REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om, hvorfor Nørre Snede Fængsel ifølge artiklen »Nødråb fra fængselsbetjente: Besparelser går ud over sikkerheden«, TV Midt Vest den 5. september 2019 angiveligt skal spare en million kroner og til næste år fire millioner kroner, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

14. oktober 2019

Økonomikontoret

Anna Petersen Neder-

gaard

2019-0030-2598

1227966

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 326 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Naser Khader (KF).

Nick Hækkerup

Lena Dyhr Toft Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om, hvorfor Nørre Snede Fængsel ifølge artiklen »Nødråb fra fængselsbetjente: Besparelser går ud over sikkerheden«, TV Midt Vest den 5. september 2019 angiveligt skal spare en million kroner og til næste år fire millioner kroner, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 326 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren forklare, hvorfor Nørre Snede Fængsel ifølge

artiklen »Nødråb fra fængselsbetjente: Besparelser går ud over

sikkerheden«, TV Midt Vest den 5. september 2019 angiveligt

skal spare en million kroner og til næste år fire millioner kroner,

når et flertal i Folketinget samtidig har besluttet at tilføre 600

millioner ekstra kroner i den seneste flerårsaftale med Kriminal-

forsorgen?”

Svar:

Det er en altafgørende forudsætning for at drive et fængsel, at der er stort

fokus på sikkerheden – både af hensyn til personalet og de indsatte i fængs-

lerne. Kriminalforsorgen har oplyst, at den omtalte økonomiske handleplan

kan gennemføres, så driften fortsat er sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Jeg er meget bevidst om, at der i øjeblikket er pres på vores fængsler. Både

fordi belægget i fængslerne er meget højt, og fordi der er mangel på

fængselsbetjente.

Der er taget en række skridt for at imødegå disse udfordringer. For at styrke

rekrutteringen åbnede der i august i år et nyt uddannelsescenter i Møgelkær,

der har plads til 50 studerende årligt. Der har desuden været igangsat rek-

rutteringskampagner, og det er kriminalforsorgens forventning, at en mål-

sætning om at optage 225 uniformerede medarbejdere på uddannelserne i

2019 bliver indfriet. Samtidig er der planlagt og iværksat åbning af nye plad-

ser i både 2018, 2019 og 2020.

Jeg er dog også bevidst om, at såfremt det nuværende høje belæg fortsætter,

vil der skulle ske yderligere tiltag.

Jeg ser frem til at drøfte udfordringerne i kriminalforsorgen på det kom-

mende forligskredsmøde i november.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst føl-

gende:

”Den tidligere VLAK-regering, Dansk Folkeparti og Socialde-

mokratiet indgik i 2017 en politisk flerårsaftale om kriminal-

forsorgens økonomi for 2018-2021 (Alternativet, Radikale Ven-

stre og Socialistisk Folkeparti tiltrådte efterfølgende aftalen den

22. marts 2018). Med indgåelsen af flerårsaftalen blev kriminal-

forsorgens bevilling løftet i forhold til bevillingen for 2017 med

gennemsnitligt 160 mio. kr. årligt over den fireårige aftaleperi-

ode svarende til en samlet stigning på godt 600 mio. kr.

Det omtalte løft i kriminalforsorgens bevilling skal ses i tæt

sammenhæng med, at der i aftalen er defineret en række nye ini-

tiativer og opgaver, som kriminalforsorgen skal løfte i aftalepe-

rioden. Det gælder bl.a. overtagelsen af arresttransporter fra po-

litiet, etablering af to forstærkningshold samt nyt sikkerhedsud-

styr.

Samtidig bygger økonomien og finansieringen af opgaverne i

flerårsaftalen på en forventning om, at kriminalforsorgen i afta-

leperioden skal gennemføre en række effektiviseringer, og at

opgavevaretagelsen skal målrettes. Størstedelen af det forven-

tede provenu i aftalen bygger på en forudsætning om, at krimi-

nalforsorgen i aftaleperioden skal reducere antallet af aktive

fængselspladser og dermed indfri en højere belægsmålsætning

end tidligere (fremadrettet 96 pct. for fængselspladser og 95 pct.

for arrestpladser) og samle kapaciteten på færre lokationer.

Efter indgåelsen af flerårsaftalen er kriminalforsorgens belæg

imidlertid steget meget markant og væsentligt mere end forven-

tet i forbindelse med aftalens indgåelse. I 2017 var belægget så-

ledes gennemsnitligt på 3.450 indsatte, mens det gennemsnitlige

årsbelæg i 2019 forventes at ligge på knap 4.000 indsatte. Den

markante stigning i belægget har medført, at kriminalforsorgen

ikke fuldt ud har kunnet gennemføre de planlagte reduktioner i

den aktive kapacitet og derigennem realisere det forudsatte

provenu. Den ændrede belægssituation medfører således et for-

stærket prioriteringspres i kriminalforsorgen, som gennem ka-

pacitetsoptimeringer mv. forventer at åbne i alt ca. 450 ekstra

pladser i perioden 2018-2019.

Kriminalforsorgen Midt- og Nordjylland, som er et af kriminal-

forsorgens fire regionale områder, har i september 2019 iværk-

sat en økonomisk handleplan for at forbedre økonomien i områ-

det, idet området stod over for et merforbrug i 2019. Den øko-

nomiske handleplan skal således ses i lyset af, at Kriminal-

forsorgen Midt- og Nordjylland efter første halvår 2019 har

identificeret behov for at gennemføre en række tiltag, som sik-

rer, at områdets økonomi samlet set kommer i balance i 2019. I

den økonomiske handleplan for området indgår også tiltag på

Nørre Snede Fængsel, herunder blandt andet udvalgte reduktio-

ner i postbesættelsen. Ud over gennemførelse af tiltag, der ska-

ber bedre balance i økonomien, vil der fremadrettet også være

stort fokus på en tæt økonomiopfølgning.

Det er Kriminalforsorgen Midt- og Nordjyllands vurdering, at

den økonomiske handleplan kan gennemføres, så driften fortsat

er sikkerhedsmæssig forsvarlig.”