Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2096254_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
29. oktober 2019
Strafferetskontoret
Malene Lejbach
2019-0030-2569
1221601
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 293 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 10. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om udlændinge, der er dømt for en overtrædelse af færdselsloven, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 293 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – med udgangspunkt i udlændinge, der er dømt
for en overtrædelse af færdselsloven (dog kun bødestraffe, der
ligger på et højere niveau end de almindelig færdselslovsover-
trædelser som oplistet i bødetabellen i Rigsadvokatens vejle-
dende bødetakstformular P 669), straffeloven og særlove i peri-
oden 2002-2018 – sende en opgørelse over:
1. Antallet af ikke-danske statsborgere dømt for en af oven-
nævnte overtrædelser i perioden 2002-2018?
2. Hvor mange af disse ikke-danske statsborgere har modtaget
endnu en dom efter modtagelsen af den første dom for overtræ-
delse af den nævnte lovgivning?
3. Hvor mange domme er der i alt afsagt for den i punkt 1 nævnte
gruppe udover førstegangsdommen?
Idet der ved opgørelsen af besvarelsen til punkt 1, 2 og 3 ønskes
en opdeling på oprindelsesland samt herkomst (indvandrer eller
efterkommer) for hver af de tre overtrædelseskategorier.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et
særtræk fra Danmarks Statistik, som er vedlagt denne besvarelse.
Justitsministeriet har anmodet Danmarks Statistik om at opgøre antallet af
ikke-danske statsborgere, der har modtaget en afgørelse om overtrædelse af
straffeloven, færdselsloven og anden særlovgivning i perioden fra 2002-
2018. I forhold til afgrænsningen af ikke-danske statsborgere er der taget
udgangspunkt i statsborgerskabet på tidspunktet for den første afgørelse.
Herudover er besvarelsen ikke afgrænset til alene at omfatte domme, idet
alle afgørelser, der vedrører overtrædelse af den nævnte lovgivning, er in-
kluderet, uanset om afgørelsen er truffet af en domstol eller en anden myn-
dighed.
For så vidt angår overtrædelser af færdselsloven bemærkes, at det ikke har
været muligt at foretage et særtræk, som fuldt ud svarer til den ønskede af-
grænsning på baggrund af bødestørrelser. Besvarelsen er derfor afgrænset
ud fra de oplysninger, der er registreret i Det Centrale Kriminalregister (KR)
og som dermed indgår i Danmarks Statistiks register over strafferetlige af-
gørelser.
Det indebærer, at der i opgørelserne er medtaget overtrædelse af færdsels-
lovens bestemmelser om vigepligt, almindelige hastighedsregler, spiritus-
kørsel, kørsel under påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer, kørsel i en
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om udlændinge, der er dømt for en overtrædelse af færdselsloven, til justitsministeren
2096254_0003.png
tilstand, hvor føreren er ude af stand til at føre køretøjet på fuldt betryggende
måde, mangler ved motorkøretøjets driftsbremse eller styretøj, overlæs, el-
ler kørsel uden at have erhvervet kørekort til det pågældende motorkøretøj.
Herudover er medtaget øvrige færdselslovsovertrædelser, hvor der er idømt
eller vedtaget en bøde på 2.500 kr. (indtil 2012 1.500 kr.) eller derover, samt
afgørelser, hvor der er idømt eller vedtaget en bøde på under 2.500 kr., hvis
der er tale om en nedsat normalbøde på mindst det nævnte beløb.
Det bemærkes, at den samme person både vil kunne indgå i opgørelserne
vedrørende straffelovsovertrædelser, færdselslovsovertrædelser og øvrige
særlovsovertrædelser.
Danmarks Statistik har i forbindelse med særtrækket oplyst følgende:
”På baggrund af data fra Danmarks Statistiks register over straf-
feretlige afgørelser og Danmarks Statistiks befolkningsstatistik-
register har Danmarks Statistik udarbejdet 9 tabeller, jf. bilag 1.
Generelt
Tabellerne omfatter personer, der har fået en eller flere fældende
afgørelser i årene 2002-2018.
Afgrænsningen af 'fældende afgørelse' er den samme, som i
Danmarks Statistiks sædvanlige opgørelser og omfatter alle af-
gørelser eksklusive afgørelser med afgørelsestyperne frifindelse
og påtaleopgivelse i henhold til retsplejelovens § 721, stk. 1. nr.
2.
I tilfælde af, at en afgørelse er blevet anket, og der senere er truf-
fet en afgørelse i en højere instans, er det afgørelsen i den høje-
ste instans, der er medtaget. Hvis en afgørelse er blevet anket,
men ikke er afgjort i en højere instans senest 31. december 2018,
er afgørelsen ikke medtaget. Hvis en afgørelse ikke er blevet an-
ket, er afgørelsen medtaget i denne opgørelse.
Tabellerne omfatter alle de typer afgørelser, der registreres i Det
Centrale Kriminalregister (KR) og dermed indgår i Danmarks
Statistiks register over strafferetlige afgørelser. Afgrænsningen
af hvilke typer afgørelser, der indgår i KR fremgår af Bekendt-
gørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kri-
minalregister, bilag 2, pkt. 7:
https://www.retsinforma-
tion.dk/forms/r0710.aspx?id=164093#Bil2.
I fordelingerne på oprindelsesland er lande, hvor der i perioden
2002-2018 kun har været en eller to dømte for overtrædelse af
straffeloven og/eller færdselsloven og/eller særlovene, henført
til 'Øvrige'-grupperne nederst i tabellerne. Personer med her-
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om udlændinge, der er dømt for en overtrædelse af færdselsloven, til justitsministeren
komst 'Dansk oprindelse' er personer, der ikke selv er danske
statsborgere, men har mindst én forælder, der både er født i Dan-
mark og er dansk statsborger. Det kan fx forekomme i de til-
fælde, hvor ingen af personens forældre var både født i Danmark
og dansk statsborger ved personens fødsel, men hvor mindst en
af forældrene er født i Danmark og efterfølgende er blevet dansk
statsborger. Personen vil oprindelig have været klassificeret som
efterkommer, men har ændret herkomst til dansk oprindelse på
det tidspunkt, hvor forælderen blev dansk statsborger. En del af
de dømte personer har ikke kunnet genfindes i Danmarks Stati-
stiks befolkningsstatistikregister i det enkelte år. De optræder i
tabellerne under oprindelsesland 'Findes ikke i befolkningsregi-
stret'.
Tabel 1-3
Tabel 1-3 viser, hvor mange personer der har fået mindst én fæl-
dende afgørelse for overtrædelse af henholdsvis straffeloven,
færdselsloven og særlovene i perioden 2002-2018. Kun perso-
ner, der var ikke-danske statsborgere på tidspunktet for den før-
ste afgørelse for overtrædelse af straffeloven/færdselsloven/sær-
lovene, er omfattet af tabellerne. Hver person optræder kun én
gang i hver tabel.
Tabel 4-6
Tabel 4-6 viser, hvor mange personer der har fået mindst én fæl-
dende afgørelse for overtrædelse af straffeloven og/eller færds-
elsloven og/eller særlovene i perioden 2002-2018 ud over den
første afgørelse for overtrædelse af henholdsvis straffeloven,
færdselsloven og særlovene. Populationerne i tabel 4-6 er såle-
des en delmængde af populationerne i tabel 1-3.
Der forekommer et mindre antal tilfælde, hvor en person på da-
gen for den første afgørelse har fået mere end én afgørelse. Det
er i disse tilfælde ikke muligt at identificere, hvilken afgørelse
der er truffet først. Hvis en person f.eks. på samme dag har fået
en afgørelse for overtrædelse af straffeloven og en anden afgø-
relse for overtrædelse af færdselsloven, har det ikke været mu-
ligt at identificere, hvilken afgørelse der blev afsagt først. I disse
tilfælde vil personen derfor både indgå i tabel 4 som en person,
der har fået afgørelser efter den første dom for overtrædelse af
straffeloven og i tabel 5 som en person, der har fået afgørelser
efter den første dom for overtrædelse af færdselsloven. Tilsva-
rende kan forekomme ved kombination af straffelov/særlove,
færdselslov/særlove og straffelov/færdselslov/særlove
Antallet af personer i tabel 4, 5 og 6 ville være henholdsvis 0,37
pct., 0,45 pct. og 0,90 pct. lavere, såfremt kun personer, der
havde modtaget afgørelser, der alle lå efter datoen for den før-
ste afgørelse, indgik i tabellerne.
Tabel 7-9
4
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om udlændinge, der er dømt for en overtrædelse af færdselsloven, til justitsministeren
Tabel 7-9 omfatter samme population som tabel 4-6, men viser,
hvor mange afgørelser de pågældende personer har fået for over-
trædelse af straffeloven og/eller færdselsloven og/eller sær-
lovene i perioden 2002-2018 ud over den første afgørelse for
overtrædelse af henholdsvis straffeloven, færdselsloven og sær-
lovene.
Parallelt med tabel 4-6 ville antallet af afgørelser i tabel 7, 8 og
9 være henholdsvis 0,32 pct., 0,57 pct. og 0,85 pct. lavere så-
fremt kun afgørelser, der alle lå efter datoen for den første afgø-
relse, indgik i tabellerne.”
5