Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2090121_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. oktober 2019
Økonomikontoret
Anna Petersen Neder-
gaard
2019-0030-2652
1238733
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 377 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling
Bonnesen (V).
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 377: MFU Spm., om hvor mange steder og hvor i Fyns Politi man har lokaler placeret lokalt uden for Odense og Svendborg, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 377 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange steder og hvor i Fyns Politi
man har lokaler placeret lokalt uden for Odense og Svendborg,
og vil ministeren redegøre for om disse lokaler kan udnyttes
bedre, således at man planlægger efter at have lidt flere faste po-
litibetjente placeret lidt flere timer pr. uge de pågældende ste-
der, så man dermed kan opnå et bedre lokalkendskab for betjen-
tene, en mere effektiv sagsbehandling og en lidt større synlig-
hed i lokalområderne, når en andel af arbejdet kan udgå derfra,
dog således at man fortsat overordnet set er én samlet politi-
styrke, idet der henvises til nyhedsudsendelser kl. 19.30 på
TV2Fyn den 17. og 18. september 2019 og artiklen "Sagsbun-
ker vokser hos politiet: Som at hoppe fra tue til tue, siger tillids-
mand" fra Fyens Stiftstidende/Fyens.dk den 18. september
2019?”
Svar:
Flere danskere oplever i dag et mindre synligt politi, hvilket skaber utryg-
hed for mange. Det står klart for mig, at vi skal sikre et politi, der er bedre
til det nære. Politiet skal være synligt og til stede ude i landet, så borgerne
kan føle sig trygge.
Det er derfor en prioritet for regeringen, at vores politi skal tilbage lokalt –
tættere på borgerne. Vi ønsker at få nærheden og trygheden tilbage i dansk
politi. Ønsket om nærhed og tryghed hos dansk politi bliver derfor et cen-
tralt emne for regeringen, når vi skal drøfte den kommende flerårsaftale for
politi og anklagemyndighed.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Fyns Politi.
Fyns Politi har indledningsvis oplyst, at politikredsen løser de
nære opgaver i forhold til borgerne i tæt samarbejde med andre
myndigheder, herunder kommuner, skoler og Beredskab Fyn.
Fyns Politi bidrager gennem anvendelse af den mobile politista-
tion (politibussen), tryghedsopfølgning i forhold til borgere,
som har været udsat for utryghedsskabende hændelser og tryg-
hedsvandringer i deres nærmiljø i forhold til at forebygge krimi-
nalitet i områderne. Forebyggelsesafdelingen ved Fyns Politi er
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 377: MFU Spm., om hvor mange steder og hvor i Fyns Politi man har lokaler placeret lokalt uden for Odense og Svendborg, til justitsministeren
organiseret på en måde, som sikrer, at der er en gruppe af faste
medarbejdere, der refererer til den enkelte kommune med hen-
blik på at etablere lokalkendskab og relationsopbygning.
Herudover har politikredsen valgt som udgangspunkt at centra-
lisere personalet i større afdelinger og udnytte synergien til at
skabe det mest effektive politi for borgerne på Fyn. Fyns Politi
har samtidig 8 lokationer i politikredsen uden for Odense, hvor-
fra der ikke er udkørende politi, men hvor der er åbent i to timer
for borgerbetjening den første torsdag i hver måned samt en en-
kelt station med udkørende politi, der er åben for borgerbetje-
ning to timer hver torsdag. Åbningstiden på de to timer foregår
i nogle kommuner i politiets bygninger og i andre kommuner i
lokaler i tilknytning til kommunens borgerservice.
En udvidelse af timeantallet på disse lokationer vil indebære
større omkostninger, hvorfor politikredsen ud fra en helhedsbe-
tragtning har valgt den ovennævnte struktur.
Der henvises endvidere til Rigspolitiets samtidige bidrag til brug
for Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 376 (Alm. del)
fra Folketingets Retsudvalg.”
3