Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2084351_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2019
Strafferetskontoret
Marie Jørgensen
2019-0030-2555
1219299
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 282 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at retslægerådet anbefaler personer, der ikke er psykisk syge, til behandling i psykiatrien m.m., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 282 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen i REU alm. del - bi-
lag 81, herunder de opsummerede problemstillinger om at
retslægerådet anbefaler personer, der ikke er psykisk syge, til
behandling i psykiatrien, at domstolene stort set altid følger
retslægerådets anbefalinger og at retslægerådets anbefalinger
ikke kan ankes, heller ikke selv om retslægerådets vurderinger
ikke er i overensstemmelse med mentalerklæringerne?”
Svar:
1.
Henvendelsen af 25. august 2019 (REU Alm. del – bilag 81) omhandler
Retslægerådets udtalelser i straffesager, hvor den tiltalte har en gennemgri-
bende udviklingsforstyrrelse, som f.eks. infantil autisme. I henvendelsen an-
føres det bl.a., at Retslægerådet anbefaler, at personer med sådanne udvik-
lingsforstyrrelser placeres i psykiatrien, selvom der ikke er et psykiatrisk be-
handlingsbehov, at domstolene som udgangspunkt følger Retslægerådets af-
gørelser, og at rådets afgørelser ikke kan ankes.
2.
Retslægerådet er et uvildigt sagkyndigt og rådgivende organ, der er etab-
leret med det formål at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske udtalel-
ser til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold.
Retslægerådet træffer således ikke afgørelser, men afgiver udtalelser til an-
dre myndigheder, herunder domstolene, som herefter træffer en afgørelse.
Indsigelser mod en udtalelse, som Retslægerådet afgiver i den forbindelse,
kan gøres gældende over for den myndighed, som skal træffe afgørelse på
grundlag af udtalelsen. Denne myndighed må herefter tage stilling til, hvil-
ken vægt Retslægerådets udtalelse skal tillægges.
Det er således domstolene, som beslutter, i hvilket omfang Retslægerådets
udtalelse skal indgå ved afgørelse af sagen. Den af domstolene trufne afgø-
relse kan ankes af både den tiltalte og anklagemyndigheden efter retspleje-
lovens almindelige regler herom.
3.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra
Rigsadvokaten, som har oplyst følgende:
”Efter straffelovens § 16, stk. 1, er personer, der på gernings-
tidspunktet var utilregnelige på grund af sindssygdom eller lig-
nende tilstand, straffri. Tilsvarende gælder for personer, der er
mentalt retarderet i højere grad. Herudover er personer, der på
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at retslægerådet anbefaler personer, der ikke er psykisk syge, til behandling i psykiatrien m.m., til justitsministeren
gerningstidspunktet var mentalt retarderede i lettere grad, straf-
fri, medmindre særlige omstændigheder taler for at pålægge
straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand,
som ganske må ligestilles med mental retardering, jf. straffe-
lovens § 16, stk. 2.
Rigsadvokaten har fastsat retningslinjer for anklagemyndighe-
dens behandling af sager vedrørende psykisk afvigende krimi-
nelle i Rigsadvokatmeddelelsen.
Det fremgår heraf, at vurderingen af, om en person er sindssyg
mv., er en lægelig vurdering. Denne vurdering foretages i for-
bindelse med en mentalundersøgelse.
Mentalundersøgelsen forelægges som regel for Retslægerådet i
følgende situationer:
• når sigtelsen angår alvorligere personfarlig kriminali-
tet, og den sigtede ifølge mentalerklæringen er sinds-
syg eller mentalt retarderet,
• når mentalerklæringen anbefaler dom til anbringelse i
institution,
• når der er rejst spørgsmål om anvendelse af forvaring,
jf. straffelovens § 70,
• når der er spørgsmål om at anvende foranstaltninger for
personer omfattet af straffelovens § 73,
• når der er tvivl om, hvilken foranstaltning der er bedst
egnet til at forebygge lovovertrædelser, eller der i øv-
rigt er andre tvivlsspørgsmål vedrørende sanktions-
spørgsmålet, eller
• når der i øvrigt foreligger særlig anledning til, at rådets
erklæring om sanktions-spørgsmålet indhentes. En
særlig anledning kan foreligge, når der ikke i mentaler-
klæringen anbefales en særforanstaltning, men hvor
der i sagen er oplysninger om, enten at sigtede tidligere
har været indlagt på psykiatrisk afdeling, eller at der
tidligere har været iværksat foranstaltninger over for
sigtede.
Når det ud fra en lægelig vurdering må antages, at tiltalte var
sindssyg på gerningstidspunktet eller befandt sig i en tilstand,
der må ligestilles hermed, foretager anklagemyndigheden en
juridisk vurdering af, om tiltalte var utilregnelig på baggrund
heraf. Hvis tiltalte – på trods af sindssygdom mv. – har været til-
regnelig på gerningstidspunktet, kan retten idømme almindelig
straf.
Hvis en person frifindes for straf efter straffelovens § 16, kan
retten i medfør af straffelovens § 68 bestemme, at der skal an-
vendes andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at
forebygge yderligere lovovertrædelser. Det kan f.eks. være dom
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at retslægerådet anbefaler personer, der ikke er psykisk syge, til behandling i psykiatrien m.m., til justitsministeren
til psykiatrisk behandling, anbringelse i psykiatrisk afdeling el-
ler anbringelse i institution for personer med vidtgående psyki-
ske handicap mv.
Straffelovens § 69 vedrører personer, som ikke er omfattet af
straffelovens § 16, men som på gerningstidspunktet befandt sig
i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svæk-
kelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner. I modsætning
til § 16 er udgangspunktet i straffelovens § 69 i disse tilfælde al-
mindelig straf, men retten kan, hvis det findes formålstjenligt, i
stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltnin-
ger efter straffelovens § 68, 2. pkt., det vil sige de foranstaltnin-
ger, som anvendes over for personer, der er sindssyge eller men-
talt retarderede. Efter omstændighederne kan der også som for-
anstaltninger anvendes bestemmelser om tilsyn og om ophold –
eventuelt efter tilsynsmyndighedens bestemmelse – på kriminal-
forsorgens institutioner, f.eks. pensioner eller institutioner un-
der regioner eller kommuner, f.eks. ungdomsinstitutioner, ple-
jehjem eller lignende.
Det er anklagemyndigheden, der afgør, hvilken sanktionspå-
stand der skal nedlægges, herunder hvilken foranstaltning der
efter anklagemyndighedens opfattelse er mest formålstjenlig for
at forebygge lovovertrædelser. Anklagemyndighedens vurde-
ring foretages bl.a. på baggrund af kriminalitetens art, forstraffe,
eventuelt tidligere foranstaltninger, proportionalitet, formål-
stjenlighed mv. De lægelige udtalelser – herunder Retslægerå-
dets anbefaling – er vejledende for anklagemyndigheden, men
indgår i anklagemyndighedens vurdering med stor vægt.
Der henvises i øvrigt til Betænkning nr. 1372/1999 om tidsbe-
grænsning af foranstaltninger efter § 68 og § 69, kapitel 2, af-
snit 3, punkt 4, hvor det vedrørende mentalt retarderede anføres,
at der som udgangspunkt ”ved valget af påstand i sager mod
åndssvage kriminelle er tale om en konkret vurdering, hvori de
lægelige erklæringer om den pågældende, navnlig fra Retslæge-
rådet, må tillægges betydelig vægt”.
Rigsadvokaten har til brug for besvarelsen indhentet en udta-
lelse fra de regionale statsadvokater, der får forelagt alle foran-
staltningssager samt fører kontrol med området.
De regionale statsadvokater har oplyst, at det er deres umiddel-
bare vurdering, at både de mentalundersøgende overlæger og
Retslægerådet i forhold til personer omfattet af straffelovens §
69 som udgangspunkt anbefaler en foranstaltning, der anvendes
til personer, der er sindssyge (psykiatrisk behandling), hvis der
anbefales en foranstaltning frem for almindelig straf.
De regionale statsadvokater har endvidere oplyst, at det fore-
kommer, at anklagemyndigheden ikke følger Retslægerådets
4
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at retslægerådet anbefaler personer, der ikke er psykisk syge, til behandling i psykiatrien m.m., til justitsministeren
anbefaling ved valg af sanktionspåstand. Således kan anklage-
myndigheden ud fra en samlet vurdering af f.eks. tilregnelighed,
retssikkerhed, proportionalitet eller formålstjenlighed nedlægge
påstand om almindelig straf, selvom Retslægerådet har anbefa-
let en foranstaltning. Anklagemyndigheden kan endvidere påstå
en mere eller mindre indgribende foranstaltning end anbefalet af
Retslægerådet.
Endelig har de regionale statsadvokater oplyst, at det efter deres
opfattelse er relativt sjældent, at domstolene vælger at gå imod
Retslægerådets anbefalinger, med mindre enten forsvareren el-
ler anklageren har nedlagt påstand herom.”
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der endvidere indhentet en udta-
lelse fra Retslægerådet, som har oplyst følgende:
”I de straffesager, som anklagemyndigheden forelægger for
Retslægerådet, modtager Retslægerådet alle straffesagens akter
herunder mentalerklæringer. Retslægerådet lægger de lægelige
akter inklusiv mentalerklæringer til grund for vurderingen af
den psykiatriske indplacering.
Desuden vurderer Retslægerådet om:
• Den sigtede findes sindssyg, i en med sindssygdom li-
gestillet tilstand eller mentalt retarderet, jfr. straffe-
lovens § 16.
• Den sigtede findes i en tilstand af mangelfuld udvik-
ling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funk-
tioner, jfr. straffelovens § 69
• Den sigtede ikke frembyder tegn på psykisk lidelse.
Såvel den psykiatriske indplacering som arten af det den krimi-
nalitet, den pågældende er sigtet for, den sigtedes behandlings-
behov og en lægeligt begrundet vurdering af evt. fare for omgi-
velserne har betydning for Retslægerådets anbefaling af, hvil-
ken foranstaltning der efter rådets vurdering konkret vil være
mest formålstjenlig, jfr. straffelovens § 68. Retslægerådet kan
som foranstaltning anbefale almindelig straf, en psykiatrisk sær-
foranstaltning eller en kommunal særforanstaltning.
Når Retslægerådet anbefaler særforanstaltninger, anvendes som
udgangspunkt de foranstaltningstyper, der er anført i Rigsadvo-
katmeddelelsen "Psykisk afvigende kriminelle".
For så vidt angår de gennemgribende psykiske udviklingsfor-
styrrelser, som f.eks. infantil autisme, er der tale om en psykia-
trisk diagnose (DF83-89), som i strafferetlig henseende kan hen-
føres til straffelovens § 16 eller § 69. Denne vurdering baseres
på omfanget af symptomer herunder begavelsesniveau. Det er
Retslægerådets opfattelse, at der ofte er brug for såvel psykia-
5
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om at retslægerådet anbefaler personer, der ikke er psykisk syge, til behandling i psykiatrien m.m., til justitsministeren
trisk som socialpædagogisk indsats til personer med gennemgri-
bende udviklingsforstyrrelser.
Retslægerådes udtalelse med hensyn til foranstaltninger til per-
soner med diagnoser inden for de gennemgribende udviklings-
forstyrrelser er udtryk for en konkret afvejning af ovennævnte
hensyn. En psykiatrisk særforanstaltning med mulighed for ud-
skrivning er ikke til hinder for, at kommunen sideløbende og
evt. i samarbejde med psykiatrien tilbyder ophold på kommunal
boinstitution.’’
6