REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvor mange fremmedkrigere, der er vendt tilbage til Danmark siden den 27. juni 2019, og herunder hvilke foranstaltninger myndighederne har taget over for de pågældende, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. oktober 2019

Sikkerhedskontoret

Katrine Holst

2019-0030-2680

1242717

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).

Nick Hækkerup

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 398: Spm. om, hvor mange fremmedkrigere, der er vendt tilbage til Danmark siden den 27. juni 2019, og herunder hvilke foranstaltninger myndighederne har taget over for de pågældende, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan det sikres, at kommu-

nerne tager de nødvendige forholdsregler over for fremmedkri-

gere, der vender tilbage til Danmark, herunder træffer beslut-

ning om, at der skal iværksættes f.eks. beskæftigelsesrettede el-

ler sociale tiltag?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”Den danske tilgang til forebyggelse og resocialisering er baseret på

et bredt tværsektorielt myndighedssamarbejde, som involverer både

lokale og nationale myndigheder, og forskellige indsatser adresserer

forskellige målgrupper.

Modellen er bygget op omkring et tæt samarbejde mellem navnlig

kommunerne, politiet og PET. Andre aktører, f.eks. psykiatrien og kri-

minalforsorgen, kan inddrages efter behov.

Det betyder konkret, at modellen kan anvendes, f.eks. når radikalise-

rede personer enten ikke kan straffes, eller når de har udstået deres

straf. Det gælder også fremmedkrigere.

Beslutningen om, hvorvidt der skal sættes en indsats i værk – og i gi-

vet fald hvilken – ligger altid hos den relevante myndighed. Det bety-

der, at det er op til kommunen at iværksætte beskæftigelsesrettede el-

ler sociale tiltag.

Der er etableret et kriminalpræventivt samarbejdsforum mellem kom-

muner og politi, såkaldte infohuse, i landets 12 politikredse. I infohu-

sene drøftes både generelle udfordringer med radikalisering og erfa-

ringer fra konkrete sager, og det kan aftales, hvordan sagerne håndte-

res i et samarbejde mellem den enkelte kommune og politikredsen.

Styrelsen for International Rekruttering og Integration under Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriet rådgiver kommunerne i forhold til

tilrettelæggelse og organisering af indsatser.

PET foretager opkvalificering af medarbejdere, der håndterer sager

vedrørende radikalisering, og kan rådgive og bistå politikredsene i de

konkrete sager. Herudover driver PET en exit-indsats målrettet perso-

ner, som allerede er radikaliseret og del af et ekstremistisk miljø.

PET’s exit-indsats er via politikredsene og infohusene tæt koblet til

kommunernes socialfaglige og resocialiserende indsats, som kan un-

derstøtte en persons exit.

PET kan ikke inden for rammerne af en folketingsbesvarelse besvare

mere generelle spørgsmål om PET’s arbejdsmetoder, spørgsmål om

konkrete indsatser og spørgsmål om nærmere oplysninger, som PET

måtte være i besiddelse af. PET kan således ikke oplyse, hvilket kend-

skab PET har til personer, som er rejst til Danmark fra konfliktzonen,

og hvilke tiltag PET eller andre myndigheder konkrete har foretaget

sig, herunder med henblik på forebyggelse og resocialisering.”