Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2096198_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. oktober 2019
Politikontoret
Rune Bæk Krogh
2019-0030-2691
1243193
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 388 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Jesper Hagen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om politiet skaber tryghed ved at affotografere minoriteter, f.eks. i forbindelse med Copenhagen Prides parade, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 388 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I forbindelse med Copenhagen Prides parade i 2019 havde Kø-
benhavns Politi opsat kameraer på ruten, og paraden blev fulgt
af politiets kameravogn. Vil ministeren oplyse, om videoopta-
gelserne blev gemt efter paraden, og om optagelserne stadig er
gemt? Vil ministeren endvidere oplyse hjemmelsgrundlaget for
at videooptage minoriteter?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”1. Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen typisk foretager vi-
deodokumentation i forbindelse med større indsatser, herunder
f.eks. fodboldkampe, Copenhagen Pride, Distortion og demon-
strationer.
Videodokumentationen tjener flere formål, herunder
dokumentation af den løbende udvikling af arrangemen-
tet, eksempelvis til efterfølgende dokumentation af even-
tuelle indgreb foretaget af politiet,
dokumentation af strafbare forhold til brug for den efter-
følgende efterforskning, og
kriminalpræventive hensyn.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at videodokumentation i
en række tilfælde har været den primære årsag til, at politikred-
sen har været i stand til efterfølgende at drage personer til ansvar
for eksempelvis udøvelse af hærværk, vold eller vold mod tjene-
stemænd begået i forbindelse med større arrangementer.
Københavns Politi har derudover oplyst, at kredsen altid udarbej-
der en plan for den politimæssige indsats under større begivenhe-
der, herunder Copenhagen Pride, som tillige beskriver, hvordan
indsatsen forventes at forløbe. Det er sædvanlig praksis at iværk-
sætte en målrettet dokumentationsindsats i forbindelse med større
indsatser, hvor der er risiko for uro.
Under Copenhagen Pride var det på forhånd planlagt, at politiind-
satsen skulle indeholde elementer af videodokumentation for at
sikre dokumentation af situationsbilleder, personer med mistæn-
kelig adfærd, trusler eller angreb, politiets arbejde med at sikre
demonstranters forsamlings- og ytringsfrihed, politiets anven-
delse af nødvendige politioperative metoder, som f.eks. sluse, op-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om politiet skaber tryghed ved at affotografere minoriteter, f.eks. i forbindelse med Copenhagen Prides parade, til justitsministeren
tisk føring/følge mv., og hændelser. Videodokumentation skal li-
geledes sikre optagelser, der kan medvirke til efterfølgende at
identificere gerningsmænd til alvorlige forstyrrelser af den offent-
lige orden, vold, hærværk, overtrædelse af maskeringsforbuddet
eller andre overtrædelser af straffeloven.
Københavns Politi har oplyst, at politikredsen ikke havde opsat
kameraer på ruten i forbindelse med Copenhagen Pride, men at et
større uniformeret køretøj, der er udstyret med flere fastmonte-
rede bevægelige kameraer, fulgte optoget, ligesom der også blev
anvendt en drone til videodokumentation.
Københavns Politi har endvidere oplyst, at der på samme tids-
punkt som optoget fandt sted skete videodokumentation som led
i den politimæssige indsats i forbindelse med Rasmus Paludans
tilstedeværelse under Copenhagen Pride. I den forbindelse har
Københavns Politi anvendt 1-2 håndholdte kameraer. Kamera-
erne er anvendt således, at der alene er foretaget videodokumen-
tation i de tilfælde, hvor der har være episoder eller diskussioner
med Rasmus Paludan, hvor politiet har anset det for nødvendigt
at dokumentere hændelsesforløbet i overensstemmelse med de
formål, som er oplistet ovenfor.
Københavns Politi har oplyst, at optagelserne lagres og fortsat op-
bevares i politikredsen. Efter reglerne i lov om retshåndhævende
myndigheders behandling af personoplysninger (retshåndhævel-
sesloven) må optagelser ikke opbevares længere, end det er nød-
vendigt af hensyn til formålet med behandlingen. Der foretages
løbende en vurdering af, om optagelserne kan slettes eller fortsat
skal opbevares, eksempelvis med henblik på brug til efterforsk-
ning af konkrete strafbare forhold.
2.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at videooptagelse af op-
tog, demonstrationer mv., herunder Copenhagen Pride, reguleres
af de generelle retlige rammer for politiets virksomhed, herunder
politiloven, retsplejeloven og retshåndhævelsesloven. Idet det
lægges til grund, at spørgsmålet navnlig sigter mod tilfælde, hvor
overvågning mv. måtte indebære indsamling af oplysninger om
enkeltpersoner (personoplysninger), kan det oplyses, at enhver
behandling af personoplysninger skal efterleve de grundlæggende
principper i retshåndhævelseslovens § 4. Det følger i den forbin-
delse af lovens § 4, stk. 3, at oplysninger, som behandles, skal
være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles.
Det følger endvidere af retshåndhævelseslovens § 9, at behand-
ling af personoplysninger kun må finde sted, når behandlingen er
nødvendig for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge
strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, her-
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 389: Spm. om politiet skaber tryghed ved at affotografere minoriteter, f.eks. i forbindelse med Copenhagen Prides parade, til justitsministeren
under for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offent-
lige sikkerhed.
I det omfang en behandling af personoplysninger omfatter be-
handling af oplysninger om en fysisk persons race eller etnisk op-
rindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data
med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbreds-
oplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle for-
hold eller seksuelle orientering, kan behandlingen alene finde
sted, hvis den er strengt nødvendig, og sker af hensyn til de for-
mål, der er nævnt i retshåndhævelseslovens § 1, stk. 1, jf. rets-
håndhævelseslovens § 10.
Retshåndhævelseslovens regulering indebærer, at politiets ind-
samling og viderebehandling af personoplysninger, f.eks. gennem
brug af videoovervågning fra køretøjer og droner mv., alene må
finde sted i det omfang politiet vurderer, at dette er nødvendigt
for at løse politiets opgaver f.eks. i forbindelse med forebyggel-
sen eller efterforskningen af strafbare handlinger.
Ud fra det oplyste ses Københavns Politi, i forbindelse med den
pågældende politiindsats at have foretaget en nærmere vurdering,
på baggrund af hvilken det blev besluttet, at indsatsen skulle in-
deholde elementer af videodokumentation for at sikre dokumen-
tation af situations- og personer med mistænkelig adfærd, trusler
mv. Københavns Politi ses således at have foretaget den nødven-
dighedsvurdering, som retshåndhævelseslovens § 9 forudsætter,
jf. det ovenfor anførte.
Det bemærkes afslutningsvis, at det forhold at politiet gennemfø-
rer videoovervågning af personer, der deltager i Copenhagen
Pride, ikke alene kan anses for at udgøre en behandling af perso-
noplysninger om samtlige deltageres seksuelle orientering, jf.
retshåndhævelseslovens § 10. Dog må det forventes, at der under
Copenhagen Pride konkret fremkommer ytringer, tilkendegivel-
ser mv., der efter omstændighederne er så entydige, at en video-
dokumentation heraf vil udgøre en behandling af personoplysnin-
ger omfattet af retshåndhævelseslovens § 10. I det omfang dette
er tilfældet, må det dog lægges til grund, at de formål, som Kø-
benhavn Politi har oplyst, at videodokumentationen skal tjene,
konkret gør det strengt nødvendigt at behandle oplysningerne,
hvorfor behandlingen vil være i overensstemmelse med retshånd-
hævelseslovens bestemmelser.”
4