Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2083220_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. oktober 2019
Politikontoret
André Dybdal Pape
2019-0030-2507
1214565
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 237 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. september 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om Syrien-forordningen om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, indeholder sanktioner for medlemsstaterne, hvis medlemsstaterne ikke sikrer korrekt efterlevelse af forpligtelserne i henhold til forordningen, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 237 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 27. august 2019
om Dan Bunkeringsagen oplyse, om Syrien-forordningen, EU
nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive foranstaltninger på
baggrund af situationen i Syrien, senere ændret ved Rådets for-
ordning EU nr. 1323/2014, indeholder sanktioner for medlem-
sstaterne, hvis medlemsstaterne ikke sikrer korrekt efterlevelse
af forpligtelserne i henhold til forordningen? Og kan det
langstrakte sagsbehandlingsforløb hos de danske myndigheder i
Dan Bunkering sagen medføre en traktatbrudssag for Danmark
for ikke at leve op til forordningen, herunder om den danske stat
er blevet varslet en åbningsskrivelse fra Kommissionen?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det følger af almindelige EU-retlige principper, herunder loy-
alitetsprincippet, at det påhviler medlemsstaterne at sikre en ef-
fektiv gennemførelse og overholdelse af EU-retten, herunder
forordning (EU) nr. 36/2012 af 18. januar 2012 om restriktive
foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, senere æn-
dret ved Rådets forordning (EU) nr. 1323/2014.
Der er ikke specifikke bestemmelser i den nævnte forordning,
der indeholder sanktioner for medlemsstaterne, hvis de ikke sik-
rer korrekt efterlevelse af forpligtelserne i henhold til forordnin-
gen. Kommissionen vil dog i et sådant tilfælde kunne indlede en
traktatkrænkelsessag med henblik på at sikre overholdelse af
forordningen.
Regeringen har ikke modtaget en åbningsskrivelse fra Kommis-
sionen eller varsel herom.”
Justitsministeriet kan generelt oplyse, at reglerne for traktatkrænkelsessager
findes i artikel 258-260 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktions-
måde (EUF-Traktaten).
Det fremgår af EUF-Traktatens artikel 258, stk. 1, at hvis Kommissionen
finder, at en medlemsstat ikke har overholdt sine EU-retlige forpligtelser,
fremsætter den en begrundet udtalelse herom efter at have givet den pågæl-
dende stat lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger.
Retter den pågældende stat sig ikke efter den fremsatte udtalelse inden for
den frist, der er fastsat af Kommissionen, kan Kommissionen indbringe sa-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om Syrien-forordningen om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Syrien, indeholder sanktioner for medlemsstaterne, hvis medlemsstaterne ikke sikrer korrekt efterlevelse af forpligtelserne i henhold til forordningen, til justitsministeren
gen for EU-Domstolen, jf. EUF-Traktatens artikel 258, stk. 2.
Det følger endvidere af EUF-Traktatens artikel 260, stk. 1, at hvis Domsto-
len fastslår, at en medlemsstat ikke har overholdt sine forpligtelser, skal
medlemsstaten gennemføre de foranstaltninger, der er nødvendige for at op-
fylde dommen.
3