REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren er enig i, at når platforme redigerer i deres indhold, kan de ikke længere anses som informationstjenester, ligesom de derefter heller ikke kan være ansvarsfrie og i kraft heraf kan omfattes af den danske straffelovs paragraf om medvirken, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. oktober 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0030-2637

1236493

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 362 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 362: Spm. om ministeren er enig i, at når platforme redigerer i deres indhold, kan de ikke længere anses som informationstjenester, ligesom de derefter heller ikke kan være ansvarsfrie og i kraft heraf kan omfattes af den danske straffelovs paragraf om medvirken, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 362 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Er ministeren ligeledes enig i, at når platforme redigerer i de-

res indhold, kan de ikke længere anses som informationstjene-

ster, ligesom de derefter heller ikke kan være ansvarsfrie og i

kraft heraf kan omfattes af den danske straffelovs paragraf om

medvirken (se U2018B. 113-123)?”

Svar:

Justitsministeriet har i den forbindelse indhentet et bidrag fra Erhvervsmi-

nisteriet, der har oplyst følgende:

”E-handelsloven, som gennemfører e-handelsdirektivet, finder

anvendelse på informationssamfundstjenester. For at en plat-

form kan være omfattet af ansvarsfritagelsesreglerne i e-han-

delsloven, skal den pågældende service, som platformen har,

kunne betegnes som en informationssamfundstjeneste.

En informationssamfundstjeneste defineres i e-handelsloven

som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leve-

res online (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel

anmodning fra en tjenestemodtager.

Det er for det første et krav, at tjenesten har et kommercielt sigte.

Det betyder, at tjenesten normalt skal leveres mod betaling. Be-

grebet ”kommercielt sigte” fortolkes meget vidt, og tjenester,

som brugere ikke betaler vederlag for, er således også omfattet,

hvis tjenesten generelt leveres mod betaling.

Derudover er det et krav, at tjenesten leveres online, f.eks. på in-

ternettet.

Endelig er det et krav, at tjenesten leveres på individuel anmod-

ning fra en tjenestemodtager. Information, som udsendes med

henblik på at kunne modtages samtidig af et ubegrænset antal

modtagere, er ikke omfattet. Der skal ganske lidt til for, at en

tjeneste anses som at være levereret på individuel anmodning

fra en tjenestemodtager.

Det vil bero på en konkret vurdering, om en tjeneste anses som

en informationssamfundstjeneste, og det vil i sidste ende være

op til domstolene at afgøre.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er ressortmyndighed for e-

handelsloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har til brug

for besvarelsen oplyst, at det er styrelsens vurdering, at online

platforme og sociale medier i vidt omfang leverer informations-

samfundstjenester. Det afgørende vil således være, om plat-

forme, som redigerer i brugergenereret indhold, er omfattet af

ansvarsfritagelsen om oplagring i e-handelsloven. I den forbin-

delse henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 361

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”

Justitsministeriet kan i forlængelse heraf oplyse, at vurderingen af, om et so-

cialt medie, der ikke er omfattet af ansvarsfritagelsen i e-handelsloven, kan

ifalde et strafferetligt ansvar for at have videreformidlet strafbart indhold,

beror på straffelovens almindelige regler om medvirken og forsæt.

Det følger af straffelovens § 23 om medvirken, at den for en lovovertræ-

delse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller

dåd har medvirket til gerningen.

Et medvirkensansvar efter straffelovens § 23 forudsætter, at det sociale me-

die har haft den fornødne tilregnelse i form af forsæt eller uagtsomhed til

forbrydelsen, jf. straffelovens § 19.

Hvis der er tale om overtrædelser af straffeloven, vil der som udgangspunkt

kun kunne straffes for medvirken, hvis det sociale medie har haft forsæt med

hensyn til overtrædelsen. For at kunne straffe en formidler af information

for forsætlig medvirken til en forbrydelse, er det således en forudsætning, at

formidleren har kendskab til indholdet af den oplagrede information. Hvis

det sociale medie alene har ydet teknisk bistand ved at stille platformen til

rådighed, og således ikke har kendskab til den konkrete information, kan

straf for medvirken som udgangspunkt ikke komme på tale.

Der vil dog efter omstændighederne kunne straffes for forsætlig medvirken,

hvis et socialt medie ikke fjerner strafbart materiale fra hjemmesiden, når

mediet bliver gjort opmærksom på forholdet.