Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2077415_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Pernille Østergaard
2019-0030-2447
1205686
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 185 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Caroline Østergaard Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om at sikre, at sigtede ikke løslades pga. Rigsadvokatens instruks i telesagen med det resultat, at de flygter fra landet eller begår ny kriminalitet, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 185 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Hvordan vil ministeren sikre, at sigtede ikke løslades pga.
Rigsadvokatens instruks i telesagen med det resultat, at de flyg-
ter fra landet eller begår ny kriminalitet, og hvordan kan det sik-
res, at evt. andre beviser end teleoplysninger tilvejebringes, så
løsladelse undgås?”
Svar:
Rigsadvokaten har som bekendt den 18. august 2019 indført et midlertidigt
stop for anklageres anvendelse af teledata under hovedforhandlinger og rets-
møder om varetægtsfængsling og opretholdelse af anholdelse. Rigsadvoka-
tens beslutning blev truffet på baggrund af nye oplysninger om fejl, der satte
yderligere spørgsmålstegn ved kvaliteten af de teledata, som anvendes i
straffesager.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det fremgår af Rigsadvokatens instruks af 18. august 2019, at
anklagemyndigheden skal gennemgå fængslingsgrundlaget for
alle aktuelle varetægtsarrestanter, og hvis teleoplysninger ind-
går som en del af grundlaget for varetægtsfængslingen, skal der
anmodes om et retsmøde med henblik på prøvelse af, om vare-
tægtsfængslingen kan opretholdes uden anvendelse af teleoplys-
ninger. Hvis anklagemyndigheden vurderer, at der ikke vil være
grundlag for at påstå varetægtsfængslingen opretholdt uden an-
vendelse af teleoplysningen, skal der ske løsladelse.
Der er dermed i instruksen taget højde for, at der kan være an-
dre oplysninger i sagen end teleoplysninger, som kan udgøre et
tilstrækkeligt grundlag for fortsat varetægtsfængsling. Anklage-
myndigheden vil således vurdere sagens oplysninger, herunder
i samarbejde med politiet vurdere, om det er muligt for politiet
umiddelbart at fremskaffe andre oplysninger, der kan indgå i
fængslingsgrundlaget. Der vil derfor kun ske løsladelse af per-
soner, der er sigtede for strafbare forhold, hvis der ikke allerede
er eller umiddelbart kan fremskaffes andre oplysninger end te-
leoplysninger, som kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for va-
retægtsfængsling.”
Der var og er endnu ikke overblik over problemernes omfang og betydning
i teledata-sagen. Det er for mig afgørende, at alle fejl og usikkerheder om
teledata kommer frem i lyset hurtigst muligt og bliver håndteret åbent, grun-
digt og ordentligt.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om at sikre, at sigtede ikke løslades pga. Rigsadvokatens instruks i telesagen med det resultat, at de flygter fra landet eller begår ny kriminalitet, til justitsministeren
Som det fremgår af mit brev til Folketingets Retsudvalg af 30. august 2019,
har rigspolitichefen og rigsadvokaten i et brev af 30. august 2019 bl.a. op-
lyst, at Rigspolitiet har igangsat en ekstern undersøgelse af politiets brug og
behandling af teledata med henblik på hurtigst muligt at afklare den usik-
kerhed, der er opstået om anvendelse af teledata i straffesager. På baggrund
af undersøgelsen vil de eksterne konsulenter udarbejde en redegørelse om
mulige fejlkilder og usikkerheder, som politi, anklagemyndighed, forsva-
rere og domstole bør være opmærksomme på ved anvendelse af teledata i
straffesager. Det fremgår endvidere af rigspolitichefens og rigsadvokatens
brev, at den eksterne undersøgelse skal sikre, at der hurtigst muligt skabes
tilstrækkelig klarhed over de fejlkilder og usikkerhedsmomenter, som er for-
bundet med brug af teledata, så teledata igen kan anvendes af anklagemyn-
digheden som bevis i straffesager og grundlag for varetægtsfængsling mv.
3