REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvis en sag ikke afgøres inden for rimelig tid, således at en gerningsmand reelt kan få en kortere straf alene på grund af myndighedernes lange sagsbehandlingstid, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

30. september 2019

Strafferetskontoret

Malene Lejbach

2019-0030-2517

1216138

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om, hvis en sag ikke afgøres inden for rimelig tid, således at en gerningsmand reelt kan få en kortere straf alene på grund af myndighedernes lange sagsbehandlingstid, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 27. august 2019

om rekordhøje sagsbehandlingstider oplyse, om det er en for-

mildende omstændighed ved fastsættelse af straffen, hvis sagen

ikke afgøres inden for rimelig tid, og at gerningsmanden således

reelt kan få en kortere straf alene på grund af myndighedernes

lange sagsbehandlingstid? I bekræftende fald bedes ministeren

oplyse, i hvor mange sager fordelt på politikreds over de sene-

ste 5 år sagsbehandlingstiden, som ikke kan bebrejdes gernings-

manden, har haft betydning for straffens fastsættelse.”

Svar:

Jeg ser med stor alvor på den stigende sagsbehandlingstid i politiet og an-

klagemyndigheden, og jeg er meget optaget af, at vi finder en løsning på

problemet. Det er vigtigt for mig, at der i den forbindelse ses på hele straf-

fesagskæden, så vi ikke risikerer at flytte problemet til et andet led i kæden,

hvor sagerne så vil hobe sig op i stedet.

For så vidt angår det konkrete spørgsmål har Justitsministeriet til brug for

besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst føl-

gende:

”Det kan generelt oplyses, at domstolenes straffastsættelse i

straffesager – bl.a. i sager om personfarlig kriminalitet – afhæn-

ger af en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder,

herunder navnlig lovovertrædelsens grovhed og oplysningerne

om gerningsmandens forhold, jf. herved de almindelige strafud-

målingsbestemmelser i straffelovens §§ 80-82.

I visse tilfælde kan sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til dom

indgå som en formildende omstændighed ved strafudmålingen.

Det følger således af straffelovens § 82, nr. 13, at det ved straf-

fens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en formildende

omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er af-

gjort inden for en rimelig tid, uden at dette kan bebrejdes ger-

ningsmanden. Bestemmelsen i straffelovens § 82, nr. 13, skal

ses i lyset af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention og den heraf afledte retspraksis, hvorefter en-

hver har ret til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist. Til-

svarende skal det i almindelighed indgå som en formildende

omstændighed, at der er gået så lang tid, siden den strafbare

handling blev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er

unødvendig, jf. straffelovens § 82, nr. 14.

Det beror på rettens konkrete vurdering af sagens samlede om-

stændigheder, om straffen i en sag bør fastsættes under henvis-

ning til bestemmelserne i straffelovens § 82, nr. 13 og 14. I den

forbindelse lægges der bl.a. vægt på forbrydelsens karakter, sa-

gens betydning og kompleksitet samt den tiltaltes og myndighe-

dernes adfærd i forbindelse med sagens behandling.

Der er derfor ikke i alle sager, hvor der har været tale om lang

sagsbehandlingstid, grundlag for at nedsætte straffen. Endvidere

kan der ikke opstilles præcise retningslinjer for, at en bestemt

varighed for en sags behandling, f.eks. et bestemt antal måneder

eller år, i sig selv medfører, at der foreligger en lang sagsbe-

handlingstid, der vil kunne føre til en formildelse af straffen. Der

findes således i retspraksis eksempler på, at selv meget lange

sagsbehandlingstider ikke har medført en nedsættelse af straf-

fen, idet der har foreligget en rimelig begrundelse for, at sagen

ikke på et tidligere tidspunkt har kunnet færdigbehandles. Om-

vendt vil selv kortere sagsbehandlingstider efter retspraksis – af-

hængig af sagens konkrete omstændigheder – kunne medføre en

formildelse af straffen, hvis der ikke kan påvises særlige forhold

i sagen, som kan begrunde sagsbehandlingstidens længde.

En overordnet gennemgang af trykt praksis for de seneste 10 år

indikerer, at den samlede sagsbehandlingstid fra anmeldelse til

dom i 1. instans skal op på mindst 1 �½ år, før domstolene i al-

mindelighed overvejer muligheden for i medfør af straffelovens

§ 82, nr. 13 og 14, at tillægge sagsbehandlingstidens længde en

formildende omstændighed ved straffens fastsættelse. Det be-

mærkes i den forbindelse, at for så vidt angår sager om person-

farlig kriminalitet var politiets og anklagemyndighedens gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid i 1. halvår 2019 242 dage fra an-

meldelse til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det skal samtidig understreges, at behandlingen af sager om per-

sonfarlig kriminalitet prioriteres højt i politiet og anklagemyn-

digheden, og udviklingen i sagsbehandlingstiden følges tæt. På

landsplan er der netop iværksat en handlingsplan med det for-

mål bl.a. at sætte ekstra fokus på en hurtigere behandling af sa-

ger om personfarlig kriminalitet i politikredsene og for at sikre,

at sagsbeholdningen og sagsbehandlingstiden i denne type sager

nedbringes betydeligt.

Politi og anklagemyndighed er endvidere generelt meget op-

mærksom på, at alle straffesager fremmes med den fornødne

hurtighed, jf. herved retsplejelovens § 96, stk. 2.

Det registreres ikke i politiets sagsstyringssystem POLSAS, så-

fremt det i en straffesag er tillagt formildende omstændigheder

i medfør af straffelovens § 82, nr. 13 og 14, at sagsbehandling-

stiden har været lang. Det er derfor ikke muligt at foretage sta-

tistiske udtræk, der viser, i hvor mange sager fordelt på politik-

reds over de seneste 5 år sagsbehandlingstiden, som ikke kan

bebrejdes gerningsmanden, har haft betydning for straffens fast-

sættelse. Tilvejebringelse af en sådan opgørelse vil forudsætte

en meget omfattende og ressourcekrævende manuel gennem-

gang i alle politikredse af samtlige domme og sager fra den

nævnte periode.”