og selv efter den væbnede konflikts ophør vil det kunne være

vanskeligt for dansk politi og anklagemyndighed at skaffe tilstrækkelige

beviser til en tiltalerejsning og domfældelse.

Folkeretten indeholder både traktatfæstede og sædvaneretlige regler om

væbnede konflikter. Reglerne er forskellige for internationale og ikke-

internationale væbnede konflikter, og reglerne er i et vist omfang også for-

skellige for statslige styrker og oprørsstyrker mv.

Efter folkeretten har lovligt kæmpende i en international væbnet konflikt

strafferetlig immunitet for lovlige kamphandlinger. Lovligt kæmpende kan

altså f.eks. ikke straffes for vold eller drab i anledning af, at de som led i

lovlige kamphandlinger dræber eller skader fjendtlige styrker.

Som lovligt kæmpende regnes væbnede styrker, der optræder på vegne af

en stat, og i nogle tilfælde endvidere visse væbnede styrker, der ikke op-

træder på vegne af en stat, og civile, der spontant gør væbnet modstand

mod en fjendtlig invasion.

Der er kun strafferetlig immunitet for lovlige kamphandlinger, herunder

navnlig kamphandlinger rettet mod militære mål. Eventuelle krigsforbry-

delser vil således kunne straffes efter de almindeligt gældende strafbe-

stemmelser.

FN’s Sikkerhedsråd vedtog den 24. september 2014 resolution

nr. 2178 om

”Foreign

Terrorist Fighters”. Resolutionen fastslår bl.a. en pligt for alle

stater til at kriminalisere personer, der rejser til et fremmed land for at begå

terrorhandlinger eller yde eller modtage terrortræning, samt økonomisk el-

ler anden støtte hertil.

I Danmark er der grupper, som forsøger at fremme en antidemokratisk

dagsorden og i visse tilfælde begrænse andre borgeres lige adgang til ret-

tigheder, herunder eventuelt ved brug af vold og trusler. Grupperne varie-

rer i størrelse og aktiviteter, og nogle benytter sig af voldelige metoder,

mens andre bruger deres demokratiske ret til at ytre sig og opfordre andre

til at vende sig mod samfundet og tage afstand fra demokratiske princip-

per.

Flere personer har været i træningslejre i udlandet for at modtage militær

træning, og et større antal personer er rejst fra Danmark til bl.a. Syrien og

Irak for at deltage i væbnede konflikter. De hjemvendte kan udgøre en

trussel for det danske samfund, fordi de har fået kamperfaring og kontakt

til militante ekstremistiske organisationer i udlandet, og nogle har pådraget

sig traumer under kamphandlingerne.

Der er i lyset heraf behov for at få afklaret, om de gældende strafbestem-

melser er tilstrækkelige til at modvirke deltagelse i og hvervning til væb-

nede konflikter i udlandet.

Som led i debatten om det danske samfunds værn mod radikalisering og

terrorisme har der endvidere været rejst spørgsmål om terrororganisatio-

ners finansiering af virksomhed, der i sig selv er lovlig, eksempelvis hospi-

taler, moskeer, skoler og daginstitutioner.

Modtagelse af økonomisk støtte fra en terrororganisation til i sig selv lov-

lige formål er ikke særskilt kriminaliseret i dansk ret.

Efter straffelovens § 290 om hæleri er det imidlertid bl.a. strafbart uberet-

tiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved

en strafbar lovovertrædelse. Straf kan dog ikke pålægges den, som modta-

ger udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer eller samlever,

eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for sædvanlige for-

brugsvarer, brugsting eller tjenester. Strafferammen er bøde eller fængsel

indtil 1 år og 6 måneder, og straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleri-

et er af særlig grov beskaffenhed.

Modtagelse af donationer eller tilskud fra en terrororganisation vil derfor

kunne straffes, i det omfang midlerne er opnået ved en strafbar lovover-

trædelse. Dette gælder i forhold til alle strafbare lovovertrædelser, herun-

der f.eks. afpresning, røveri, salg af euforiserende stoffer, menneskehan-

del, menneskesmugling og rufferi.

I praksis vil det efter omstændighederne kunne være vanskeligt under en

straffesag at bevise, at en person, der har modtaget en donation eller et til-

skud til byggeri eller drift af f.eks. et hospital, en moske, en skole eller en

daginstitution, havde forsæt med hensyn til, at midlerne var opnået ved en

strafbar lovovertrædelse. Dette gælder, selv om forsætskravet bl.a. vil være

opfyldt, når blot den pågældende anså det for overvejende sandsynligt, at

midlerne hidrørte fra kriminalitet. Det indgår således ikke i forsætskravet,

at den pågældende har nogen viden eller formodning med hensyn til arten,

tiden og stedet for den pågældende kriminalitet.

Der er i lyset heraf behov for at få afklaret, om de gældende strafbestem-

melser er tilstrækkelige til at modvirke, at en terrororganisation finansierer

byggeri eller drift af i sig selv lovlige institutioner og organisationer, ek-

sempelvis af social eller religiøs art eller inden for sundheds- eller under-

visningsområdet.

Det bør i den forbindelse tages i betragtning, at terrorfinansiering er straf-

bar og efter omstændighederne vil kunne udgøre en relevant førforbrydelse

i forhold til hæleri.

Der er endvidere behov for at få nærmere belyst, om der eventuelt er be-

hov for tillige at kriminalisere modtagelse fra en terrororganisation af

normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.

Justitsministeriet skal på denne baggrund anmode Straffelovrådet om at

vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn i

forhold til at modvirke deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i

udlandet, samt foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan styrke ind-

satsen på området.

Straffelovrådet anmodes i den forbindelse om at overveje, om FN’s Sik-

kerhedsråds resolution nr. 2178

om ”Foreign

Terrorist Fighters” giver an-

ledning til at foreslå ændringer eller præciseringer af straffelovens be-

stemmelser om terrorisme mv.

Straffelovrådet anmodes endvidere om at vurdere, om de gældende regler i

straffeloven i tilstrækkelig grad kan modvirke, at foreninger og organisati-

oner mv., der driver f.eks. hospitaler, moskeer, skoler eller daginstitutio-

ner, helt eller delvis finansieres af bidrag fra terrororganisationer. Rådet

anmodes i den forbindelse om tillige at overveje, om der er behov for at

kriminalisere modtagelse fra en terrororganisation af normalt vederlag for

sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.

I det omfang Straffelovrådet finder, at der er behov for lovændringer, an-

modes rådet om at udarbejde et lovudkast.

Straffelovrådet vil kunne tilrettelægge sit arbejde således, at der afgives

deludtalelser.

Straffelovrådet anmodes om at inddrage Udenrigsministeriet i arbejdet

med dette kommissorium.