Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
o
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
14. oktober 2019
Politikontoret
Karoline Ove Dahl
2019-0030-2430
1203493
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 180 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. august 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om kommentar på artiklen Politikere ønsker fornyet fokus på kvindedrab, Information den 28. august 2019, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 180 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Ny forskning: 300 ud af
536 kvindedrab blev begået af partneren”, Information den 23.
august 2019, samt oplyse, om ministeren – henset til at
partnerdrab ifølge ny forskning er den største enkelttype af drab
i Danmark – vil prioritere arbejdet med at nedbringe vold og
drab mod kvinder i Danmark og iværksætte konkrete initiativer
hertil, og i bekræftende fald hvilke?”
Svar:
Drab er en af de mest forfærdelige forbrydelser, et menneske kan begå, og
det er en af politiets vigtigste opgaver at forhindre og forebygge drab.
Det skal være trygt at være i et parforhold. Det er det ulykkeligvis ikke for
de kvinder, der lever i voldelige forhold. Af samme årsag er arbejdet med at
opdage og forebygge vold i nære relationer et område, der fortjener stor
opmærksomhed – ikke mindst fra politiet. Jeg synes også, at det er vigtigt,
at der udgives forskning, som den Retsudvalget har bedt mig om at
kommentere på.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Politiet har en skærpet opmærksomhed på at identificere
forhold og faktorer, der kan indikere risiko for partnerdrab.
Som redskab til at foretage denne identifikation anvendes bl.a.
det evidensbaserede risikovurderingsværktøj SARA:SV
(Spousal Assault Risk Assessment), som politiet begyndte at
anvende i 2015. Værktøjet hjælper politiet til at foretage en
systematisk og grundig kortlægning af bl.a. gerningspersonens
risikofaktorer og offerets sårbarhedsfaktorer, hvilket skaber det
bedst mulige fundament for, at politiet kan belyse eventuelle
faresignaler, som kan øge risikoen for partnerdrab.
Faresignaler kan f.eks. være tilstedeværelsen af vold eller trusler
og/eller en optrapning heraf i parforholdet, adgangen til våben,
inddragelse af netværk i trusselsbilledet eller tilstedeværelse af
livsændrende begivenheder.
De nævnte faresignaler kan f.eks. være til stede i sager om
chikane, forfølgelse og stalking, i sager om psykisk og/eller
fysisk vold samt i æresrelaterede sager.
Politiet kan på baggrund af risikovurderingen iværksætte de
nødvendige hjælpe- og beskyttelsesforanstaltninger over for
2
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om kommentar på artiklen Politikere ønsker fornyet fokus på kvindedrab, Information den 28. august 2019, til justitsministeren
2089795_0003.png
offeret og den rette forebyggende intervention over for
gerningspersonen. Det kan eksempelvis være udlevering af en
overfaldsalarm til offeret, tildeling af særlig adressebeskyttelse
eller vejledning om begæring af tilhold.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen indhentet en
udtalelse fra Social- og Indenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer, kan tage
ophold på et kvindekrisecenter. Kvindekrisecentrene er
reguleret i servicelovens § 109, hvor det fremgår, at
”kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i
boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de
modtager under opholdet omsorg og støtte.”
I tillæg til den kommunale forpligtelse efter serviceloven til at
tilbyde ophold på et kvindekrisecenter til kvinder, der er i
målgruppen herfor, blev der med satspuljeaftalen for 2019 afsat
101 mio. kr. til en handlingsplan mod bekæmpelse af fysisk og
psykisk vold.
Målet med handlingsplanen er bl.a. at styrke den forebyggende
indsats og sikre en helhedsorienteret indsats, så flere
voldsudsatte modtager den rigtige støtte og rådgivning.
Eksempelvis er der afsat 51 mio. kr. til ambulante behandlings-
og rådgivningstilbud til både voldsramte, voldsudøvere og
stalkingudsatte. Handlingsplanen indeholder i alt 18 initiativer
og kan tilgås på følgende link:
https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/A
ndre_dokumenter/Handlingsplan_til_bekmpelse_af_psykisk_o
g_fysisk_vold_2019_-2022__2_.pdf
Handlingsplanen er forankret under Ligestillingsafdelingen i
Miljø- og Fødevareministeriet og supplerer indsatsen i social-
og sundhedssystemet og retsvæsenet.”
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet en udtalelse fra Sundheds-og Ældreministeriet, der har oplyst
følgende:
”Ofre for røveri, vold eller voldtægt kan blive henvist til
tilskudsberettiget
psykologbehandling
af
sin
almen
praktiserende læge. Der ydes et tilskud på 60 pct. af psykologens
honorar på op til 12 konsultationer. Dette har hjemmel i
Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i
praksissektoren for særligt udsatte persongrupper.
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 307: Spm. om kommentar på artiklen Politikere ønsker fornyet fokus på kvindedrab, Information den 28. august 2019, til justitsministeren
Sundheds- og Ældreministeriet kan derudover henvise til
”Handlingsplan til bekæmpelse af psykisk og fysisk vold i nære
relationer 2019-2022”.”
4