REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om hvilke afledte konsekvenser en lang sagsbehandlingstid kan have for sagens endelige udfald og fastsættelse af straffen, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2019

Strafferetskontoret

Malene Lejbach

2019-0030-2518

1216177

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 243 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om hvilke afledte konsekvenser en lang sagsbehandlingstid kan have for sagens endelige udfald og fastsættelse af straffen, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 243 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 27. august 2019

om rekordhøje sagsbehandlingstider redegøre for, hvilke afledte

konsekvenser en lang sagsbehandlingstid kan have for sagens

endelige udfald og fastsættelse af straffen, f.eks. vidners hukom-

melse, beviser, forældelsesfrister mv.”

Svar:

Som det også fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 242

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, tager jeg problemet med den sti-

gende sagsbehandlingstid og konsekvenserne heraf meget alvorligt, og det

ligger mig meget på sinde at finde en løsning.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

advokaten, der har oplyst følgende:

”En lang sagsbehandlingstid kan i visse tilfælde have afledte

konsekvenser i forhold til forældelse.

Om forældelse kan det generelt oplyses, at forældelsesfristen

som udgangspunkt regnes fra tidspunktet, hvor den strafbare

handling blev begået. Forældelsesfristen afbrydes, når politiet

foretager sigtelse, eller når anklagemyndigheden foretager ret-

tergangsskridt, herunder eksempelvis forsvarerbeskikkelse un-

der efterforskningen.

Tidspunktet for forældelsens indtræden afhænger af, hvilket

strafmaksimum der er hjemlet i loven for den pågældende for-

brydelse, jf. straffelovens § 93. Forældelsesfristen er henholds-

vis 2, 5 og 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end hen-

holdsvis 1, 4 og 10 år for den pågældende lovovertrædelse, og

er der herudover ikke hjemlet højere straf end fængsel på be-

stemt tid, er forældelsesfristen 15 år. Forbrydelser med straffe-

ramme op til fængsel på livstid, f.eks. drab, forældes ikke, og

efter straffelovens § 93 a indtræder forældelse heller ikke, når

lovovertrædelsen er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellem-

folkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforælde-

ligt.

Af det anførte følger, at der tidligst kan indtræde forældelse, når

der er forløbet 2 år uden, at politiet eller anklagemyndighed har

rejst sigtelse eller foretaget rettergangsskridt.

Endvidere kan en lang sagsbehandlingstid i nogle tilfælde have

afledte konsekvenser for sagens beviser. I forhold til vidnefor-

klaringer er det en generel antagelse, at f.eks. øjenvidners

hukommelse kan svækkes over tid, hvilket kan have betydning

for sagens udfald, mens det samme ikke nødvendigvis gør sig

gældende i forhold til f.eks. sagkyndige vidners forklaring. Ud-

faldet af en straffesag afhænger imidlertid af en konkret vurde-

ring af sagens samlede beviser. I den forbindelse kan det næv-

nes, at tekniske beviser som f.eks. DNA, fingeraftryk og video-

overvågning ikke svækkes af lang sagsbehandlingstid.”