REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om ministeren vil redegøre for den norske model, der bl.a. indeholder en liste over egnede tolke på retsområdet, samt oplyse om ministeren er indstillet på at overveje, om en tilsvarende model kan anvendes i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. oktober 2019

Koncernstyringskontoret

Nikolaj Rævdal

2019-0030-2615

1234089

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 341 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Morten Eidner

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om ministeren vil redegøre for den norske model, der bl.a. indeholder en liste over egnede tolke på retsområdet, samt oplyse om ministeren er indstillet på at overveje, om en tilsvarende model kan anvendes i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 341 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 12. september

2019 om Easy Translate redegøre for den norske model, der bl.a.

indeholder en liste over egnede tolke på retsområdet, samt op-

lyse om ministeren er indstillet på at overveje, om en tilsvarende

model kan anvendes i Danmark?”

Svar:

Som jeg nævnte på samrådet den 12. september 2019, vil jeg holde hele

spektret af handlemuligheder åbent og inddrage Folketingets partier i de vi-

dere overvejelser.

For så vidt angår den norske model kan der henvises til Statsrevisorernes og

Rigsrevisionens beretning nr. 12/2017 om myndigheders brug af tolkeydel-

ser, hvori brugen af fremmedsprogstolkning på Justitsministeriets, Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og re-

gionernes område er undersøgt. Beretningen blev offentliggjort den 21.

marts 2018. I beretningen beskriver Rigsrevisionen i bilag 2 tolkeområdet i

Norge. Af bilag 2 fremgår bl.a. følgende:

”I Norge består tolkeområdet i den offentlige sektor af 3 over-

ordnede elementer: en certificeringsordning, et tolkeregister og

en tolkeuddannelse. Den nationale fagmyndighed for tolkning

og den ansvarlige myndighed for såvel certificeringsordning

som for tolkeregisteret er Integrerings- og Mangfoldsdirektora-

tet (IMDi). IMDi hører under Justits- og Beredskapsdeparte-

mentet. Uddannelsen er lagt under Høgskolen i Oslo og Aker-

hus.

Tolkeområdet i Norge blev udviklet i løbet af 1990’erne efter

problemer med mangelfulde kompetencer hos tolkene, og myn-

dighederne valgte derfor en løsning, som bygger på de 3 omtalte

elementer.

Et nationalt og offentligt tilgængeligt tolkeregister

I Norge har myndighederne i 2005 indført et offentligt tilgæn-

geligt, nationalt tolkeregister. Det norske register er en digital

internetportal (www.tolkeportalen.no), der er tilgængelig på

tværs af alle myndighedsområder. Der er pr. 31. december 2017

opført 1.800 tolke i 66 sprog i tolkeregistret.

Tolkeregistret er en landsdækkende oversigt over tolke og den

enkelte tolks kompetencer. Kun de tolke, der har gennemført

kvalificeringskurser eller uddannelse på tolkeområdet, er regi-

streret. Tolkene er opdelt i 5 kategorier efter kvalifikationer. På

de 3 øverste niveauer har tolkene en statsautorisation, en tol-

keuddannelse eller begge dele. IMDi anbefaler, at det offentlige

først og fremmest skal bruge tolke fra de øverste 3 niveauer. På

nederste niveau er de tolke, der har taget et 3-dages grundkur-

sus i tolkeetik og teknik og har bestået en test i norsk og tol-

kesproget. Det betyder, at tolke uden bestået test ikke kan

komme i tolkeregistret.

Tolkeuddannelsen

Høgskolen i Oslo og Akerhus udbyder tolkeuddannelsen tolk-

ning i offentlig sektor. Uddannelsen blev indført i 2007 efter

krav fra den norske regering om en uddannelse, som kunne imø-

dekomme behovet for kvalificerede tolke i det norske samfund.

Formålet med uddannelsen er at give fremtidige tolke en prak-

tisk og teoretisk viden om tolkning i den offentlige sektor. Ud-

dannelsen er en internetbaseret deltidsuddannelse, som består af

2 moduler, hvor de studerende lærer om tolketeknik og termino-

logi. Når tolken har bestået denne uddannelse, bliver han/hun

indplaceret minimum på niveau 3 i tolkeregistret.

Høgskolen i Oslo og Akershus har af den norske stat fået til op-

gave at sørge for, at det norske samfunds behov for tolke til en-

hver tid vil være opfyldt. Derfor varierer de udbudte tolkesprog

fra år til år.

Høgskolen har løbende videreudviklet deltidsuddannelsen, og

fra september 2017 har det været muligt at få en bacheloruddan-

nelse i tolkning. Studiet er på deltid over 4 år. På samme måde

som med grunduddannelsen bliver der hvert år udbudt nye

sprog. Undervisningen er internetbaseret.

Statsautorisationsordningen for tolke

I Norge blev statsautorisationsordningen for tolke etableret i

1997 for at imødekomme samfundets behov for kvalificerede

tolke i en række sprog. For at blive statsautoriseret tolk skal kan-

didaten bestå en prøve i praktisk tolkning. Prøven afholdes ved

Høgskolen i Oslo og Akerhus (HiOA). Autorisationsprøven har

indtil videre været udbudt i 29 sprog.

Høgskolen i Oslo og Akerhus har oplyst, at det koster ca. 10.000

norske kr. pr. person at gennemføre statsautorisationsprøven.

Tosprogstesten

Det er muligt at tage en tosprogstest ved Høgskolen i Oslo og

Akerhus, hvor formålet er at teste kandidatens grundlæggende

tosproglige færdigheder og dermed potentiale for at tolke. Kan-

didater, der består tosprogstesten, skal også gennemføre et 3-da-

ges kursus i tolkeetik og tolketeknik for at blive optaget i tolke-

registrets nederste kategori, svarende til 5. niveau på tolkeregi-

stret.”