Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2084630_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2019
Politikontoret
Cecilie Birch
2019-0030-2538
1217955
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 279 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Katrine Busch
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om hvilke tanker ministerens gør sig om at bekæmpe handel med receptpligtig medicin, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 279 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”I Skanderborg døde to unge mennesker ind over sommeren af
en overdosis receptpligtig medicin, i Århus boomer salget af ri-
talin og Fredericia oplever store problemer med salg af morfin
– hvilke tanker gør ministerens sig om at bekæmpe handel med
receptpligtig medicin, jf. ministerens svar på REU alm. del –
spørgsmål 87?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet skal indledningsvis bemærke, at sagen vedrørende
de to unge mennesker, som døde af en overdosis receptpligtig
medicin fandt sted i Silkeborg.
Rigspolitiet har på den baggrund indhentet bidrag til brug for
besvarelsen fra Midt- og Vestjyllands Politi, Østjyllands Politi
og Sydøstjyllands Politi.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at der efter det oplyste
formodes at være tale om en sag fra 20. juli 2019, hvor Midt- og
Vestjyllands Politi modtog en anmeldelse om, at to mænd på
henholdsvis 19 og 20 år var fundet livløse på en adresse i Silke-
borg.
Den afsluttende konklusion fra Institut for Retsmedicin har vist,
at dødsårsagen for den ene af de afdøde må antages at være for-
giftning med morphin i kombination med tramadol og clonaze-
pam, og for den anden af de afdøde antages dødsårsagen at være
en forgiftning med en kombination af morphin og clonazepam.
Politikredsen har undersøgt omstændighederne omkring døds-
faldene, og der er ikke fundet grundlag for at indlede en egent-
lig strafferetlig efterforskning i sagen.
Østjyllands Politi har oplyst, at politikredsen ikke umiddelbart
oplever, at salget af ritalin på gadeplan er stigende.
For ca. 5 år siden oplevede Østjyllands Politi, og at der blev
solgt mere ritalin på gadeplan. Baggrunden for udviklingen
skyldtes formodentlig, at flere fik stillet diagnosen ADHD og
derfor fik recept på ritalin, hvoraf noget efterfølgende endte med
at blive solgt på gaden. Udviklingen medførte, at embedslæge-
institutionen ”manede de praktiserende læger til besindighed”,
hvorefter salget af ritalin på gadeplan ændrede sig i nedadgå-
ende retning.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 279: Spm. om hvilke tanker ministerens gør sig om at bekæmpe handel med receptpligtig medicin, til justitsministeren
Sydøstjyllands Politi har oplyst, at det ikke er muligt at fast-
lægge omfanget af et illegalt marked for salg af morfinpræpara-
ter nærmere. Sydøstjyllands Politi har oplyst, at politikredsen
følger udviklingen på området og løbende overvejer, hvilke po-
litimæssige tiltag der kan iværksættes på området, herunder ana-
lysebaseret efterforskning, efterretningsarbejde samt proaktivt
og konfrontativ patruljevirksomhed. Generelt prioriterer politik-
redsen indsatsen mod narkotika, herunder receptpligtig medicin
på gadeplan, i form af forebyggelse, oplysning, samarbejde med
relevante interessenter samt kontrol og konsekvent indgriben.
Rigspolitiet kan henholde sig til politikredsenes udtalelser.”
Som det fremgår af Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgsmål nr.
278 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, så har Sundheds- og Ældremi-
nisteriet oplyst, at sundheds- og ældreministeren i anledning af spørgsmål
nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg er ved at indhente bidrag og
koordinere svaret med relevante aktører i og uden for Sundheds- og Ældre-
ministeriets ressort for at vurdere behovet for at nedsætte en task force ved-
rørende bekæmpelse af handel og misbrug af receptpligtig medicin.
3