REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. juli 2019

Internationalt Politikon-

tor

Sofia Regina Lausten

Manili

2019-0032/01-0042

1154229

Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som

Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 27. fe-

bruar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).

Nick Hækkerup

Kenny Rasmussen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Vil ministeren senest tre dage inden besvarelse af samråds-

spørgsmål AÆ og AØ redegøre for, hvilken prioritet indsatsen

imod menneskehandel har i politiets arbejde, om det indgår i po-

liti- og anklagemyndighedens målkrav, hvor mange og hvilke

ressourcer der afsættes, og hvordan arbejdet er organiseret? Vil

ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvor mange sager,

der er vedrørende menneskehandel, fordelt på sagsområder, an-

tal sager, der fører til sigtelse mod bagmænd, antal sager, der fø-

rer til domfældelse, og antal sager der opgives/henlægges?”

Svar:

Justitsministeren har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse

fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”Anklagemyndigheden skal behandle enhver sag så grundigt og

hurtigt som muligt i lyset af den enkelte sags omfang, karakter og

grovhed samt i overensstemmelse med generelle tværgående pri-

oriteringer.

Sager om menneskehandel er alvorlige sager, som skal priorite-

res højt, og det er vigtigt, at der i politiet og anklagemyndigheden

til enhver tid er et stort fokus på korrekt og hurtig behandling af

disse sager.

Derfor har Rigsadvokaten også i Rigsadvokatmeddelelsen, Af-

snittet om menneskehandel, fastsat særlige retningslinjer for an-

klagemyndighedens og politiets behandling af sager om menne-

skehandel. Et centralt element i disse retningslinjer er, at efter-

forskningen i sager om menneskehandel allerede på det indle-

dende stadie skal tilrettelægges i samarbejde med anklagemyn-

digheden, så der løbende kan foretages en juridisk vurdering af

sagen.

De overordnede mål for anklagemyndigheden fremgår af Mål- og

resultatplan for anklagemyndigheden, der udarbejdes år for år. De

konkrete mål fastsættes i et samarbejde mellem Justitsministeriet

og Rigsadvokaten. Indsatsen mod menneskehandel er ikke ind-

gået som et selvstændigt mål for anklagemyndigheden i årene

2014-2019.

Der er ikke afsat særlige eller skærmede ressourcer i anklagemyn-

digheden til indsatsen mod menneskehandel. Konkrete sager om

menneskehandel behandles i de enkelte politikredse, hvor sagerne

som udgangspunkt er forankret i advokaturen for specielle straf-

fesager, hvor også andre sager om organiseret og personfarlig kri-

minalitet behandles.

Hvis en byretssag ankes, behandles ankesagen af den pågældende

regionale statsadvokat. Rigsadvokaten behandler eventuelle sa-

ger, der ankes til Højesteret. Rigsadvokaten behandler endvidere

generelle sager vedrørende anklagemyndighedens håndtering af

sager om menneskehandel.

Rigsadvokaten har som nævnt fastsat særlige retningslinjer for

anklagemyndighedens og politiets behandling af sager om men-

neskehandel. Retningslinjerne beskriver bl.a., hvilke for-

hold/overvejelser som politiet og anklagemyndigheden skal være

opmærksom på i indsatsen mod menneskehandel, herunder indi-

katorer på menneskehandel, hvornår der skal ske inddragelse af

relevante samarbejdspartnere (bl.a. Center mod Menneskehan-

del/Udlændingestyrelsen), identifikation og afhøring af ofre og

andre overvejelser omkring sikring af beviser og bevisførelse.

Retningslinjerne bliver løbende justeret i overensstemmelse med

udviklingen på området.

Rigsadvokaten fører desuden en oversigt over domme om men-

neskehandel, som løbende bliver ajourført, så de anklagere, som

behandler denne type sager, har kendskab til udviklingen i rets-

praksis på området. Praksisoversigten er senest opdateret den 4.

februar 2019. Oversigten kan findes på

www.anklagemyndighe-

den.dk.

Som led i handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel

2019-2021 vil Rigsadvokaten bl.a. sætte fokus på anklagemyn-

dighedens behandling af sager om menneskehandel ved at drøfte

emnet i de faglige netværk for personfarlig og organiseret krimi-

nalitet, hvor samtlige politikredse og de regionale statsadvokater

er repræsenteret. Rigsadvokaten vil desuden udarbejde skriftligt

informationsmateriale rettet mod Center mod Menneskehandel

og relevante NGO’er om forløbet af en straffesag og om offerets

rettigheder i den forbindelse.

Rigsadvokaten deltager fast i forskellige fora om menneskehan-

del - bl.a. Center Mod Menneskehandels Nationale Reference-

gruppe samt den tværministerielle arbejdsgruppe om menneske-

handel - med henblik på samarbejde og vidensdeling på området.

Til brug for besvarelsen har Rigsadvokaten foretaget udtræk fra

Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) over antallet af domfæl-

delser, henlæggelser og påtaleopgivelser for menneskehandel. Ef-

ter aftale med Rigspolitiet har Rigsadvokaten endvidere foretaget

udtræk fra POLSAS over antallet af sigtelser. Det bemærkes, at

der ikke er registreret sigtelser, henlæggelser eller afgørelser i

2019. Det bemærkes endvidere, at det ikke er muligt at opdele sa-

ger om menneskehandel på forskellige sagsområder, idet der kun

findes en gerningskode i POLSAS for menneskehandel. Resulta-

tet for årene 2014-2018 fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1: Sigtelser for menneskehandel

A. Antal forhold

2014

2015

2016

2017

2018

B. Antal personer sigtet

2014

2015

2016

2017

2018

Tabel 2: Henlæggelser og afgørelser for menneskehandel

A. Antal forhold

Afgørelsestype

Dom

Frifundet

Påtale opgivet (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2)

Sigtelsen grundløs - straffeloven (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 1)

Total

2014 2015 2016 2017 2018

B. Antal personer

Afgørelsestype

Dom

Frifundet

Påtale opgivet (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2)

Sigtelsen grundløs - straffeloven (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 1)

2014 2015 2016 2017 2018

Total

Bemærkninger:

Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor data

for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er

analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView til brug for anklagemyndighe-

dens ledelsesinformationssystem.

Der vil være periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2016

kan vedrøre sigtelser rejst i 2015.

Forhold er opgjort som personer pr. journalnummer, der er blevet sigtet og afgjort.

Personer med mere end én afgørelsestype vil tælle under alle afgørelsestyper, hvor

den pågældende har været afgjort, men kun tæller med som én person i totalen.

Der tages forhold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til

rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.

Data er opdateret den 1. juni 2019.

”

Rigspolitiet har oplyst følgende:

”Det er landets politikredse og de regionale efterforskningsfæl-

lesskaber, der efterforsker og forfølger eventuelle sager om men-

neskehandel. Rigspolitiet er overordnet ansvarlig for den politi-

mæssige indsats til bekæmpelse af menneskehandel, og i den for-

bindelse monitorer Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter

(NEC) området og understøtter politikredsenes indsats mod men-

neskehandel.

NEC har fokus på at sikre, at politiet har kendskab til mulige in-

dikatorer på menneskehandel, og denne indsats sker bl.a. gennem

undervisning på Politiskolens grunduddannelse og på uddannel-

sen af grænsepolitipersonale.

NEC deltager i det nationale tværfaglige samarbejde på området,

hvor en række myndigheder og organisationer er repræsenteret,

herunder politikredse, Center mod Menneskehandel (CMM),

Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, Styrelsen for International Rek-

ruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og 3F. Det tværfag-

lige samarbejde sikrer, at der både nationalt og på mere lokalt ni-

veau sker den nødvendige vidensdeling på området, herunder

vedrørende håndteringen af konkrete sager, tværfaglige problem-

stillinger samt nye tendenser og modi på området.

Herudover deltager dansk politi i internationalt politisamarbejde

med fokus på menneskehandel. Eksempelvis afholdes der årligt

en række koordinerede fællesaktioner som led i Europol-samar-

bejdet, hvor Danmark deltager. I år afholder dansk politi og Eu-

ropol to fællesaktioner på prostitutionsområdet og en aktion ved-

rørende tvangsarbejde i Danmark. Endvidere kan det nævnes, at i

det nordiske politisamarbejde er der med økonomisk støtte af

Nordisk Ministerråd sat fokus på nigerianske bagmænd og deres

ofre, herunder de nordiske myndigheders identifikation af ofre.

For så vidt angår indsatsen mod menneskehandel i politikredsene

har Rigspolitiet til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet

landets politikredse om at beskrive indsatsen. På den baggrund

kan det oplyses, at indsatsen mod menneskehandel i politikred-

sene er tilpasset lokale forhold både for så vidt angår indsatsens

omfang og organiseringen, der f.eks. kan være forankret i en spe-

cialiseret efterforskningsenhed i politikredsen eller i politikred-

sens enhed for udlændingekontrol.

Der foreligger ikke en opgørelse af politiets brug af ressourcer på

indsatsen mod menneskehandel, herunder i forhold til udnyttelse

ved prostitution og tvangsarbejde. Der er tale om en bred og sy-

stematisk indsats, som prioriteres af politiet, og som omfatter så-

vel nationale som regionale indsatser. Der er ikke fastsat national

mål- og resultatkrav på området.

I forhold til prostitutionsområdet iværksætter politikredsene lø-

bende indsatser målrettet miljøet, herunder kontroller af bordeller

og massageklinikker, hvor der bl.a. er fokus på at identificere

eventuelle ofre for menneskehandel og deres bagmænd. Kontrol-

arbejdet, der udføres i samarbejde med SKAT, er en systematisk

del af politiets indsats på området, og målrettes de områder, hvor

der i særlig grad vurderes at være behov for kontrolbesøg. Såle-

des har f.eks. Midt- og Vestjyllands Politi i perioden fra 2015 til

og med 2018 foretaget omkring 300 bordelkontroller. Sydøstjyl-

lands Politi har oplyst, at politikredsen i perioden fra 2014 og til

starten af marts 2019 har foretaget knap 80 kontrolbesøg på mas-

sageklinikker. Københavns Politi har oplyst, at politikredsen i

årene fra 2014 til og med 2018 har foretaget i omegnen af 130

kontrolindsatser i prostitutionsmiljøet. Herudover har Nordjyl-

lands Politi oplyst, at politikredsen i perioden fra 2014 frem til og

med 2018 uden for området for social dumping har udført godt

230 kontrolbesøg, herunder på bordeller mv.

I forhold til kontrolindsatsen på området for social dumping er

den navnlig forankret i et tværfagligt samarbejde mellem politiet,

Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen, som i fællesskab foretager ko-

ordinerede kontroller med henblik på at afdække social dumping.

Politiets opgave er i den forbindelse blandt andet at efterforske

formodede strafbare forhold, herunder at afdække forhold, der

kan falde ind under menneskehandel til tvangsarbejde. Det er i

den forbindelse fast praksis, at Center mod Menneskehandel

(CMM) bliver underrettet, hvis der som led i kontrollen opstår

mistanke om menneskehandel.

Området prioriteres af politiet, og der er således i alle landets poli-

tikredse en bred indsats målrettet udlændingeområdet, hvor men-

neskehandel indgår som et element i indsatsen. For så vidt angår

antallet af planlagte fællesaktioner på området for social dumping

for perioden fra 2014 til 2018 kan følgende oplyses:

2014: 8 nationale og 15 regionale aktioner

2015: 8 nationale og 38 regionale aktioner

2016: 8 nationale og 36 regionale aktioner

2017: 8 nationale og 36 regionale aktioner

2018: 8 nationale og 36 regionale aktioner.

I 2019 er det besluttet, at der skal gennemføres i alt 8 landsdæk-

kende fællesaktioner og 36 regionale fællesaktioner mod social

dumping.

Kontrolindsatsen omfatter forskellige erhvervsbrancher, herun-

der servicebranchen, det grønne område og særligt bygge- og an-

lægsbranchen, hvor der bl.a. er fokus på bygge- og anlægsopga-

ver, der udføres i beboelseskvarterer og lignede steder, hvor der

erfaringsmæssigt forekommer ulovligt arbejde. Kontrolindsatsen

koordineres og prioriteres på baggrund af den viden, som politiet,

Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har på området, og kontrol-

lerne gennemføres som uanmeldte besøg.

Ud over de årlige fastlagte kontroller målrettet social dumping,

afvikler myndighederne fælles kontroller ad hoc, når behovet her-

for opstår. I disse situationer forestås planlægningen af kontrol-

len af den myndighed, der har taget initiativ hertil.

Rigspolitiet vil afklare, om politiets indsats mod menneskehandel

har det rette fokus, og om politiet kan blive bedre til – som led i

det omfattende kontrolarbejde på bl.a. området for social dum-

ping og prostitution – at identificere mulige gerningsmænd med

henblik på at indlede strafferetlig forfølgning for menneskehan-

del.”