REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om angivelse af samtlige af de enkeltområder, som politiet har målkrav på, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. oktober 2019

Koncernstyringskontoret

Franciska Vinde Dirch-

sen

2019-0030-2655

1238868

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 382 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 24. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om angivelse af samtlige af de enkeltområder, som politiet har målkrav på, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 382 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren angive samtlige af de enkeltområder, som poli-

tiet har målkrav på?”

Svar:

For mig er rygraden i dansk politi de lokale politikredse, der møder borgerne

i hverdagen. Min oplevelse er, at der hos mange danskere er en følelse af, at

politiet er kommet for langt væk, og at der bruges for meget tid på strategi

og styring og for lidt tid på at løse borgernes problemer ude i virkeligheden.

Derfor er det en hovedprioritet for regeringen i de drøftelser, vi skal have

med Folketingets partier om en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyn-

digheden, at vi får skabt et mere nærværende politi, der skaber tryghed og

tager hånd om de mange udfordringer, politiet dagligt mødes af. Med andre

ord: Tyngden i dansk politi skal være i fødder på gaden, ikke i strategifunk-

tioner i toppen.

Det er vigtigt at understrege, at det er legitimt, at vi fra politisk hold foreta-

ger en prioritering af, hvilke opgaver politiet og anklagemyndigheden bør

have særligt fokus på. De politisk fastsatte frister for sager om vold,

voldtægt og våben og Rigspolitiets og Rigsadvokatens handlingsplan til

nedbringelse af sagsbehandlingstiden i sager om personfarlig kriminalitet er

netop udtryk for en sådan prioritering. Men vi skal samtidig være opmærk-

somme på, om de mål, som sættes for politiet og anklagemyndigheden, ska-

ber uhensigtsmæssige incitamenter.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-

talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har i besvarelsen af spørgsmålet lagt til grund, at

spørgsmålet omhandler en beskrivelse af de centrale mål og må-

lkrav, som er omfattet af politiets overordnede strategimodel.

Politiets virksomhedsstrategi udgør sammen med Justitsmini-

steriets mission, vision og pejlemærker, politiets og anklage-

myndighedens overordnede mission og vision samt politiets år-

lige mål- og resultatplaner de centrale elementer i politiets over-

ordnede strategimodel. Ud over de mål, der sættes i politiets

strategimodel, fastsættes løbende operative og lokale mål til at

understøtte den daglige styring i politikredsene, det gælder ek-

sempelvis færdselsområdet. Disse er ikke medtaget i denne be-

svarelse.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om angivelse af samtlige af de enkeltområder, som politiet har målkrav på, til justitsministeren

De årlige mål- og resultatplaner sætter de vigtigste mål for det

kommende år, og gennemførelsen af målene understøttes af en

fokuseret løbende opfølgning med benchmarking politikredsene

imellem og kvartalsvise afrapporteringer til Justitsministeriet.

Mål- og resultatplanen for politiet er koordineret med mål- og

resultatplanen for anklagemyndigheden, og de to planer udgør

tilsammen det overordnede styringsgrundlag for politiet og an-

klagemyndigheden i det aktuelle år.

Politiets mål- og resultatplan for 2019 indeholder en række mål,

der er opstillet med udgangspunkt i fire strategiske pejlemær-

ker, som vedrører hele politiet:

1. Én sammenhængende koncern

Under dette pejlemærke indgår mål vedrørende den gennemsnit-

lige sagsbehandlingstid for sager, hvor tiltalte idømmes ubetin-

get frihedsstraf og påbegynder afsoning i 2019, nedbringelse af

sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for straffesager

i straffesagskæden (eksklusive færdsel), overholdelse af de fast-

satte frister i sager om vold, voldtægt og våben (VVV-sager)

samt reducering af beholdning af straffesager (eksklusive

færdsel) uden sigtede og uden tiltale.

2. Et borgernært politi

Dette pejlemærke indeholder mål vedrørende forbedring af

ulykkes- og kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med poli-

tiet, frister for henvisning af sager vedrørende 10-14-årige til

Ungdomskriminalitetsnævnet og frister for gennemførelse af sa-

ger om 15-17-årige i fast track-ordningen for ungdomskrimina-

litet samt fald i antallet af anmeldelser om indbrud i privat be-

boelse i 2019 i forhold til 2018.

3. Fokus på organiseret kriminalitet

Under dette pejlemærke indgår mål vedrørende antallet af

fængslede bandemedlemmer, evaluering af sagspakker til poli-

tikredsene fra det landsdækkende center for it-relateret økono-

misk kriminalitet (LCIK) i 1. halvår og mål for sigtelsesprocen-

ten i sagspakkerne i 2. halvår 2019 samt gennemførelse af seks

særlige politiindsatser mod udrejsende kriminelle i de grænse-

nære områder i Sønderjylland og på Lolland-Falster.

Hertil kommer nedenstående pejlemærke, hvor udmøntningen

af de underliggende mål som udgangspunkt varetages af Rigs-

politiet.

4. Et effektivt og moderne dansk politi

Her indgår mål vedrørende gennemførelse af initiativer rettet

mod organisationskulturen og adfærden i politiet, frister for af-

givelse af bidrag i forbindelse med høringer om aktindsigtssa-

ger, gennemførelse af kortlægning i forbindelse med Justitsmi-

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om angivelse af samtlige af de enkeltområder, som politiet har målkrav på, til justitsministeren

nisteriets undersøgelse om datasikkerhed samt implementering

af handlingsplan udarbejdet i forbindelse med Digitaliserings-

styrelsens ISO 27001-modenhedsmåling.

De enkelte mål er alle tildelt en procentvis vægt, som afspejler

den konkrete prioritering det pågældende år.

I forhold til ovenstående mål om henholdsvis overholdelse af

frister i sager om vold, voldtægt og våben (VVV-sager) samt for

henvisning og gennemførelse af sager i regi af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet kan det oplyses, at der i mål- og resultatplanen er

fastsat et ambitionsniveau for overholdelsen af fristerne, men at

fristerne er fastsat andetsteds, jf. nedenfor.

Således er målsætningerne om hurtig behandling af voldssager

fastsat i Voldspakke I i 1994 og Voldspakke II i 1997. Målsæt-

ningerne for sagsbehandlingstiderne i voldtægtssager er fastsat

i forskrifter, som Justitsministeriet sendte til Folketingets Rets-

udvalg ved brev af 11. august 2005 i forlængelse af folketings-

beslutning B 82 af 4. juni 2004 om forbedring af voldtægtsofres

retsstilling, hvori det fremgår, at sagsbehandlingstiden for

voldtægtssager skal være omfattet af en konkret målsætning.

Målsætningerne om hurtig behandling af sager om ulovlig be-

siddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige ste-

der er fastsat ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse

af straf m.v. Disse sager benævnes med en fællesbetegnelse for

”VVV-sager”. Definitionen af VVV-sager er senest præciseret i

lov nr. 714 af 8. juni 2018.

For behandlingen af sager om vold og våben er fristen 30 dage

fra sigtelse til tiltale. For sager om voldtægt er fristen på 60 dage

fra sigtelse til tiltale, dog fire måneder hvis der skal gennemfø-

res mentalundersøgelse.

Målsætningerne for henvisning og gennemførelse af sager i regi

af Ungdomskriminalitetsnævnet er fastsat i lovforslag nr. L 84

af 26. oktober 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Det fremgår af lovforslaget, at politiet i sager om børn og unge

i alderen 10 til 14 år, der mistænkes for kriminalitet, som ud-

gangspunkt skal vurdere og træffe beslutning, senest 10 dage ef-

ter den unge er mistænkt, om sagen skal henvises til Ungdom-

skriminalitetsnævnet. For så vidt angår 15-17 årige fremgår det,

at der skal sikres en særlig hurtig sagsbehandling i retssystemet

(fast track-ordningen) af de sager, som skal i Ungdomskrimina-

litetsnævnet. Det fremgår, at det for politiet og anklagemyndig-

heden er målsætningen, at det samlede tidsforbrug, fra sigtelsen

til sagen sendes i retten, ikke bør overstige 30 dage, dog 60 dage

i voldtægtssager. Skal der foretages en mentalundersøgelse af

den sigtede vil målsætningen dog være 4 måneder.”

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 382: Spm. om angivelse af samtlige af de enkeltområder, som politiet har målkrav på, til justitsministeren

Der henvises i øvrigt til politiets mål- og resultatplan for 2019, der er ved-

lagt denne besvarelse.