Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2092083_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2019
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2019-0030-2654
1238808
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 384 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Nicholas Rahui Webster Rømer
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, at Folketingets kontroludvalg kunne få en årlig udførlig underretning om, hvor PET har anvendt civile agenter, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 384 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Daværende justitsminister Morten Bødskov lagde i 2012 op til,
at Folketingets kontroludvalg kunne få en ”årlig udførlig under-
retning” om, hvor PET har anvendt civile agenter. Vil ministe-
ren oplyse, om udvalget siden 2012 har fået en sådan ”årlig ud-
førlig underretning”? Der henvises til artiklen ”Bødskov: Orien-
tering om agenter er nybrud”, fyens.dk den 22. november 2012.
https://www.fyens.dk/indland/Boedskov-Orientering-om-agen-
terer-nybrud/artikel/2199014)”
Svar:
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne (UET) er under-
lagt strenge krav om fortrolighed. Jeg ønsker derfor ikke inden for ram-
merne af en folketingsbesvarelse at komme nærmere ind på, hvordan arbej-
det i udvalget konkret foregår, eller på, hvad udvalget drøfter.
Det bemærkes i den forbindelse, at UET blev etableret med det formål at
have indseende med efterretningstjenesterne, jf. lov om etablering af et ud-
valg om forsvarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven) § 1, stk.
1.
UET-lovens § 2 indeholder bestemmelser om regeringens orientering og un-
derretning af UET. Det fremgår bl.a. heraf, at regeringen holder udvalget
orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter el-
ler vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for efter-
retningstjenesternes virksomhed, og at regeringen på udvalgets anmodning
giver udvalget oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed. Ud-
valget kan enten mundtligt eller skriftligt over for regeringen tilkendegive
sin opfattelse vedrørende de spørgsmål, som tages under behandling i ud-
valget, jf. lovens § 3.
Det fremgår af bemærkningerne til UET-lovens § 2, stk. 1, at det forudsæt-
tes, at UET i forbindelse med den årlige orientering underrettes om PET’s
brug af civile som agenter. Underretningen skal indeholde oplysninger om
antallet af tilfælde, hvor PET har anvendt civile som agenter. Der skal også
gives oplysninger om, på hvilke områder inden for straffelovens kapitel 12
og 13 PET har anvendt civile som agenter, f.eks. om der er tale om terro-
risme, ekstremisme, spionage eller spredning af masseødelæggelsesvåben.
Der skal herudover – under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig
gældende på området – gives UET eksempler på konkrete sager, hvor civile
har været anvendt som agenter. UET skal desuden oplyses om retnings-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 384: Spm. om, at Folketingets kontroludvalg kunne få en årlig udførlig underretning om, hvor PET har anvendt civile agenter, til justitsministeren
linjerne for aflønning af kilder, herunder civile der anvendes som agenter.
Den årlige underretning skal som minimum indeholde de nævnte oplysnin-
ger.
3