REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om ministeren kan redegøre for, om de foreløbige erfaringer med den administrativt forankrede whistleblowerordning har ført til at følge anbefalingerne fra de faglige organisationer, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

23. september 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Nanna Therkelsen

2019-0030-2485

1211141

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 196 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. august 2019. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om ministeren kan redegøre for, om de foreløbige erfaringer med den administrativt forankrede whistleblowerordning har ført til at følge anbefalingerne fra de faglige organisationer, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 196 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om de foreløbige erfaringer med den

administrativt forankrede whistleblowerordning har ført til at

følge anbefalingerne fra de faglige organisationer (f.eks. AC-

klubben ved politiet, Fængselsforbundet og Kriminalforsorgsfor-

eningen) om at sikre anonymiteten bedre ved at forankre ordnin-

gen eksternt, eventuelt hos et advokatfirma?”

Svar:

Den 1. marts 2019 blev der etableret whistleblowerordninger i Rigspolitiet,

Politiets Efterretningstjeneste, kriminalforsorgen, anklagemyndigheden og

Justitsministeriets departement. Ordningerne blev etableret på baggrund af

Tibetsagen.

Der er ikke nogen fast definition på en ”whistleblowerordning”. Begrebet

anvendes som regel om ordninger, der er etableret i en offentlig myndighed,

privat virksomhed eller organisation, hvorved der gives ansatte (og eventu-

elt også andre) mulighed for anonymt at henvende sig med oplysninger om

kritisable forhold. Det indebærer også, at spektret for, hvordan en whistle-

blowerordning kan se ud og indrettes, er bredt, og at whistleblowerordnin-

ger i høj grad kan tilpasses den enkelte organisations konkrete behov.

Justitsministeriet har i forbindelse med overvejelserne om etableringen af

whistleblowerordninger på Justitsministeriets område bl.a. taget udgangs-

punkt i anbefalingerne fra betænkning 1553/2015 om offentligt ansattes yt-

ringsfrihed og whistleblowerordninger.

I betænkningen anbefales det bl.a.,

ordningen indrettes på en måde, så de

funktioner, der er knyttet til administrationen af ordningen, så vidt muligt er

adskilt fra myndighedens øvrige funktioner, og

det kan være hensigts-

mæssigt at etablere mulighed for at indberette anonymt, men at en myndig-

hed som udgangspunkt ikke bør opfordre til at indgive anonyme anmeldel-

ser.

På baggrund af disse anbefalinger er whistleblowerordningerne på Justits-

ministeriets område indrettet sådan, at det er muligt at indberette til de en-

kelte myndigheder via en whistleblowerportal uden at afsløre sin identitet.

Samtidig er det via portalen muligt at kommunikere med whistleblowere,

der ikke ønsker at afsløre deres identitet, så der er mulighed for at gå i dia-

log med whistlebloweren med henblik på at belyse sagen yderligere – også

i tilfælde, hvor whistlebloweren ikke afslører sin identitet.

Under inddragelse af hensynet til at sikre tilliden til ordningernes uafhæn-

gighed, hensynet til i videst muligt omfang at forhindre, at ansatte kan

komme til at modtage indberetninger om dem selv, og hensynet til at så få

ansatte som muligt får kendskab til de indberetninger, der modtages, er Ju-

stitsministeriets ordninger desuden indrettet sådan, at indberetninger mod-

tages i separate whistleblowerenheder hos de omfattede myndigheder.

Justitsministeriets whistleblowerordninger er således internt forankrede,

men udformet på en måde, som skal bidrage til at sikre tilliden til ordnin-

gerne.

I løbet af den relativt korte periode, der er gået, siden whistleblowerordning-

erne på Justitsministeriets område blev lanceret den 1. marts 2019, er der

modtaget i alt 19 henvendelser (opgjort ultimo august 2019). De foreløbige

erfaringer med ordningerne giver ikke anledning til f.eks. at forankre ord-

ningerne eksternt, men Justitsministeriet vil løbende evaluere erfaringerne

med ordningerne.

Det bemærkes i øvrigt, at der eksisterer en række muligheder for at indbe-

rette oplysninger om kritisable forhold i offentlige myndigheder til eksterne

kanaler. Eksempelvis fører Folketingets Ombudsmand tilsyn med, at offent-

lige myndigheder overholder de forvaltningsretlige regler og principper mv.

Ombudsmanden kan både behandle sager efter klage og af egen drift, her-

under som opfølgning på anonyme henvendelse.