Folketingets Retsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 4873
Doknr.
131599
Dato
03-12-2019
Folketingets Retsudvalg har d. 27. august 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 188 (alm.
del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Spørgsmål nr. 188:
”På baggrund af svaret på spørgsmål REU Alm. del
- nr. 151, bedes ministeren redegø-
re for, hvilke muligheder tidligere anbragte børn har for at få arkivadgang og aktind-
sigt i journaler og andet materiale vedrørende deres anbringelser, samt oplyse, om
offentlige myndigheder aktivt vil informere de berørte om disse muligheder. Der hen-
vises til artiklen ”Kl. 13.42 kom den
undskyldning, Godhavnsdrengene har ventet på i
14 år”, Information, 14. august 2019, hvor Buller Staunsholm er citeret for følgende:
”Jeg har via CPR-registret
fundet ud af, hvor jeg har været anbragt, men så kan jeg
ikke komme videre. Jeg ville gerne se
journaler og andet fra mine anbringelser”.”
Svar:
Lad mig først og fremmest understrege, at jeg har stor forståelse for, at det kan have
stor betydning, at man som tidligere anbragt barn kan få adgang til og indsigt i offent-
lige journaler, der kan bidrage til at belyse omstændighederne omkring ens sag.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Rigsarkivet via Kulturministeriet,
der er det ansvarlige ressortministerium, når det kommer til reglerne om offentlighe-
dens adgang til arkivalier.
Rigsarkivet oplyser, at ældre anbringelsessager fra offentlige myndigheder som ud-
gangspunkt bør være afleveret til arkiv, og at de detaljerede oplysninger om det enkel-
te anbragte barn formentlig findes enten i den enkelte anbringelsesinstitutions arkiv
eller i den kommunes arkiv, som har haft børnesagerne. Der er imidlertid store for-
skelle på, hvor meget der er bevaret. Visse institutioners arkiver er ifølge Rigsarkivet
gået tabt, og i en række kommuner er der tidligere kasseret arkivalier om såkaldt frivil-
lig anbringelse af børn uden for hjemmet. Det er således desværre langt fra alle an-
bringelser og anbringelsesforhold, der kan dokumenteres i arkiverne.
Er arkivalierne bevaret, vil de først være tilgængelige efter 75 år. Rigsarkivaren kan
dispensere fra dette, og efter almindelig praksis vil tidligere anbragte børn, der søger
om adgang til sager om deres anbringelser, som hovedregel få dispensation, så de kan
få adgang til deres dokumenter, når de beder om det.
I Rigsarkivet København findes arkivalierne efter statslige institutioner, som fx de
tidligere statsungdomshjem, mens arkivalier fra kommunale børneværn og senere
socialforvaltninger samt anbringelsesinstitutioner findes fordelt på Rigsarkivets tre
andre enheder i Odense, Viborg og Aabenraa. For de kommuners vedkommende, der
har eget offentligt arkiv, findes de kommunale børnesager dér. Sager fra kommuner på
Sjælland, som ikke har eget offentligt arkiv, findes på Rigsarkivet.