Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2070092_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. januar 2019
Politikontoret
Simon Eriksen
2019-0030-1885
967096
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 257 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 3. januar 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lars Aslan Rasmussen (S).
Søren Pape Poulsen
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om retspraksis for angreb på eller forstyrrelse af redningsarbejderes virke, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 257 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, at politiet i hovedstadsområdet har ressour-
cer nok til at beskytte ansatte i beredskabet mod stenkast, skud
med fyrværkeri m.m.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det skal indledningsvis oplyses, at Rigspolitiet har afgrænset
hovedstadsområdet til at omfatte Københavns Politi, Køben-
havns Vestegns Politi og Nordsjællands Politi, og at der til brug
for besvarelsen af spørgsmålet er indhentet bidrag fra disse tre
politikredse.
De tre politikredse har alle oplyst, at såfremt der måtte opstå
problemer med angreb med stenkast og fyrværkeri eller lig-
nende mod beredskabspersonale, vil politikredsene under nor-
male omstændigheder være i stand til at yde den nødvendige bi-
stand til beredskaberne, således at de kan udføre deres arbejde
under sikre forhold.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at politikredsene løbende
foretager prioritering af patruljeressourcer i forhold til anmel-
delser samt anmodninger om politimæssig bistand i almindelig-
hed, og at bistand til andre myndigheder, herunder rednings- og
sundhedsberedskabet, prioriteres højt.
Københavns Politi har endvidere understreget, at der er et godt
samarbejde med vagtcentralerne i Hovedstadens Beredskab
(redningsberedskabet) samt Region Hovedstaden (sundhedsbe-
redskabet), hvor der ydes gensidig bistand på baggrund af lø-
bende telefoniske drøftelser og formidling af anmeldelser m.v.
på tværs af beredskaberne.”
2