Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2094110_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. oktober 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0030-2638
1264240
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 363 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren er enig i, at man kunne have valgt at straffe de sociale medier i Umbrella-sagen, specielt da ulovligt indhold stadig blev delt efter at de var informeret herom og derfor reelt kunne gøres ansvarlige for at medvirke, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 363 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Er ministeren enig i, at man kunne have valgt at straffe de so-
ciale medier i Umbrella-sagen, specielt da ulovligt indhold sta-
dig blev delt efter at de var informeret herom og derfor reelt
kunne gøres ansvarlige for at medvirke?”
Svar:
Det er anklagemyndigheden, som vurderer, om der skal rejses tiltale i en
konkret sag.
Justitsministeriet har derfor indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der
har oplyst følgende:
”Digitale sexkrænkelser kan som udgangspunkt straffes efter
straffelovens § 264 d (om videregivelse af billeder/videoer ved-
rørende en andens private forhold mv.), § 232 (om blufærdig-
hedskrænkelse), eller straffelovens § 235, stk. 1 og 2, (om de-
ling af børnepornografisk materiale).
Det fremgår af straffelovens § 19, at den subjektive betingelse
for at ifalde strafansvar efter straffeloven er forsæt. Det fremgår
endvidere af straffelovens § 27, at strafansvar for en juridisk
person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået
en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske
person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.
I forhold til strafansvar for eksempelvis medvirken til deling af
ulovligt indhold på de sociale medier indebærer dette, at lo-
vovertrædelsen skal kunne tilregnes en eller flere ledelsesperso-
ner eller ansatte m.fl. som forsætlig, eller at overtrædelsen skal
kunne tilregnes virksomheden som sådan, dvs. lægges denne til
last som en fejl ved arbejdets tilrettelæggelse eller som mang-
lende kontrol eller på anden måde.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Rigsadvokaten ind-
hentet en udtalelse fra Statsadvokaten i København, der er tov-
holder i forhold til politikredsenes behandling af Umbrella-sa-
gerne.
Statsadvokaten i København har i den anledning bl.a. oplyst, at
Facebook i løbet af sommeren og efteråret 2017 anmeldte, at
forskellige versioner af den samme pornografiske video var ble-
vet delt af mange danske brugere af Messenger i perioden fra
sommeren 2015 og frem til efteråret 2017. Samtidigt med an-
meldelsen fremsendte Facebook kopi af alle de specifikke vi-
deoer, der var blevet delt af de pågældende brugere, ligesom
Facebook fremlagde de beskeder, som brugerne havde modta-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 363: Spm. om ministeren er enig i, at man kunne have valgt at straffe de sociale medier i Umbrella-sagen, specielt da ulovligt indhold stadig blev delt efter at de var informeret herom og derfor reelt kunne gøres ansvarlige for at medvirke, til justitsministeren
get eller sendt før og efter delingen. Der var tale om 2.791 de-
linger i alt.
Facebook anmeldte sagerne til Det Amerikanske Nationale Cen-
ter for Forsvundne og Misbrugte Børn (NCMEC), som herefter
videresendte sagen til Europol. Europol overdrog herefter sagen
til dansk politi og Rigspolitiets Center for Cybercrime (NC3).
Facebook er efter amerikansk lov forpligtet til at foretage an-
meldelse til NCMEC, hvis der er mistanke om, at der på deres
platforme distribueres billeder eller videoer, der kan være bør-
nepornografi. NCMEC er efter amerikansk lov berettiget til at
videresende det materiale, som de modtager, til relevante uden-
landske retshåndhævende myndigheder.
Statsadvokaten i København har endvidere oplyst, Københavns
Politi henholdsvis den 23. januar 2018 og den 12. april 2018 traf
afgørelse i to sager, hvor den samme advokat for en række sig-
tede i Umbrella-komplekset havde anmeldt Facebook og NC-
MEC for medvirken til distribution af børnepornografisk mate-
riale.
Københavns Politi fandt i begge sager, at der ikke var grundlag
for at indlede en efterforskning, da der ikke var en rimelig for-
modning om, at der var begået noget strafbart. Københavns Po-
liti lagde herved bl.a. vægt på, at der ikke var oplysninger i sa-
gerne, der indikerede eller underbyggede, at Facebook eller NC-
MEC forud for eller på distributionstidspunkterne var bekendt
med det videredistribuerede materiales indhold, eller på anden
måde havde udøvet forsætlig medvirken i form af råd, dåd eller
tilskyndelse til distribution af det børnepornografiske materiale.
Statsadvokaten i København har oplyst, at statsadvokaten er
enig i afgørelserne. Statsadvokaten har i den forbindelse bemær-
ket, at Københavns Politis afgørelse af 12. april 2018 blev på-
klaget til statsadvokaten, som ved afgørelse af 28. maj 2018 af-
viste klagen, idet man ikke fandt, at advokaten eller dennes kli-
enter var klageberettigede.”
3