Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2099422_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. november 2019
Sikkerhedskontoret
Maja Elkjær Tarpgård
2019-0030-2459
1210542
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 202 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Sikandar Siddique (ALT).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm., om sagen om PET-agenters indhentning af data uden fornødne dommerkendelse giver regeringen anledning til at mene, at lovgivningen vedr. de danske efterretningstjenester skal revideres, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 202 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Landsdommer: PET-
agenter overtrådte i årevis de demokratiske spilleregler", Ber-
lingske den 30. april 2019, og redegøre for, hvordan regeringen
i fremtiden vil sikre, at PET ikke samarbejder med FE om at ind-
hente ulovlige data på danske statsborgere?”
Svar:
Jeg tager kritik fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne meget alvorligt, og
jeg forventer og ved, at det samme gør sig gældende for Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET). Jeg forventer samtidig, at PET løbende har en kon-
struktiv dialog med tilsynet og reagerer hurtigt, når tilsynet peger på proble-
mer, der skal løses.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra PET, der har oplyst følgende:
”Der henvises indledningsvis til kapitel 2 i Tilsynet med Efter-
retningstjenesternes årsredegørelser for 2018 vedrørende hen-
holdsvis PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), der in-
deholder en beskrivelse af tilsynets behandling af tjenesternes
praksis vedrørende PET’s anmodninger til FE om søgning i rå-
data.
Som det fremgår af kapitel 2 i Tilsynet med Efterretningstjene-
sternes årsredegørelser for 2018 vedrørende PET og FE, råder
FE over indhentningssystemer, som kan indfange udvalgte in-
formationsstrømme, hvorfra tjenesten kan indhente meget store
informationsmængder, også betegnet rådata. FE vil ifølge årsre-
degørelserne ikke være bekendt med indholdet af den pågæl-
dende rådata, idet indholdet af rådata først bliver kendt af FE,
når denne data udsættes for bearbejdning. Idet FE’s efterret-
ningsmæssige virksomhed er rettet mod forhold i udlandet, ved-
rører den altdominerende del af det indhentede rådata udenland-
ske forhold, men der vil i disse data kunne forekomme oplys-
ninger om i Danmark hjemmehørende personer.
Den retlige ramme for PET’s indsamling, indhentning, behand-
ling og videregivelse af oplysninger mv. fremgår af PET-loven,
der trådte i kraft den 1. januar 2014. Af loven følger, at PET kan
indhente og indsamle oplysninger om fysiske og juridiske per-
soner, hvis oplysningerne kan have betydning for tjenestens
virksomhed. Det fremgår ligeledes af PET-loven, at retspleje-
lovens regler finder anvendelse, når PET foretager tvangsind-
greb, hvilket betyder, at PET skal indhente retskendelse forud
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm., om sagen om PET-agenters indhentning af data uden fornødne dommerkendelse giver regeringen anledning til at mene, at lovgivningen vedr. de danske efterretningstjenester skal revideres, til justitsministeren
for iværksættelse af tvangsindgreb, herunder indgreb i meddel-
elseshemmeligheden.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen i PET-loven om
videregivelse af oplysninger, at PET’s og FE’s arbejdsområder
er så nært forbundne, at der bør være vid adgang til udveksling
af oplysninger mellem tjenesterne på samme måde, som der er
vid adgang til at videregive oplysninger inden for samme for-
valtningsmyndighed. Det fremgår videre, at bestemmelsen er et
udtryk for, at det er helt afgørende, at der inden for de lovgiv-
ningsmæssige rammer er et tæt og løbende samarbejde mellem
de to efterretningstjenester. Det er en betingelse for videregi-
velse, at videregivelsen af oplysninger kan have betydning for
varetagelsen af PET’s eller FE’s opgaver.
Som det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes års-
redegørelse for 2018 vedrørende PET gav en ændring af FE-
loven i december 2015 efter tilsynets opfattelse anledning til at
overveje, om den nye lovgivning havde indflydelse på den eksi-
sterende fortolkning af lovgivningen for PET og FE, idet lovæn-
dringen kunne indikere, at søgning i rådata tillige udgør et ind-
greb i meddelelseshemmeligheden, som kræver retskendelse.
Indtil Tilsynet med Efterretningstjenesternes henvendelse til
PET og FE den 28. juni 2018 var det PET’s og FE’s opfattelse,
at anmodninger om søgninger i FE’s rådata ikke udgør et
tvangsindgreb, som kræver retskendelse, da der er tale om op-
lysninger, som FE allerede er i besiddelse af, og som er indhen-
tet efter reglerne i FE-loven.
Den praksis, PET og FE havde fulgt indtil dette tidspunkt, var –
som det også fremgår af tilsynets årsredegørelse – kendt af til-
synet og havde ikke indtil da givet tilsynet anledning til be-
mærkninger.
Ved henvendelsen den 28. juni 2018 meddelte tilsynet PET og
FE, at tilsynet ikke fandt, at den hidtidige praksis lå inden for de
rammer, som er fastsat i lovgivningen. PET indstillede herefter
den 4. juli 2018 den hidtidige praksis, således at PET fra dette
tidspunkt indhentede retskendelse forud for anmodninger til FE
af den pågældende art. PET orienterede samme dag Justitsmini-
steriet om tilsynets vurdering og tjenestens beslutning om i ly-
set heraf at indstille den hidtidige praksis.
Efter at have undersøgt de relevante praktiske og retlige spørgs-
mål nærmere meddelte PET i januar 2019 Tilsynet med Efter-
retningstjenesterne, at PET fremover vil indhente retskendelse,
forinden FE anmodes om søgning i rådata vedrørende i Dan-
mark hjemmehørende personer, da det i sagens natur er af afgø-
rende betydning for PET, at der ikke kan rejse tvivl om, hvor-
vidt der er den fornødne hjemmel til tjenesternes aktiviteter.
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm., om sagen om PET-agenters indhentning af data uden fornødne dommerkendelse giver regeringen anledning til at mene, at lovgivningen vedr. de danske efterretningstjenester skal revideres, til justitsministeren
Det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsrede-
gørelser, at det er tilsynets vurdering, at PET og FE i overens-
stemmelse med tjenesternes beslutning af 4. juli 2018 ikke ef-
terfølgende har foretaget søgning i rådata mod i Danmark hjem-
mehørende personer uden retskendelse.
Det fremgår videre af årsredegørelserne, at tilsynet fremover vil
kontrollere, at samarbejdet mellem PET og FE om søgning i rå-
data sker i overensstemmelse med de rammer, som tjenesterne
på baggrund af tilsynets vurdering har erklæret at ville følge.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvor mange gange PET i
årene 2014-2018 har anmodet FE om at foretage søgning i ind-
hentede oplysninger, kan PET ikke inden for rammerne af et fol-
ketingsspørgsmål besvare dette, da det kan virke afslørende i
forhold til PET’s kapacitet, hvilket vil kunne medføre skade-
virkning for PET’s virksomhed med bl.a. at forebygge, efterfor-
ske og modvirke alvorlige forbrydelser mod statens sikkerhed.
De oplysninger, som PET har modtaget fra FE på baggrund af
de ovennævnte anmodninger, er indgået i PET’s efterforsknin-
ger. Oplysningerne er klassificerede og til efterretningsmæssig
brug og anvendes i PET’s videre efterforskning. De videregives
således ikke til danske forvaltningsmyndigheder, ligesom de
ikke er indgået i straffesager. Oplysningerne kan i visse tilfælde
efter en konkret vurdering, og når betingelserne herfor har væ-
ret opfyldt, været videregivet til andre efterretningstjenester.”
Som det fremgår af Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegørelser
for 2018, har tilsynet siden sin etablering i 2014 løbende drøftet rammerne
for samarbejdet mellem PET og FE med tjenesterne, og tilsynet har således
været underrettet om tjenesternes praksis vedrørende indhentelse af rådata,
hvorefter PET alene indhentede retskendelse, når der var tale om aflytning
eller fremadrettet kontinuerlig søgning i rådata, som havde karakter af aflyt-
ning. Som det videre fremgår af årsredegørelserne, havde tilsynet ikke på
tidspunktet for underretningen grund til at betvivle lovligheden af denne
praksis, da den var veletableret mellem tjenesterne og havde eksisteret forud
for vedtagelsen af PET- og FE-loven, der begge trådte i kraft den 1. januar
2014. Det fremgår endelig af tilsynets redegørelser, at det var en ændring af
FE-loven i december 2015, som efter tilsynets opfattelse gav anledning til
at overveje, om den nye lovgivning havde indflydelse på fortolkningen af
lovgivningen for PET og FE.
Eftersom den tidligere praksis vedrørende indhentelse af rådata – som det
fremgår af tilsynets årsredegørelser – var veletableret mellem PET og FE og
havde eksisteret forud for vedtagelsen af PET- og FE-lovene, der begge trå-
4
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm., om sagen om PET-agenters indhentning af data uden fornødne dommerkendelse giver regeringen anledning til at mene, at lovgivningen vedr. de danske efterretningstjenester skal revideres, til justitsministeren
dte i kraft den 1. januar 2014, var Justitsministeriet bekendt hermed. Det be-
mærkes i den forbindelse, at Justitsministeriet fører løbende tilsyn og kon-
trol med PET’s virksomhed gennem regelmæssig kontakt med tjenesten om
såvel generelle som konkrete forhold.
Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet er ved at udarbejde en rapport
om erfaringerne med PET-loven med bidrag fra bl.a. PET, Tilsynet med Ef-
terretningstjenesterne og uafhængige efterretningseksperter. I rapporten vil
der blive samlet op på de væsentligste erfaringer med PET-loven, herunder
erfaringerne i forhold til Tilsynet med Efterretningstjenesterne.
Særligt for så vidt angår Tilsynet med Efterretningstjenesternes årsredegø-
relser bemærkes det, at Justitsministeriet har modtaget PET’s bemærknin-
ger til tilsynets årsredegørelse for 2018 vedrørende PET, og at det fremgår
af bemærkningerne til § 2 a, stk. 2, i lov om etablering af et udvalg om for-
svarets og politiets efterretningstjenester (UET-loven), at årsredegørelserne
vil kunne danne grundlag for drøftelser mellem udvalget og regeringen, og
at redegørelserne således skal sendes til udvalget forud for deres offentlig-
gørelse. Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne er opret-
tet med det formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. UET-
lovens § 1, stk. 1.
5