Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2088666_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
11. oktober 2019
Strafferetskontoret
Rebekka Have
2019-0030-2583
1226036
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 311 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 13. september 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren mener, der kan være behov for at styrke frikendtes rettigheder, f.eks. pædagoger, der har været under mistanke for seksuelle overgreb, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 311 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Mener ministeren, der kan være behov for at styrke frikendtes
rettigheder, f.eks. pædagoger, der har været under mistanke for
seksuelle overgreb, således at vi politisk påtager os et ansvar for,
at disse kan rådgives, støttes og vejledes i forhold til deres mulig-
heder for at vende tilbage til deres job eller normaltilværelse i øv-
rigt. Der henvises til artiklen ”Mødre: Pædagogmedhjælper
mistænkt for seksuelt overgreb bør komme tilbage” TV2 Østjyl-
land den 27. juni 2019.”
Svar:
Jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at vi som samfund sikrer, at frikendte ikke
ender i sociale problemer som følge af strafferetlig forfølgning. Samtidig er
det nødvendigt, at politiet og anklagemyndigheden forfølger de anmeldelser
af strafbare forhold, som borgerne indgiver.
Der er ingen tvivl om, at det er meget belastende for den enkelte at blive sig-
tet eller tiltalt for en forbrydelse. Det kræver ikke megen indlevelse at sætte
sig ind, at det er særligt belastende, når der er tale om seksuelle overgreb mod
børn. En sigtelse eller tiltale i en sådan sag kan – særligt hvis den bliver kendt
i lokalområdet eller offentligheden generelt – være særdeles stigmatiserende
og have andre sociale følger som f.eks. tab af job, netværk mv.
Muligheden for at få rådgivning og støtte efter en frikendelse findes i dag pri-
mært i det sociale system.
Kommunerne har således en generel og helhedsorienteret rådgivningsforplig-
telse for alle borgere i forhold til at forebygge sociale problemer. Det gælder,
uanset grunden til at problemerne er opstået.
Social- og Indenrigsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet op-
lyst følgende om kommunernes rådgivningsforpligtelse:
”Kommunerne skal efter § 10 i lov om social service sørge for, at
enhver har mulighed for at få gratis rådgivning, som har til formål
at forebygge sociale problemer og hjælpe borgeren over øjeblikke-
lige vanskeligheder og sætte borgeren i stand til at løse opståede
problemer ved egen hjælp.
Kommunen skal i forbindelse med den konkrete rådgivning være
opmærksom på, om den enkelte borger har behov for anden form
for hjælp efter serviceloven eller anden lovgivning.”
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 311: Spm. om ministeren mener, der kan være behov for at styrke frikendtes rettigheder, f.eks. pædagoger, der har været under mistanke for seksuelle overgreb, til justitsministeren
Hvis en sigtet er varetægtsfængslet under sagen, skal det relevante kriminal-
forsorgsområde endvidere under varetægtsfængslingen vejlede og bistå vare-
tægtsarrestanten for at begrænse de erhvervsmæssige, sociale og personlige
ulemper, der følger af et varetægtsophold. Dette fremgår af varetægtsbekendt-
gørelsens § 30, stk. 1.
Direktoratet fra kriminalforsorgen har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
oplyst følgende:
”Såfremt retten eller politiet træffer en afgørelse, der fører til løsla-
delse fra varetægt, har den pågældende ret til umiddelbart at for-
lade stedet, hvorefter kriminalforsorgens kontakt til den pågæl-
dende i mange tilfælde ophører. Forpligtelsen til at yde støtte til
personer, der løslades fra varetægt, påhviler herefter den relevante
bopælskommune efter de gældende bestemmelser i serviceloven,
beskæftigelseslovgivningen mv.”
2.
For fuldstændighedens skyld bør det også nævnes, at der – ud over de oven-
for nævnte muligheder for at få rådgivning – også er mulighed for at få erstat-
ning, når man frifindes, eller en påtale opgives, herunder erstatning for anhol-
delse, varetægtsfængsling eller andre straffeprocessuelle indgreb.
Erstatning kan efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a gives for opgjort
økonomisk skade, som f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, og for lidelse, tort,
ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.
3