REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: MFU Spm. om, hvorfor antallet af betjente i Fyns Politi falder, mens antallet af betjente stiger andre steder i landet, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. oktober 2019

Økonomikontoret

Helene Stjernholm Nilas

2019-0030-2645

1238586

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Erling

Bonnesen (V).

Nick Hækkerup

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 371: MFU Spm. om, hvorfor antallet af betjente i Fyns Politi falder, mens antallet af betjente stiger andre steder i landet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 371 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor antallet af betjente i Fyns

Politi falder, mens antallet af betjente stiger andre steder i lan-

det, idet der henvises til nyhedsudsendelser kl. 19.30 på TV2Fyn

den 17. og 18. september 2019 og artiklen "Sagsbunker vokser

hos politiet: Som at hoppe fra tue til tue, siger tillidsmand" fra

Fyens Stiftstidende/Fyens.dk den 18. september 2019?”

Svar:

Regeringen vil med finanslovforslaget for 2020 styrke politiet gennem et

meroptag på 150 politistuderende i 2020. Dermed har regeringen afsat fi-

nansiering til at kunne fortsætte udvidelsen af politistyrken i indeværende

flerårsaftaleperioden fra 2016 til 2019, hvor der har været et meroptag på i

alt 600 politistuderende svarende til et gennemsnitligt meroptag på 150 po-

litistuderende årligt. Med meroptaget i 2020 på 150 politistuderende vil der

ved udgangen af 2020 være ca. 11.250 politibetjente i dansk politi.

Midlerne til det samlede antal betjente i dansk politi fordeles af Rigspolitiet

på baggrund af politiets ressourceallokeringsmodel, hvor ressourcerne for-

deles ud fra aktivitetsniveauet i de enkelte politikredse, og særtildelinger til

kredsene i forbindelse med eksempelvis terrorbevogtningen og den midler-

tidige grænsekontrol.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan til brug for besvarelsen oplyse, at faldet i an-

tallet af politibetjente i Fyns Politi skyldes en række forhold,

herunder udviklingen i aktivitetsniveauet i kredsen, politiske af-

taler, opgaveflytninger mv.

En del af forskellen mellem antallet af politibetjente i politik-

redsene kan tilskrives udviklingen i aktivitetsniveauet på tværs

af kredsene. Størstedelen af politikredsenes bevillingsrammer

fastlægges ud fra politiets ressourceallokeringsmodel, hvor res-

sourcerne fordeles ud fra politikredsens aktivitetsniveau. Der

har været en relativ mindre stigning i aktivitetsniveauet i Fyns

politikreds end i andre politikredse.

Forskellen i udviklingen mellem antallet af politibetjente i poli-

tikredsene kan endvidere tilskrives politiske aftaler. Som følge

af budgetanalysen i 2015, der danner en del af grundlaget for

flerårsaftalen for 2016-2019 er der frigjort politibetjente på

tværs af politikredsene til en række politisk prioriterede indsats-

områder i flerårsaftalen bl.a. ved at målrette og effektivisere den

måde, hvorpå politibetjentenes arbejdstid anvendes. De frigjorte

betjente er efterfølgende fordelt til flerårsaftalens nye, priorite-

rede indsatsområder, herunder en styrket terrorindsats og en

styrket indsats i landets grænseområder i andre politikredse. De

nævnte nye, prioriterede indsatsområder er kun i mindre grad

opgaver, der løses i Fyns Politi, hvorfor disse initiativer isoleret

set har reduceret antallet af betjente i Fyns Politi.

På den anden side er Fyns Politi, som en del af flerårsaftalen og

den yderligere styrkelse ved finansloven for 2018, tilført be-

tjente til at øge robustheden i politikredsen.

I forlængelse af flerårsaftalen for 2016-2019 blev der oprettet

efterforskningsfællesskaber i Københavns Politi og Østjyllands

Politi, hvor dele af politiets efterforskningsopgaver er samlet.

Der er i denne forbindelse overført medarbejdere fra samtlige

politikredse til de to opgavefællesskaber. Der er endvidere gen-

nemført en række mindre opgaveflytninger som fx etablering af

landsdækkende center til anmeldelse, visitation og indledende

efterforskning af it-relateret økonomisk kriminalitet (LCIK).

Rigspolitiet bemærker, at politikredsenes operative kapacitet

ikke kun afhænger af antallet af betjente. Politikredsenes opera-

tive kapacitet er styrket yderligere gennem opgaveglidning,

hvor der er frigjort betjente til operativt arbejde gennem ansæt-

telse af civile medarbejdere. Derudover er der ansat civile med

specialistkompetencer, som har suppleret de politiuddannede i

løsningen af politiets kerneopgaver gennem tilførslen af specia-

listkompetencer, og der er frigjort betjente ved overdragelsen af

arrestanttransporter til kriminalforsorgen.

Samlet set betyder ressourceallokeringen, effektiviseringspro-

grammet, flerårsaftalen og oprettelsen af opgavefællesskaberne,

at antallet af betjente er reduceret hos bl.a. Fyns Politi og steget

i andre politikredse. Dette kommer særligt til udtryk ved Fyns

Politi, hvor der i modsætning til størstedelen af de øvrige poli-

tikredse, ikke i udpræget grad har været særligt prioriterede ind-

satsområder, som fx terrorbevogtning og grænseindsats, og hvor

der ikke er særlige opgavefællesskaber. Faldet i antallet af be-

tjente i Fyns Politi er således ikke et udtryk for besparelser, men

snarere en tilpasning til udviklingen i kredsens opgaver og akti-

vitet.”