REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

2. december 2019

Forebyggelseskontoret

Mette Riis Nielsen

2019-0030-2488

1303010

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 200 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. august 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 200 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren indhente oplysninger om, hvordan andre euro-

pæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, dvs. bi-

lister der kører bevidst hurtigt og hensynsløst til stor fare for alle

andre trafikanter?”

Svar:

Det ligger mig meget på sinde at gøre noget ved det problem, vi oplever

med vanvidskørsel i Danmark.

Jeg har derfor iværksat et arbejde med henblik på at styrke indsatsen på om-

rådet. Mit embedsværk er i den forbindelse i dialog med Rigsadvokaten og

Rigspolitiet, som har inddraget politibetjente og anklagere, der til daglig be-

skæftiger sig med problemstillingen, så vi kan finde nogle tiltag, der virker

i praksis. Det er vigtigt at sikre, at politiet har effektive værktøjer til at hånd-

tere problemet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

Udenrigsministeriet om at indhente bidrag fra myndighederne i Norge, Sve-

rige, Finland, Tyskland, Nederlandene, Belgien, Østrig og England.

Ambassaden i Oslo har fra Samferdselsdepartementet og Politidirektoratet

bl.a. fået oplyst, at vanvidsbilisme eller leasing af køretøjer, som indgår i

vanvidskørsel, ikke er så udbredt i Norge som i Danmark, men at det fore-

kommer. Politiet har i forhold til vanvidskørsel i visse tilfælde gjort brug af

varetægtsfængsling, hvilket har været yderst effektivt, og derudover priori-

terer anklagemyndigheden behandlingen af alvorlige trafikovertrædelser.

Vejtrafikloven giver politiet en række virkemidler, som kan tages i brug ved

vanvidskørsel. Overtrædelse af vejtrafikloven straffes med bøde eller med

fængsel i op til et år, hvis forholdet ikke udløser strengere straf efter anden

lov. Efter straffeloven straffes den, der ved brug af motorkøretøj uagtsomt

volder betydelig skade eller en andens død, med fængsel i op til henholdsvis

3 år eller 6 år.

Der kan ske frakendelse af førerretten i en bestemt periode eller for altid,

hvis hensynet til trafiksikkerheden eller almene hensyn kræver det, og der

kan meddeles forbud mod brug af køretøj. Forbud mod brug af køretøj kan

ske i op til 1 år i gentagelsestilfælde eller i tilfælde, hvor fører har kørt mo-

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, til justitsministeren

torkøretøjet på en uforsvarlig måde, hvis hensynet til trafiksikkerheden kræ-

ver det, og ejeren eller andre stadig bruger køretøjet med ejerens samtykke.

Ambassaden i Stockholm har fra det svenske Justitsministerium bl.a. fået

oplyst, at en trafikant kan idømmes dagbøder for skødesløshed i trafikken

eller, hvis overtrædelsen er alvorlig, fængsel i højst to år. En person, der

uagtsomt forårsager ikke uvæsentlig legemsbeskadigelse, kan idømmes

bøde eller fængsel i op til 4 år afhængig af lovovertrædelsens alvorlighed.

Hvis der er tale om et groft lovbrud, der har forårsaget en anden persons

død, idømmes gerningsmanden fra 1 til 6 års fængsel afhængig af overtræ-

delsens alvorlighed.

Der kan ske frakendelse af kørekort, gives advarsel og fastsættes betingelse

om brug af alkolås. I de tilfælde, hvor kørekortindehaveren har gjort sig

skyldig i skødesløshed i trafikken, fastsættes en periode, hvor der ikke kan

udstedes et nyt kørekort.

Desuden kan et køretøj konfiskeres efter reglerne i straffeloven, hvis det er

nødvendigt for at forebygge forbrydelser, og det ikke er åbenbart urimeligt.

Et køretøj kan kun konfiskeres fra gerningsmanden, hvis køretøjet tilhører

ham eller hende.

Ambassaden i Helsinki har fra det finske Justitsministerium bl.a. fået oplyst,

at trafikovertrædelser er reguleret i den finske straffelov, der bl.a. indeholder

regler om grove krænkelser af trafiksikkerheden, grov spirituskørsel, over-

dragelse af et køretøj til en person under påvirkning af alkohol eller narko-

tika, flugt fra færdselsuheld og trafikforstyrrelser. For disse forseelser kan

straffen være bøde eller fængsel. Mindre trafikovertrædelser reguleres ved

lov om ordensbøder, som bl.a. indeholder regler om hastighedsgrænser og

mindre trafikforstyrrelser. Straffen for disse forseelser er bøde.

Politiet skal give et kørselsforbud til føreren af et motordrevet køretøj, hvis

føreren er fundet skyldig i grov krænkelse af trafiksikkerheden, spirituskør-

sel, grov spirituskørsel eller overtrædelse af reglerne omkring transport af

farligt gods mindst fire gange inden for to år eller tre gange på et år. Kør-

selsforbuddets længde er mindst en måned ved mindre forseelser og mindst

tre måneder ved grove overtrædelser.

Politiet kan i visse tilfælde konfiskere køretøjer. Der kan ikke ske konfiska-

tion, hvis køretøjet er helt eller delvist ejet af en person, som ikke er lov-

overtræderen, ikke er medskyldig til forbrydelsen eller for hvem eller med

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, til justitsministeren

hvis samtykke forseelsen er begået. Som regel kan et køretøj, som ikke til-

hører lovovertræderen, ikke konfiskeres.

Ambassaden i Berlin har fra det tyske Justitsministerium bl.a. fået oplyst, at

færdselssikkerhed er et vigtigt politisk emne i Tyskland, og at der er søsat

en række præventive initiativer og informationskampagner vedrørende van-

vidsbilisme.

Personer, der har kørt hensynsløst i bil, kan straffes i form af bøde eller

fængselsstraf. Ved deltagelse i vanvidskørsel kan der som udgangspunkt

idømmes bødestraf eller op til 2 års fængsel. Ved vanvidskørsel, hvor andres

liv er i fare, kan der idømmes bødestraf eller op til 5 års fængsel, og ved

vanvidskørsel med påkørsel af andre, kan den tiltalte idømmes op til 10 års

fængsel.

Der kan ske frakendelse af kørekort ved hensynsløs kørsel, hvis en dommer

finder bilisten uegnet som fører af motoriserede køretøjer.

Der kan desuden ske midlertidig konfiskation i en periode på 1-6 måneder

ved vanvidskørsel. I tilfælde, hvor bilen ikke ejes af føreren, kan bilen kon-

fiskeres, hvis ejeren af bilen har vidst, at bilen ville blive brugt til vanvids-

kørsel, eller hvis ejeren på letsindig vis har medvirket til, at bilen kunne

blive benyttet til vanvidskørsel.

Ambassaden i Haag har fra det nederlandske Justits- og Sikkerhedsministe-

rium bl.a. fået oplyst, at der for farlig kørsel, der ikke medfører skader i form

af kvæstelser, kan idømmes maksimalt to måneders fængsel eller pålægges

en bøde på maksimalt 4.150 euro. Der kan i sådanne tilfælde ske frakendelse

af førerretten i op til to år. For farlig kørsel, der medfører personskader eller

tab af liv, idømmes maksimalt 9 års fængsel eller pålægges en bøde på mak-

simalt 83.000 euro. Den maksimale frakendelse af førerretten er i disse til-

fælde fem år, dog således at den maksimale frakendelse fordobles ved gen-

tagne lovovertrædelser inden for fem år.

Politiet kan beslaglægge køretøjer i visse tilfælde, f.eks. når den maksimalt

tilladte hastighed overskrides med mindst hundrede procent, og der opstår

fare. Det gælder også i tilfælde af trafikfarlig opførsel. Beslaglæggelse er

også muligt, hvis den lovovertrædende ikke er ejer af køretøjet. Beslaglæg-

gelse af køretøjer anvendes kun i begrænset omfang.

P.t. behandles et lovforslag i Parlamentets Første Kammer, der vil hæve

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, til justitsministeren

straffen for farlig køreadfærd. En politisk og offentlig debat har vist, at kløf-

ten mellem straffene for farlig køreadfærd uden og med konsekvenser blev

fundet for stor.

Ambassaden i Bruxelles har fra det belgiske Justitsministerium bl.a. fået op-

lyst, at der ikke findes nogle specifikke bestemmelser rettet mod vanvidsbi-

lister, men at vanvidskørsel kan falde ind under flere bestemmelser i den

belgiske færdselslov, f.eks. om, at man ikke må være til fare for andre i tra-

fikken. For forseelserne kan der idømmes bøde.

I grove tilfælde er der mulighed for at frakende kørekortet i en periode på

mellem 8 dage og 5 år.

Det er muligt at konfiskere et køretøj, men udelukkende i tilfælde, hvor en

domstol har frakendt ejeren kørekortet i mindst 3 måneder. Konfiskation er

ikke muligt, hvis køretøjet tilhører en anden person.

Ambassaden i Wien har fra det østrigske Indenrigsministerium bl.a. fået op-

lyst, at man i indsatsen mod vanvidsbilister først og fremmest gør brug af

civile politibiler, der er udstyret med videokameraer med tilhørende opta-

gelsesenheder, som indsættes målrettet mod hensynsløse bilister, og at poli-

tiet bl.a. efterforsker, hvor kapkørsler finder sted.

Straffen for lovovertrædelser, som begås under særligt farlige forhold eller

med særlig hensynsløshed, hastighedsoverskridelser, spirituskørsler mv. er

bøde på 5.900 euro.

Der skal ske midlertidig inddragelse af førerretten/kørekortet på stedet, hvis

føreren er i en påvirket tilstand og dermed ikke længere er i en kørselsberet-

tiget tilstand. Derudover kan det ske i visse tilfælde ved større hastigheds-

overskridelser. En eventuel inddragelse af kørekortet kan besluttes af den

pågældende kørekortmyndighed.

Der er ikke hjemmel til konfiskation. Politiet kan dog i visse tilfælde give

forbud mod, at kørslen kan fortsættes (eller anden brug af køretøjet), f.eks.

hvis føreren er påvirket og udgør en fare for trafiksikkerheden.

Derudover kan politiet tvangsmæssigt bringe en bil til standsning, indtil en

foreløbig sikkerhedsstillelse (garanti) er blevet betalt. Det er op til myndig-

hederne at beslutte, om myndighederne, selvom garantien ikke betales, vil

udlevere køretøjet til dets ejer, hvis ejeren ikke selv har begået en lovover-

trædelse og ønsker råderet over køretøjet.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om, hvordan andre europæiske lande tackler udfordringen med vanvidsbilister, til justitsministeren

Ambassaden i London har fra det britiske transportministerium bl.a. fået op-

lyst, at der ikke er deciderede operative indsatser eller specifikke tiltag fra

myndighederne i UK mod såkaldte vanvidsbilister.

Politiet kan konfiskere køretøjer, hvis de menes at være anvendt i et krimi-

nelt foretagende, og det vurderes proportionalt at indføre beskyttende for-

anstaltninger eller beskytte beviser.

Justitsministeriet kan henvise til vedlagte bilag, hvoraf de indhentede bidrag

fremgår.