Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2092950_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. oktober 2019
Sikkerhedskontoret
Katrine Holst
2019-0030-2677
1242674
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 398 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Inger Støjberg (V).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om at størstedelen af de fremmedkrigere, der rejste fra Danmark til Syrien/Irak for at tilslutte sig militante islamistiske grupper, udrejste i perioden 2012-2014, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 398 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvor mange fremmedkrigere, der er
vendt tilbage til Danmark siden den 27. juni 2019, og herunder
hvilke foranstaltninger myndighederne har taget over for de på-
gældende.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste, der har oplyst følgende:
”Politiets
Efterretningstjeneste (PET) bemærker indledningsvis,
at efterretningsvirksomhed i et konfliktområde er særdeles van-
skeligt. De anførte tal er derfor forbundet med væsentlig usik-
kerhed, og de kan løbende ændre sig som følge af nye efterret-
ninger.
PET vurderer, at der siden sommeren 2012 er udrejst mindst 158
personer fra Danmark, som vurderes at have opholdt sig hos mi-
litant islamistiske grupper i Syrien og Irak. Nogle har medbragt
børn til konfliktzonen, og nogle har fået børn dernede. PET vur-
derer, at antallet af personer, der udrejser til Syrien og Irak, har
været faldende siden 2014, og der har i de seneste år været me-
get få såvel udrejste som tilbagevendte.
Samlet vurderer PET, at knap halvdelen af de 158 udrejste har
forladt konfliktzonen igen og enten er rejst til Danmark eller an-
dre lande. Omkring en tredjedel formodes at være omkommet i
konfliktzonen. PET vurderer, at 35 voksne personer, som er ud-
rejst fra Danmark, fortsat befinder sig i konfliktzonen eller om-
kringliggende lande. Ud af disse 35 personer har 10 haft op-
holdstilladelse i Danmark. Alle 10 udlændinge har fået inddra-
get deres opholdstilladelse.
De resterende 25 er danske statsborgere. PET vurderer, at 12 af
disse danske statsborgere er tilbageholdt eller fængslet, mens de
resterende 13 formodes fortsat at opholde sig på fri fod i kon-
fliktzonen eller omkringliggende lande.
Det bemærkes for god ordens skyld, at PET tidligere har vurde-
ret, at 36 voksne personer, som var udrejst fra Danmark, fortsat
befandt sig i konfliktzonen eller omkringliggende lande, hvoraf
26 var danske statsborgere, samt at 12 af de danske statsborgere
var tilbageholdt eller fængslet og 14 på fri fod. De opdaterede
tal skyldes, at af personerne med dansk statsborgerskab som
vurderedes at være på fri fod i lyset af nye oplysninger nu for-
modes omkommet, og at én anden person med dansk statsbor-
gerskab nu vurderes at være tilbageholdt i stedet for på fri fod.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 392: Spm. om at størstedelen af de fremmedkrigere, der rejste fra Danmark til Syrien/Irak for at tilslutte sig militante islamistiske grupper, udrejste i perioden 2012-2014, til justitsministeren
Ifølge PET’s oplysninger opholder ca. 40 børn af danske stats-
borgere sig for øjeblikket i konfliktzonen. Herudover har PET
oplysninger om, at ca. 10 børn af personer, som tidligere har haft
opholdstilladelse i Danmark, opholder sig i konfliktzonen. Af
de samlede ca. 50 børn opholder ca. 30 børn sig i det kurdisk
kontrollerede område i det nordlige Syrien. De ca. 30 børn er
mellem 0 og 14 år gamle og opholder sig i lejrene Al-Roj og Al-
Hol. De øvrige børn opholder sig ifølge PET’s oplysninger ho-
vedsageligt i det nordvestlige Syrien. PET har ikke oplysninger
om børn, som befinder sig i Irak.
PET har som efterretningstjeneste stort fokus på fremmedkri-
gere og vurderer på den baggrund løbende iværksættelse af sik-
kerhedsmæssige og strafferetlige tiltag. Herudover er der i Dan-
mark en bred forebyggende indsats.”
For så vidt angår den brede forebyggende indsats, henvises til den samtidige
besvarelse af spørgsmål nr. 401 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3