Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. august 2019
Politikontoret
André Dybdal Pape
2019-0092-1657
1185065
Udbygget redegørelse om Dan-Bunkering-sagen
Den 6. juli 2019 orienterede jeg Folketingets Retsudvalg om Rigsadvoka-
tens redegørelse i sagen om anmeldelsen af Dan-Bunkering for overtrædelse
af EU-sanktioner mod Syrien.
Jeg oplyste samtidig, at jeg havde besluttet, at Rigsadvokaten skulle afle-
vere en udbygget redegørelse om sagen til mig senest den 14. august 2019.
Jeg har nu modtaget Rigsadvokatens udbyggede redegørelse, som hermed
oversendes til Folketingets Retsudvalg.
På baggrund af redegørelsen finder jeg for det første, at Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ikke visiterede sa-
gen korrekt, og at SØIK selv burde have efterforsket en sag af denne karak-
ter i stedet for at oversende den til en politikreds. Jeg har noteret mig, at
Rigsadvokaten er enig heri. For det andet finder jeg det utilfredsstillende, at
Fyns Politi – da politikredsen fik ansvaret for sagen – i en meget lang peri-
ode reelt ikke efterforskede den. Endelig finder jeg, at sagen udstiller et me-
get langstrakt forløb mellem myndighederne, der har betydet, at efterforsk-
ningen er blevet forsinket.
Det er således samlet set min opfattelse, at politiet og anklagemyndigheden
ikke har levet op til det ansvar, der følger i en så alvorlig sag.
Jeg har noteret mig, at SØIK nu efterforsker sagen intensivt. Det er min klare
forventning, at SØIK sikrer, at efterforskningen af sagen fremmes med den
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk