REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om, hvordan der kan skabes en adgang til at få prøvet Retslægerådets anbefalinger, idet domstolene stort set altid lægger rådets anbefalinger til grund, og er ministeren enig i, at en adgang til at få en second opinion vil skabe mere retssikkerhed, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. oktober 2019

Strafferetskontoret

Marie Jørgensen

2019-0030-2630

1235659

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 356 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 20. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 356: Spm. om, hvordan der kan skabes en adgang til at få prøvet Retslægerådets anbefalinger, idet domstolene stort set altid lægger rådets anbefalinger til grund, og er ministeren enig i, at en adgang til at få en second opinion vil skabe mere retssikkerhed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 356 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren overveje, hvordan der kan skabes en adgang til

at få prøvet Retslægerådets anbefalinger, idet domstolene stort

set altid lægger rådets anbefalinger til grund, og er ministeren

enig i, at en adgang til at få en second opinion vil skabe mere

retssikkerhed?”

Svar:

Retslægerådet kan afgive udtalelser i retssager, hvor der er behov for læge-

videnskabelig indsigt, som domstolene ikke selv besidder. Udtalelserne fra

Retslægeråder indgår i domstolenes samlede bevisvurdering, og det er op til

domstolene at vurdere, hvilken vægt en udtalelse fra Retslægerådet skal til-

lægges.

Parter i sager, hvor der indhentes udtalelser fra Retslægerådet – herunder til-

talte i straffesager – har mulighed for at komme med indsigelser mod en ud-

talelse fra Retslægerådet. Disse indsigelser vil indgå i domstolenes samlede

vurdering af beviserne i sagen. Herudover kan sagens parter, hvis der er tvivl

om Retslægerådets udtalelse, stille supplerende spørgsmål, ligesom der er

mulighed for at afhøre Retslægerådets medlemmer i retten. Forsvareren har

i øvrigt mulighed for at indhente bistand og erklæringer fra sagkyndige. Det

vil imidlertid være den pågældende dommer, som under sagen tager stilling

til, om den erklæring, som ønskes fremlagt, er relevant for sagen.

Der er således i dag mulighed for at gøre indsigelser mod en udtalelse fra

Retslægerådet samt indhente yderligere sagkyndig bistand eller erklæringer,

hvis det findes nødvendigt og relevant.

Ligesom det er tilfældet for andre typer af beviser – herunder andre udtalel-

ser fra sagkyndige – i civile og strafferetlige sager, bedømmes beviserne

som udgangspunkt først af byretten. Herefter er der mulighed for at anke sa-

gen til landsretten, som kan vurderer beviserne på ny. Endelig kan sagen –

med Procesbevillingsnævnets tilladelse – indbringes for Højesteret, som

dog i straffesager alene kan tage stilling til spørgsmålet om strafudmåling.

Det er på den baggrund min opfattelse, at der er værnet om borgernes rets-

sikkerhed gennem adgangen til at gøre indsigelse mod Retslægerådet udta-

lelser, muligheden for at indhente yderligere sagkyndige udtalelser og ad-

gangen til at få sagen prøvet i flere instanser.