Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Statsrevisorernes Sekretariat
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Justitsministeren
Dato:
Dok.:
20. august 2019
1076589
Kære Statsrevisorer
Justitsministeriet har ved brev af 26. marts 2019 modtaget Rigsrevisionens
beretning nr. 13/2018 om kriminalforsorgens indsats over for dømte i og
uden for fængslerne med Statsrevisorernes bemærkninger.
Statsrevisorerne har anmodet mig om en redegørelse for de foranstaltninger
og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov
om revisionen af statens regnskaber m.m.
Det fremgår af beretningen, at
Statsrevisorerne finder det meget utilfreds-
stillende, at Justitsministeriet ikke har sikret en tilfredsstillende fuldbyrdelse
af straffe til dømte i og uden for fængslerne.
Det er afgørende for mig, at vi kan have tillid til, at de straffe, der idømmes
af domstolene, fuldbyrdes efter reglerne.
Fuldbyrdelse af straf, tilsyn og resocialisering hører til kriminalforsorgens
kerneopgaver. Jeg tager derfor Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorer-
nes bemærkninger hertil meget alvorligt.
Jeg har bedt kriminalforsorgen om at følge indgående op på sagen med hen-
blik på, at vi hurtigst muligt kan få rettet op på kritikpunkterne. Kriminal-
forsorgen har oplyst, at man har eller snarest vil iværksætte en række initi-
ativer i den forbindelse. Jeg har bedt kriminalforsorgen om at udarbejde en
præcis plan for, hvornår og hvordan man vil imødekomme kritikpunkterne.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk